Annonce
Annonce
På Eskelyst ved Vejle praktiserer Michael Kjerkegaard holistisk afgræsning. Foto: Simon Møbjerg Sørensen
Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening
Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.
Michael Kjerkegaard står til at blive ny forperson i Økologisk Landsforening. Formelt set skal han først vælges på foreningens generalforsamling lørdag d. 2. marts, men han er den eneste kandidat til posten, og deadline for at stille op er nu overskredet.
Michael Kjerkegaard er kødproducent og praktiserer holistisk afgræsning ved Eskelyst nær Vejle. Han har i en årrække været næstforperson i foreningens kød- og naturgræsserudvalg og er pt. fungerende næstforperson i bestyrelsen.
Derudover er han formand for Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning (Hopla).
"Der er rigtig meget debat og krisestemning lige nu i hele landbruget, og hvis man gerne vil påvirke en udvikling, er man nødt til at være der, hvor det betyder noget. Det er netop nu, vi skal træde i karakter - ellers sker der ikke noget. Økologisk Landsforening er et af de steder, hvor man virkelig kan komme med nogle indspil til den generelle debat om landbruget," siger Michael Kjerkegaard.
Skal klinke skårene
Hans forgænger Louise Køster valgte at trække sig for få uger siden, efter at flere store medlemmer af foreningen, heriblandt Arla og Friland, meldte sig ud af foreningen, i protest mod at foreningen var medafsender på rapporten 'Fra Foder til Føde II'. Michael Kjerkegaard er derfor fuldt bevidst om, at nogle skår skal klinkes nu.
"Der har været en polarisering. Når folk begynder at frygte fremtiden, har man en tendens til at trække sig, og der vil jeg gerne kunne samle folk igen og få skabt et stærkt fællesskab - det gælder, uanset om man er borger, landmand eller en stor eller lille virksomhed," siger han.
Han mener dog, at rapporten blev uretfærdigt hårdt dømt.
"Rapporten kom med et bud her og nu på, hvordan man omstille landbruget, og den skulle bruges som et oplæg til debat. Jeg synes, der blev taget meget hårdt imod den; i ØL har man lov til at drømme stort og tænke sig, at det hele skal være økologisk, men jeg erkender blankt, at måden man vil nå derhen på, kan være forskellig."
Tror hele landbrugets aftryk bliver mindre
Han ser for sig, at landbruget i 2050 udleder "meget mindre" end i dag. Og om så det hele er økologisk eller ej, ser han ikke som afgørende:
"På lang sigt tror jeg, at det konventionelle landbrug er så lidt belastende, at vi kommer så tæt på hinanden, at der ikke er stor forskel på, om det kaldes økologisk eller konventionelt. De kan lære af os, og vi af dem. Vi skal have yderligere gang i et samspil med de konventionelle, for at dansk landbrug kan blive ved med at udvikle sig. For mig er det ikke afgørende, hvad vi kalder det om 50 eller 100 år."
Det kan virke paradoksalt, at han som kødproducent stiller op som forperson i en forening, der taler for mindre kød og mere grønt - for ham at se er det dog ikke nogen modsætning:
"Jeg er helt med på det budskab - det handler om at spise mindre kød, men så skal det til gengæld også være bedre kød. Vi skal se mere på, hvor oksekødet kommer fra, og hvordan det er frembragt."
Flere artikler fra samme sektion
Ny EU-rapport konkluderer, at omlægning til økologi er en klimagevinst
Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU's landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EU-Kommissionen.
Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers
Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.
Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere
At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.