Klimaforandringerne vil gøre store afgræsningsarealer til landbrugsdyr ubrugelige
Op mod 100 mio. mennesker samt op til 1,6 mia. græssende dyr kan blive ramt, hvis græsningsarealer forsvinder i det omfang, som et nyt studie advarer mod. Det er i sidste ende et spørgsmål om, hvor mange drivhusgasser vi fortsætter med at udlede.
Stigende temperaturer vil i løbet af dette århundrede gøre store dele af verdens græsningsarealer ubrugelige til husdyrhold, viser ny forskning. Op mod halvdelen af de arealer, der i dag er klimamæssigt egnede til kvæg, får og geder, kan således være tabt inden 2100.
Det er konklusionen i et nyt studie fra Potsdam Institute for Climate Impact Research, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS. Græsningsbaseret husdyrhold dækker i dag en tredjedel af jordens overflade og er verdens største landbrugssystem, men klimaforandringerne er ved at ændre de grundlæggende betingelser for det.
Forskerne har kortlagt et såkaldt "sikkert klimarum" for kvæg, får og geder — de temperatur-, nedbørs-, luftfugtigheds- og vindforhold, som husdyrhold historisk set har trives inden for. Afhængigt af, hvor hurtigt udledningerne reduceres, vil mellem 36 og 50 pct. af de arealer, der i dag befinder sig inden for dette klimarum, miste deres egnethed inden år 2100. Det vil berøre over 100 mio. mennesker, der lever af nomadisk eller halvnomadisk husdyrhold, samt op til 1,6 mia. græssende dyr.
"Afgræsningssystemer er stærkt afhængige af miljøet, herunder faktorer som temperatur, fugtighed og tilgængeligheden af vand. Klimaforandringerne vil indsnævre de rum, hvor græsning kan trives, og dermed fundamentalt udfordre landbrugspraksisser, der har eksisteret i århundreder," siger Maximilian Kotz, medforfatter på studiet og forsker ved Barcelona Supercomputing Center og Potsdam Institute for Climate Impact Research, i en pressemeddelelse.
Afrika særlig hårdt ramt
Afrika fremhæves i studiet som det område, der vil mærke konsekvenserne mest. Kontinentets græsningsarealer kan skrumpe med 16 pct. i et lavudledningsscenarie - eller med op til 65 pct., hvis udledningerne fra fossile brændstoffer fortsætter med at stige. Det skyldes, at temperaturen i Afrika allerede i dag befinder sig i den øvre ende af det sikre klimarum for husdyr.
Når temperaturerne stiger, vil de klimazoner, der i dag understøtter vigtige græsningsregioner som det etiopiske højland, Den Østafrikanske Rift og Congo-bassinet, forskydes sydpå. Men fordi det afrikanske kontinent ender ved Sydhavet, vil disse klimazoner efterhånden flytte sig ud over kontinentets sydlige kant, og de egnede arealer vil simpelthen forsvinde ud i havet.
"Den forskning, vi præsenterer her, udfordrer effektiviteten af de tilpasningsstrategier, som har været brugt i Afrika i krisetider - for eksempel at skifte dyrearter eller flytte hjorde til andre områder. Forandringerne er simpelthen for store til det," siger Prajal Pradhan, adjunkt ved Universitetet i Groningen og forsker ved Potsdam Institute for Climate Impact Research.
Kun hurtige udledningsreduktioner kan bremse det
Studiets hovedforfatter, Chaohui Li, der var tilknyttet Potsdam Institute for Climate Impact Research under forskningen og nu er ansat ved Barcelona Supercomputing Center, understreger, at der ikke er nemme løsninger i vente.
"At reducere udledningerne ved hurtigt at bevæge os væk fra fossile brændstoffer er den bedste strategi, vi har til at minimere de potentielt eksistentielle skader på husdyrlandbrug," siger han.
To nyere studier har vist, at et ikke er nok at nå nulemissioner (også omtalt som net zero) for at bevare det klima, det moderne menneske har udviklet sig i; det er nødvendigt at opnå netto-negative udledninger - altså at trække flere drivhusgasser ud af atmosfæren, end vi udleder - i flere århundreder for at bremse afsmeltningen af permafrost og indlandsis.