Annonce

Annonce

En traktor kører over marken med en sprøjte

Informations stikprøvekontrol viser, at antallet af pesticidindberetninger med overskridelser når op på "flere tusinde". Foto: Colourbox

Miljøstyrelsen har ignoreret overskridelser af pesticidforbrug

Landmænd har lavet tusindvis af indberetninger til Miljøstyrelsen om deres pesticidforbrug, og de viser et ulovligt højt forbrug, som kan true grundvandet. Miljøstyrelsen har intet gjort ved det.

De seneste 14 års indberetninger landbrug og andre virksomheder om deres brug af pesticider viser et overforbrug. De har simpelthen brugt pesticiderne i større doser end tilladt, hvilket truer miljøet og grundvandet.

Alligevel har Miljøstyrelsen, der modtager indberetningerne, intet gjort. Det skriver Information.

Avisen har analyseret sprøjtejournalindberetningerne, som landmænd, gartnerier og skovbrug af en vis størrelse er pålagt at udarbejde og indsende til styrelsen.

I et eksempel har Information fundet overskridelser af den tilladte dosis for Nuance Max 75 WG: Der må bruges 10 g per ha, men 430 indberetninger fra 138 forskellige virksomheder viste højere anvendte doser inden for en periode på seks år. Informations stikprøvekontrol viser, at antallet af indberetninger med overskridelser når op på "flere tusinde".

"Problemet er, at forbrugerne får nogle produkter, som er mere forurenede med pesticider, end vi egentlig går og tror. Vi tror, at de overholder reglerne, så vi kender forureningerne, men det her tyder på, at det ikke er alle, der gør det. Og det er skadeligt for mennesker, afgrøder, grundvand og drikkevand," siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi på Københavns Universitet, til Information.

Har bedt om en redegørelse

Der kan i nogle tilfælde være tale om indtastningsfejl, men miljøminister Magnus Heunicke (S) siger, at tallet er så stort, at tastefejl ikke kan være hele forklaringen. Han kalder overskridelserne "et svigt af vores miljø", og har orienteret Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg samt bedt Miljøstyrelsen om en redegørelse.

Ifølge Miljøstyrelsen er indberetningssystemet udviklet for at kunne udarbejde en statistik over pesticidforbruget i EU:

"Men det er vigtigt at understrege, at vi også bruger it-systemet til at udtage landbrug til fysisk kontrol. Vi er, som ministeren har bedt os om, i fuld gang med at undersøge, om data fra indberetningssystemet kan danne grundlag for yderligere kontrol," skriver Bettina Ørsnes Larsen, kontorchef i Miljøstyrelsens Pesticidenhed, til Information.

Miljøstyrelsen har dog hidtil ikke udtrukket virksomheder til fysisk kontrol på baggrund af de indberetninger, der viser overtrædelser af den maksimale dosis. Det agter den at gøre fra næste år, lyder det.

Flere artikler fra samme sektion

Det vil koste op mod 15 billioner kroner, hvis vi vil fjerne giftige PFAS-stoffer fra miljøet

Et hold af internationale journalister og eksperter har beregnet, hvad det vil koste at fjerne de skadelige PFAS-stoffer, der bl.a. stammer fra pesticider, fra miljøet. Samtidig kæmper industrien imod et PFAS-forbud og bruger en taktik, som er kendt fra tobaksindustrien.

17-01-2025 6 minutter PFAS,   EU,   Miljø,   Drikkevand

Kristian Andersen og hans køer blev gravet frem på et gammelt sort-hvid billede - her er, hvad han laver i dag

Museumsinspektører fra Det Grønne Museum fandt et flot billede fra økologiens spæde start i 1990, og så viste det sig, at hovedpersonen på billedet Kristian Andersen stadig er i fuld gang – men han er trådt ind i et nyt kapitel i hans egen økologiske historie.

15-01-2025 4 minutter Økologiens historie

Nu er tiden inde: Økologien skal på museum

Økologisk Landsforening og dansk økologi kommer nu på museum. Ikke fordi økologien er et stykke støvet forhistorie, der skal arkiveres og gemmes væk, men tværtimod fordi den har spillet – og stadig spiller – en historisk rolle i dansk landbrug og for danskernes valg af fødevarer.

15-01-2025 6 minutter Økologiens historie,   Økologisk Landsforening