Landbrugsforeninger tager kampen op efter flere års nedskæringer

Risiko for indavl, uddøde racer og tabte frøsorter kan blive konsekvensen af, at staten har brugt stadigt færre midler på at bevare de gamle husdyrracer og frø. 

Derfor går bevaringsforeningerne nu sammen og påbegynder en ny politisk offensiv, der skal skabe mere opmærksomhed på området og give flere midler til arbejdet.

Ved den seneste finanslov blev bevillingerne til arbejdet beskåret fra 6,8 mio. kr. til 4,2 mio. kr. - en besparelse på ca. 38 pct., og det udfordrer de landmænd, som arbejder med de ældre gener. 

For husdyravlernes vedkommende er det store problem, at dyrenes ydelse er lavere og derfor ikke er konkurrencedygtig, for frøsamlerne er det, at de ikke har kapacitet til øge mængden af gamle frøsorter, fordi det tager tid og ressourcer at opformere dem.

"Vi er nødt til at arbejde politisk og sætte alle kræfter ind på at få synliggjort bevaringsarbejdet. Ét er, at der ikke er penge nok til at aflønne en organisation eller et sekretariat, noget andet er, at avlerne nu er så tæt på konkurs, at vi simpelthen er nødt til at gøre et eller andet," siger Susanne Hovmand, næstformand i foreningen Danske Arkegårde, der har påtaget sig det politiske ansvar på vegne af flere foreninger, der arbejder med bevaringen.

Ny formand fra industrien

Tidligere har de forskellige foreninger arbejdet på forskellige måder, der har hersket uenighed om indsatserne og manglet en fælles strategi. Det bliver der nu ændret på: Man har udpeget Jesper Eigen Møller som formand for Danske Arkegårde - han har en lang erhvervskarriere bag sig, bl.a. som formand for Dansk Industri og direktør for hhv. Toms Chokolade, Coca-Cola Tapperierne i Danmark og ISS - og så har man lagt en fælles politisk strategi.

"Vi skal lave samarbejdsaftaler og handlingsplaner, og vi i Danske Arkegårde har holdt møder med alle fraktioner inden for bevaringsarbejdet. Vi står nu i samlet flok og er ved at lave en form for manifest med politiske anbefalinger og fortæller, hvad der spænder ben for vores arbejde rent lovmæssigt, og hvad det kræver rent økonomisk. Vi kommer med et udspil til den kommende regering," siger Susanne Hovmand, som forklarer, at bevaringsarbejdet er vigtigt af flere årsager:

"Det er er vores levende kulturarv. Man investerer jo i grøn omstilling, og mange af disse dyr vil være helt oplagte at bruge i den sammenhæng, fordi de kan leve næsten 100 pct. af græs. De er tilpassede vores naturforhold og har altid kunnet klare sig på ekstensive arealer. Nogle af de gamle kornsorter skal ikke have så stor næringsstoftildeling, så der er rigtig mange fordele."

Samme melding om vigtigheden af den genetiske diversitet lyder fra Merete Brødsgaard Henriksen, der er fuldmægtig ved Institut for Fødevarer - Planter, Fødevarer og Klima på Aarhus Universitet.

"Det er vigtigt at have en diversitet inden for forskellige sorter, fordi der er forskellige egenskaber, som man kan få brug for, eksempelvis robusthed over for klimaet, vejret, skadedyr og sygdomme og optagelsen af næringsstoffer, smag og kvalitet. Det er vigtigt at bevare den diversitet, så man har flere gener at vælge imellem og kan forædle dem, fordi man ikke ved, hvordan fremtiden udvikler sig," forklarer Merete Brødsgaard Henriksen og bekræfter, at det samme princip gør sig gældende med husdyrracerne.

ØL hjalp med projekt

Økologisk Landsforening kørte sidste år projektet 'Biodiversitetsgårde', hvor man fremlagde en model for at gøre det fremtidige bevaringsarbejde mere effektivt. Modellen kan blive brugbar i fremtiden, men nu handler det først og fremmest om at sikre arbejdet en bæredygtig økonomi.

Projektet konkluderede samtidig, at det på kort sigt ikke er muligt at gøre arbejdet rentabelt på kommercielle vilkår - der er simpelthen behov for at investere mere i arbejdet først. Det er en læring, som næstformand Susanne Hovmand har taget med sig.

"Selvfølgelig vil vi sideløbende arbejde på at få skabt kommercielle tiltag, men man kan ikke redde de gener, der er tilbage, på kommercielle vilkår, for så uddør det. Det her kræver et massivt investeringsniveau," siger hun.

Stig Benzon, der har den største besætning af tilbageværende sortbrogede jysk malkekvæg og sortbrogede danske landsvin samt den eneste besætning tilbage af agersøkvæg, håber, at den nye regering vil hjælpe avlerne.

"Den borgerlige regering har svigtet totalt, desværre. Jeg er mere optimistisk med den kommende regering," siger han.

Flere racer er efterhånden så få i populationen, at landmændene ikke må selektere dem for at øge deres ydelse, da det kan føre til indavl, og dermed må man leve med en markant lavere ydelse, hvis man har gamle racer i sin produktion. FN's fødevareorgan FAOs minimumsanbefaling per race er ca. 1.000 individer, men i Danmark er flere racer nede på få hundrede individer.

"Havde man løst den her sag i tide, kunne det være kørt helt anderledes godt, men nu er vi nået så langt ud, at de her stakkels køer hænger helt ud over afgrunden med klove og muler," siger Stig Benzon, der er bestyrelsesmedlem i både Gamle Danske Husdyrracer og paraplyorganisationen Danske Arkegårde.

Hjælp på vej?

Der kan dog være hjælp på vej fra en kommende regering. 

Under valgkampen besøgte tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) nemlig arkegården Oregaard, der sammen med Nordfyns Kommune var vært ved en officiel åbning af et større naturforbedringstiltag, hvor et tidligere rørlagt bækløb blev fritlagt. 

Her slog Dan Jørgensen fast, at der skal sættes penge af til arbejdet med de gamle gener - uden dog at nævne nogen størrelsesorden af beløbet: 

"Jeg håber, at alle partier kan være enige om det. Lad os nu få sat de midler af. Selvfølgelig skal der nogle penge til, men i det store spil er det små penge. Det er vigtigt, dels fordi det er vores kulturarv, men der er altså også nogle gode rationelle grunde til at bevare de her gamle husdyrracer."