Annonce
Annonce
EU havde varslet et lovforslag mod dyr bag tremmer og i bure, men det er nu droppet. En undersøgelse af lobbyindsatsen bag fra dele af landbruget viser, at der blev kæmpet imod forslaget. Foto: CC-BY-4.0: © European Union 2019 – Source: EP
Undersøgelse viser forløbet op til, at EU skrottede ny dyrevelfærdslov
Dokumenter og kilder i EU fortæller, hvor hårdt dele af landbruget kæmpede imod en lov, der skulle forbyde landbrugsdyr bag tremmer og i bur. Siden blev lovforslaget droppet. Den mest aktive stemme i arbejdet afviser kritikken.
Næsten 1,5 mio. EU-borgere havde skrevet under på et ønske om at forbyde landbrugsdyr bag tremmer og i bure, og det lod til, at man i EU lyttede.
På et pressemøde i 2021 lovede EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, at EU-Kommissionen ville udarbejde et lovforslag, som skulle præsenteres inden nytår i år.
"Dyr er sansende væsener, og vi har en moralsk og social forpligtelse til at sikre, at det bliver afspejlet i dyrenes forhold i landbruget," sagde Stella Kyriakides ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Nu er forslaget imidlertid helt droppet. På trods af løfter og en ny meningsmåling, der viser stor opbakning blandt borgerne til højere dyrevelfærd; 84 pct. mener, at dyrevelfærden i landbruget bør forbedres, og 60 pct. er klar til at betale mere for produkterne, hvis velfærden er højere.
En undersøgelse ledet af research-centret Lighthouse Reports i samarbejde med bl.a. den britiske avis The Guardian og det italienske medie IRPI baseret på interviews med EU-kilder og skriftlige korrespondancer giver imidlertid et indblik i det intense lobbyarbejde, der blev igangsat af den animalske sektor for at modarbejde lovforslaget.
Holdningen skiftede
En nyoprettet organisation - European Livestock Voice (ELV) - der blev stiftet, et år efter kampagnen om at forbyde dyr bag tremmer og i bure så dagens lys, var særligt aktiv i det politiske pres, fortæller to EU-kilder ifølge Lighthouse Reports. En kilde fortæller, at det var første gang, at man har oplevet så hårdt et pres fra landbrugslobbyen.
Det er svært i detaljer at belyse lobbyarbejdet i EU, men da en lydfil med en af hovedmændene bag lobbyindsatsen, ELV's Andrea Bertaglio, blev lækket til de undersøgende medier, valgte de at gå dybere ind i sagen og søge om aktindsigt hos de mest relevante instanser i lovgivningsprocessen: EU's fødevaresikkerhedsorgan Efsa, EU-Kommissionen, og komitéerne med ansvar for hhv. landbrug og fødevaresikkerhed, DG Agri og Sante.
Et af dokumenterne viser, at lobbyisterne opfordrede EU-politikerne til at modstå presset fra NGO'erne, da deres syn på sagen "ikke afspejler holdningerne fra den brede offentlighed".
En EU-kilde fortæller, at lobbyisterne samtidig tog kontakt til højtstående kommissionsmedlemmer på strategiske tidspunkter i processen ved hjælp af "privilegerede kanaler". Siden blev holdningen til en mulig dyrevelfærdslov "ekstremt negativ", og presset på kommissionen bremsede til sidst processen.
"Hårdt og beskidt"
Anja Hazekamp, næstformand for EU-Parlamentets miljøkomité, siger til The Guardian:
"Industrien kæmpede virkelig hårdt og beskidt. De prøvede alt, hvad de kunne komme i tanke om, fordi de ved, hvor hårdt vi har brug for lovgivning på dyrevelfærdsområdet for at gøre vores fødevaresystem mere bæredygtigt og humant, og det her var deres sidste chance. De ønsker ikke at ændre sig, men kan se at forandring er uundgåelig, så de bliver desperate. De vil gøre alt for at redde deres eget skind."
Lobbyisterne afleverede bl.a. en 60 sider lang analyse, hvori de argumenterede for, at Efsas positive vurdering af at forbyde bur og tremmer ikke var objektiv og indeholdt alvorlige videnskabelige fejl. Lobbyisterne argumenterede også for, at et forbud ville betyde, at produktionen ville lukke i Europa og flytte til andre lande. Et forslag fra lobbyisterne lød, at man skulle hyre en ekspert fra fjerkræsektoren til at omskrive en del af kommissionens vurdering.
"Jeg kunne ikke engang sige ting som, at 'landbruget udgør en stor andel i udledningen af drivhusgasser'. Det var blevet til 'åh nej, det må jeg lade være med at nævne'," siger en tidligere embedsmand fra DG Agri ifølge Lighthouse Reports.
Dækningen får kritik
I et interview med de undersøgende medier afviser ELV's Andrea Bertaglio, der er tidligere miljøjournalist og stadig betegner sig selv som én, at han er lobbyist, eller at han sår tvivl om den videnskabelige evidens.
"Men mit job er mere som en journalists, for det, jeg gør for European Livestock Voice, er at informere og skrive objektive artikler, hvor jeg interviewer folk og eksperter."
Han kritiserer samtidig det, han betegner som "propaganda", der sætter lighedstegn mellem kødforbruget og klima og miljø på en måde, som "får børn til konstant at føle skam og ubehag".
ELV er ikke registreret i EU's åbenhedsregister over lobbygrupper, men på det sociale medie X skriver ELV, at det ikke betragter sig selv som en lobbygruppe, men en "kommunikationsplatform".
ELV kritiserer også The Guardian for at skrive, at ELV ikke vil svare på, hvem der finansierer dets arbejde:
"Som vi skriver på vores kampagneside, har vores platform 14 partnerorganisationer, som hver bidrager med mellem 1.000 og 5.000 euro om året for vores kommunikationsaktiviteter."
På hjemmesiden kan man da også se, at partnerne bl.a. tæller den store paraplyorganisation for landbruget i EU Copa Cogeca, pelsbranchens organisation Fur Europe, Euro Foie Gras og European Dairy Association.
Derudover undrer ELV sig over, at dets arbejde bliver betegnet som "hårdt og beskidt":
"Vi forsøger at bidrage til debatten ved at være åbne om, hvem vi er, præsentere visionerne fra landmænd, agronomer og akademikere og ved at bruge bestemte kommunikationsmetoder med inspiration fra andre kampagner. Hvorfor er det "hårdt og beskidt", når vi bruger de samme metoder som NGO'er?" spørger ELV.
En talsperson for EU-Kommissionen siger, at kommissionen "lytter og nøje overvejer vigtige synspunkter, herunder de medfølgende omkostninger og den passende udfasningsperiode" for dyrevelfærdslovgivningen.
"Det er vigtigt at have støtte fra alle involverede for at gøre disse forslag til en succes," siger talspersonen til The Guardian.
Økologisk Nu er ikke bekendt med de anonyme kilders identitet, men bringer alligevel historien på baggrund af den troværdighed, der typisk omgærder Lighthouse Reports og dets mediesamarbejder, som tæller nogle af de største medier i Europa, bl.a. også danske TV2. Desuden er det typisk for talspersoner og embedsmænd i EU, at de udtaler sig uden at blive navngivet.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.