Tidligere industrichef skal redde den røde danske malkeko

Han har siddet i formandsstolen i Dansk Industri, der har over 10.000 medlemmer. Han har stået i spidsen for Toms Chokolade, ISS og Coca-Cola Tapperierne i Danmark. Nu skal han forsøge at redde gamle husdyrracer, såsom den ikoniske røde malkeko, og planter fra at uddø.

Det lyder ikke umiddelbart som et arbejde, der ligger i naturlig forlængelse af 63-årige Jesper Eigen Møllers mangeårige karriere som erhvervsmand. Ikke desto mindre er det netop hans erhvervsmæssige baggrund, som har været en af årsagerne til, at han for få måneder siden blev udpeget som formand for Danske Arkegårde - foreningen, der med tre andre foreninger i ryggen nu skal forsøge at råbe politikerne op efter flere års forgæves kamp.

De gamle husdyrracer og frøsorter skal bevares - det har Danmark forpligtet sig til internationalt - men arbejdet er ikke gratis, og bevillingen fra staten blev i den seneste finanslov beskåret med ca. 38 pct. til 4,2 mio. kr. Heraf uddeles der årligt et dyretilskud på 1,4 mio. kr., men både en beregning fra Københavns Universitet og Danske Arkegårde selv vurderer, at beløbet er alt for lavt, hvis det skal dække landmændenes nuværende driftsunderskud. Derudover skulle der gerne være penge til projekter og foreningernes drift.

Jesper Eigen Møller er klar til at tage kampen op med det politiske system.

"Jeg synes, at det er et spændende og sympatisk arbejde. Det skriver sig jo ind i en større historie om biodiversitet. De her gamle husdyrracer er kendetegnet ved, at de er meget nøjsomme, og vil man gerne udlægge flere naturområder, passer de enormt godt ind i dem, for de kan afgræsse arealer, som ikke har så meget næring. Det her arbejde er drevet fuldstændig af hjertet," siger Jesper Eigen Møller, der håber, at hans brede netværk fra en lang karriere i erhvervslivet kan hjælpe ham med at blive hørt.

Det skulle bare være en hobby

FN's fødevareorgan, FAO, anbefaler omtrent 1.000 individer per husdyrrace som minimum - flere af de danske racer tæller kun få hundrede individer. Samtidig har de få landmænd, der plejer og passer de gamle husdyrracer og frøsorter, svært ved at få økonomien til at hænge sammen, fordi ydelserne er lave i forhold til det øvrige, effektiviserede landbrug.

Jesper Eigen Møller har ingen baggrund inden for landbrug, men fik for halvandet års tid siden ved et tilfælde kontakt til Stig Benzon, der har et landbrug med flere gamle husdyrracer og er medlem af både Gamle Danske Husdyrracer og Danske Arkegårde.

Siden har han hjulpet Stig Benzon med det politiske arbejde, og selvom det skulle have været en fritidsbeskæftigelse, endte det med at tage lige så meget af hans tid som hans andre bestyrelsesopgaver. 

Natur- og miljøperspektivet er dog ikke fremmed for ham. Han har tidligere arbejdet med miljøvenlig emballage og repræsenterede Toms Gruppen, da fonden Hold Danmark Rent blev stiftet i 2008 af en række virksomheder, organisationer og offentlige instanser.

"Jeg har altid været med på at gå ind i sådanne sager, da jeg synes, at klima og natur er meget vigtigt," siger Jesper Eigen Møller.

Hans kontakt Stig Benzon havde i øvrigt heller ikke selv nogen landbrugsfaglig baggrund, da han fattede interesse for husdyrene; han var pressefotograf, da han i 1980'erne fandt ud af, at de gamle husdyrracer var meget truede, og inden længe havde han fyldt sin garage op med gamle racer, som ellers skulle slagtes. 

"Jeg startede med at anskaffe mig dyrene, før jeg havde gården, hvilket gav nogle frygtelige problemer. Jeg skulle købe foder og måtte til at rende rundt med tiggerstaven for at redde de her dyr," fortæller Stig Benzon.

Ved at være sidste udkald

Nu har både han og hans søn, Jens Benzon, hvert sit landbrug på Fyn med flere af de gamle husdyrracer. Stig Benzon har den største besætning af tilbageværende sortbrogede jysk malkekvæg og sortbrogede danske landsvin samt den eneste besætning tilbage af agersøkvæg. Derudover nogle landgeder og få heste. Hans søn har røde danske malkekøer og anglerkvæg.

Men økonomien er presset, og må Stig Benzon i sidste ende dreje nøglen om, vil der være relativt få dyr tilbage, fordi han ejer så stor en andel af dem.

"Det er ved at være sidste udkald," konstaterer Jesper Eigen Møller, der sidste år forgæves forsøgte at gøre bevillingen til en større del af finanslovsforhandlingerne. Det lykkedes ikke - i stedet blev bevillingen skåret med ca. 38 pct. til 4,2 mio. kr.

"På den seneste finanslov gav man et ret stort beløb til tre gamle cirkuselefanter, og så kan man ikke finde støtten til de gamle husdyrracer, som vi er forpligtede til at hjælpe. Det er faktisk ret grotesk," siger Jesper Eigen Møller, med henvisning til den internationale Interlaken Deklaration, som Danmark tiltrådte i 2007 og dermed forpligtede sig til at bevare ressourcerne fra de gamle gener.

Han hæfter sig dog ved, at han med udnævnelsen som formand nu har fået en stærkere platform, frem for tidligere da han agerede som privatperson. Og fordi de forskellige foreninger har valgt at arbejde sammen, får han en mere klar strategi at arbejde ud fra.

Han vil nu tage kontakt til de politikere, der har noget at skulle have sagt i forbindelse med finansloven, for at få dem overbevist om, at arbejdet er vigtigt, og bevillingen er afgørende for, at det kan løbe rundt:

"Jeg er fortrøstningsfuld. Jeg har arbejdet med mange sager gennem tiden, hvor det tog år at opnå noget, og pludselig kom der et gennembrud. Nogle gange rammer man det rigtige øjeblik. Troede jeg ikke på det, ville jeg ikke have brugt så mange timer på det."