Landbruget hænger stadig i bremsen, mener grønne organisationer

Af hensyn til klimaet, naturen og miljøet bør vi spise mere grønt og færre animalske fødevarer.

Sådan har det de senere år lydt i rapporter og studier fra eksempelvis EAT-Lancet Kommissionen, FN’s klimapanel IPCC, EU’s videnskabsakademi, tænketanken Chatham House og i de nye officielle klimakostråd. Senest har et nyt dansk studie vist, at en omlægning til mere grønt og mindre kød kan skære en væsentlig luns af dansk landbrugs emissioner.

Det er et budskab, som også flere grønne organisationer udbreder, hvilket i efteråret 2020 kom til udtryk i rapporten ’Fra Foder til Føde’, hvori de rådede til en omlægning af kosten og landbrugsproduktionen fra at være husdyrdomineret til at være langt mere plantebaseret.

Rapporten var en reaktion på organisationernes skuffelse over det klimaudspil, som fødevareklyngens klimapartnerskab, bl.a. med deltagelse af Økologisk Landsforening (ØL) og Landbrug & Fødevarer (L&F), var kommet med tidligere på året, og en række grønne NGO’er savner stadig velvilje i landbruget til gentænke balancen mellem planter og husdyr.

»Det er vanetænkning og en business as usual-tilgang i landbruget, hvor man stadig vil fremme den store industrielle kød- og mejeriproduktion. Det bruger man langt de fleste kræfter på,« siger Kristian Sloth, der indtil for nylig var landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace, som er en af organisationerne bag ’Fra Foder til Føde’. Han har dog fratrådt sin stilling, efter at denne artikel blev skrevet.

»Landbrug & Fødevarer siger, at landbruget gerne vil dyrke flere planter, men samtidig vil det bevare kød- og mejeriproduktionen og have tilskud til det. Pengene ligger stadig i kød og mejeri, og intet tyder på, at det vil ændre sig i de kommende år. Man er nødt til at få et politisk indgreb, for branchen kommer ikke selv til at gøre noget,« uddyber Kristian Sloth, som dog anerkender, at der trods alt ér ved at sket noget i landbruget, bl.a. i form af projekter inden for det plantebaserede, selvom udviklingen efter hans mening går alt for langsomt:

»Der ér nye toner, men jeg ser det mest, som at man siger: ’Hvis det absolut skal være, så kan vi da godt kigge lidt på det’.«

Han roser Økologisk Landsforening for officielt at have meldt ud, at der bør produceres mere grønt og mindre animalsk i fremtiden, men han mener alligevel, at foreningen har »et ben i hver lejr«, fordi en stor del af den økologiske produktion i Danmark er husdyrbaseret:

»Klima- og miljøaftrykket fra dén produktion er kolossalt og stigende. Det er et kæmpe problem, at de danske økologer producerer så meget animalsk og så få planter.«

Inspiration fra Holland

Adspurgt om, hvad det helt konkret er, at en landmand med eksempelvis 800 køer skal gøre, når han samtidig har en økonomi at tænke på, henviser Kristian Sloth til den hollandske model: Her har politikerne indført et kvotesystem til at regulere antallet af svin. De producenter, der skærer ned i produktionen, vil til gengæld modtage kompensation, og producenter kan handle med kvoter, hvis nogle vil øge og andre reducere produktionen.

Dog er det ifølge Greenpeace vigtigt, at en sådan ordning kombineres med en mekanisme til at sikre mindre landbrug og økologi, da der ellers er risiko for, at den fremmer de store produktioner og presser små landbrug ud.

Jesper Svensgaard, der er klimaanalytiker i Concitos fødevareprogram, fornemmer også nye toner i landbruget, men oplever fortsat en vis skepsis over for omlægningen til en mere plantebaseret produktion samt en for stor tiltro til, at fremtidig teknologi kan løse den klimabelastning, som husdyrholdet medfører.

»Fra Økologisk Landsforening og L&F kommer der strategier om at producere mere plantebaseret, men baseret på vores dialog med erhvervet fornemmer jeg stadig, at man meget ofte ser det som en afvikling af erhvervet. Ser man på den udvikling, der tegner sig i markedet, er det snarere er en udvikling af erhvervet, for vi skal ikke bare satse intensivt på én produktionsgren, men sørge for at kunne dække forskellige markeder ikke bare i Danmark, men over hele verden,« siger Jesper Svensgaard og fortsætter:

»Så er der argumentet om, at dansk landbrug skal fortsætte med at producere, som det gør nu, fordi det er blandt de mest klimavenlige, men vi er altså nødt til at støtte op om og anspore de landmænd, som gerne vil dyrke planteproteiner i en verden, der jo også har forpligtet sig til at leve op til Paris-aftalen. Dér føler jeg, at landbruget til tider mangler lidt velvilje.«

Ros for nye samarbejder

Jesper Svensgaard roser dog L&F’s nystartede samarbejde med Tænketanken Frej og Dansk Vegetarisk Forening (DVF) om en strategi for at spise mere plantebaseret og få udviklet værdikæden hertil. Også ØL har indgået et samarbejde med DVF i form af et plantebaseret videnscenter.

»Jeg ser tendenser, der går i den rigtige retning. Jeg ser dog også en tendens til, at man satser for meget på det teknologiske fix. At det er lige om hjørnet, at man kan lave biobrændstof til fly, at det er lige om hjørnet, at man kan tilsætte noget til foderet, så dyrene udleder mindre metan. Landbruget prøver stadig meget at passe på det eksisterende, og det er da heller ikke en transformation, der sker fra den ene dag til den anden, når vi har et system, der er så dybt specialiseret,« siger Jesper Svensgaard.

DN: Kosten skal lægges om

Dykker man ned i tallene for, hvad dansk landbrug producerer i dag, viser de en klar overvægt af animalsk produktion.

Ifølge den seneste rapport ’Sådan Ligger Landet’ fra 2017 er ca. 60 pct. af det danske areal landbrug, heraf optager foderproduktion ca. 80 pct., mens knap 11 pct. dyrkes som mad direkte til mennesker. Med til historien hører, at Danmark eksporterer en stor del af sit kød og sine mejeriprodukter, men også globalt set fylder husdyrene: Ca 80 pct. af klodens landbrugsareal bruges på at producere animalske produkter, der til gengæld kun leverer 18 pct. af samtlige kalorier fra fødevareproduktionen.

Samtidig er husdyrproduktionen klimatung, for mens 100 gram tofu i gennemsnit udleder under 3,5 kg, udleder 100 gram kød i gennemsnit op mod 105 kg drivhusgasser (tallet varierer, alt efter hvordan produktionen ser ud). Ifølge tal fra FN’s fødevareorgan, Fao, stod landbruget for ca. 20 pct. af verdens samlede drivhusgasudledninger i 2017, hvoraf størstedelen stammer fra husdyrproduktionen. Mere grønt og mindre animalsk vil ikke kun nedbringe emissionerne, men også styrke folkesundheden, lyder konklusionen i EAT-Lancet Kommissionens rapport fra 2019.

»Vi skal lægge vores kost om,« fastslår Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, med tryk på »skal«.

»L&F og nu også fødevareministeren insisterer på, at ligegyldigt hvad må det ikke gå ud over omfanget af husdyrproduktionen. Men det kommer det til, for det nytter ikke at blive ved på samme måde. Miljøet og klimaet lider under den nuværende model, og det er primært, fordi der dyrkes så meget foder og produceres så mange husdyr. Vi skal ikke af med den animalske produktion, den skal bare ned i niveau, så vi kan blive selvforsynende med foder,« siger Rikke Lundsgaard, med henvisning til den store foderimport af soja der lægger beslag på et areal i Latinamerika omtrent svarende til Sjællands størrelse.

Hun giver ikke noget eksakt tal på, hvor meget husdyrproduktionen så skal reduceres, men foreslår, at man først og fremmest opfylder nogle betingelser, der bl.a. går på, at vi selv skal kunne forsyne husdyrene med foder, og at klimabelastningen fra husdyrproduktionen skal halveres.

Problem i økologien

Også økologerne har et problem, idet langt den største økologiske produktion er animalsk, påpeger hun.

»Økologerne har dog en anden tankegang og en anden arealudnyttelse, særligt fordi de har langt mere græs og mindre korn. Og forskellen på de konventionelle og økologiske landmænd er, at økologerne ofte har en vilje til forandring. De har i forvejen underlagt sig restriktioner, som ligger i den økologiske produktionsmetode,« siger Rikke Lundsgaard.

Leif Bach Jørgensen, der er seniorrådgiver for landbrug i Rådet for Grøn Omstilling, møder en vis åbenhed i landbruget over for det nye forretningspotentiale, der ligger i det plantebaserede, og han roser initiativet med at ville udtage 100.000 ha lavbundsjord, selvom han synes, det er for lidt.

Han føler imidlertid, at landbruget ikke er klar til at tage konsekvensen af, hvad dets egne forslag som eksempelvis udtagningen af jord og en satsning på det plantebaserede rent faktisk kan betyde: Nemlig, at der er nogle bedrifter, som må lukke.

»Landbruget har så pokkers svært ved at tage den fulde konsekvens af de ændringer, der skal til. Når det kommer til stykket, vil forslaget om udtagning af lavbundsjorder koste bedrifter, men det er en sammenhæng, man er bange for at indse. Vi kan også godt afvikle sojaimporten og producere græsprotein i stedet, men det betyder, at vi skal have færre svin, og dét har landbruget svært ved at acceptere.«

Rådet for Grøn Omstilling har beregnet, at hvis import af soja og mineralsk fosfor udfases, og vi kun har det antal dyr, som vi selv kan dyrke foder til, vil det betyde en halvering i antallet af svin og en 40 pct.’s reduktion i malkekvæg.

Hvad siger du til argumentet om, at hvis vi reducerer husdyrproduktionen, flytter den til udlandet og udleder mere?

»Klimaproblematikken forsvinder ikke, bare fordi der kan være lækageproblemer (at produktionen flytter til udlandet, red.). Klimaændringerne er en dagsorden, som vi skal forholde os til, og vi skal handle på den, ligesom man skal i andre lande. Det kan godt være, at vi gør noget før andre, men på den lange bane er alle lande nødt til at tage et ansvar,« siger Leif Bach Jørgensen.

Færre dyr, men flere økologiske

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, kan godt genkende modstanden mod at reducere husdyrbestanden.

»Og det er jo ikke mærkeligt, for man har arbejdet på at gøre husdyrsystemet perfekt, så selvfølgelig smider erhvervet ikke bare det overbord. Men man må gå ind i, hvilken fremtid man ser for sig, for vi skal en ny vej,« siger han.

Selv ser han en fremtid for sig, hvor der overordnet set er færre husdyr i landbruget end i dag, men hvor der til gengæld kommer flere økologiske husdyr i takt med en øget omlægning til økologi. For ham er det også vigtigt at tale om husdyrenes rolle i fremtidens landbrug frem for at snakke ensidigt om antallet:

»Vi skal se økologien som den vinder, der har et solidt bud på en nødvendig fremtid med husdyr. Man skal se for sig, at landbruget bliver udviklet til, at særligt de økologiske køer kommer til at spille en meget større rolle som naturforvaltere. Det er svært i dag, når man ser de meget store og lukkede produktionssystemer med en omfattende afhængighed af importeret foder.«

Frygter du, at en reduceret husdyrproduktion i Danmark betyder, at den flytter til udlandet, hvor den vil udlede lige så meget eller mere?

»I sit udgangspunkt er det logisk, at hvis vi ensidigt skærer ned, uden at vi erstatter det med en anden god forretning, har vi jo et problem, fordi vi forærer en markedsmulighed væk. Men det er et meget defensivt argument. Det offensive argument må være at arbejde med alle kræfter for den forretningsmodel, der ændrer os i en grønnere retning. Det må en fastholdelse af den konventionelle husdyrproduktion ikke stå i vejen for,« siger Per Kølster og udtrykker forståelse for NGO’ernes dagsorden:

»Jeg kan godt forstå, at de siger det og presser på, for der sker ikke forandringer uden et vist pres.«

L&F: Vi skal udvikle driften

Adspurgt om NGO’ernes kritik, svarer Anders Klöcker, erhvervs- og forskningsdirektør i Landbrug & Fødevarer (L&F), i en mail til Økologisk Landbrug, at organisationen ikke kommer til at arbejde for at reducere husdyrbestanden.

»L&F favner alle grene af landbrugs- og fødevareerhvervet. Derfor arbejder vi også aktivt for at mindske aftrykket – herunder klimaaftrykket – fra alle typer landbrug og hele fødevareproduktionen – om det er kød, mejeri, planter, grøntsager, konventionelt eller økologisk. Det bliver aldrig vores forslag at skære en stor del af den danske landbrugsproduktion væk. Vi kaster ikke nogen under bussen og dropper at udvikle en driftsgren. Tværtimod arbejder vi også seriøst med de områder, hvor løsningerne kræver ny forskning og et langsigtet perspektiv. For eksempel gælder vores mål om klimaneutralitet 2050 hele gården, ikke kun dele af den.«

Planteproteiner vægtes også

Han nævner, at plantebaserede fødevarer er højt på dagsordenen i L&F, og at man – sideløbende med sit øvrige arbejde – arbejder på at udvikle dén del af landbruget, bl.a. i det førnævnte samarbejde med Dansk Vegetarisk Forening og Tænketanken Frej. Det skal dog ikke erstatte husdyrbruget, pointerer han.

»Vi driver et omfattende og konkret udviklingsarbejde, som skal bringe alle i branchen videre. Vi arbejder også med at mindske klimaaftrykket hos dyr, bl.a. gennem fodring og avl. Vi udvikler sammen med Økologisk Landsforening et klimaberegningsværktøj – også for hele gården. Om det er initiativer som disse, nogle af NGO’erne kalder ’teknologiske fix’, ved jeg ikke. Det er jo sådan set underordnet, hvad de kalder det: For os er det ambitiøse, konkrete tiltag, der kræver knofedt, tid og investeringer hos os, i virksomhederne og i forskningen.«