Frankrig og Tyskland vil have EU til at forbyde aflivning af hanekyllinger

Fra 1. januar 2022 vil det være forbudt at aflive daggamle hanekyllinger i ægproduktionen i Frankrig og Tyskland. Fremover skal rugerierne ved hjælp af teknologi kunne kønsbestemme kyllingerne, inden de udklækkes, og nu opfordrer de to nationer EU til at indføre en fælles lov imod aflivningen. Det skete på et møde mellem EU's landbrugsministre i denne uge, skriver Euractiv.com.

Både Østrig, Spanien, Irland, Luxembourg og Portugal bakker op om et EU-forbud.

"Det er selvfølgelig et etisk dilemma at aflive et stort antal daggamle hanekyllinger," sagde EU's fødevaresikkerhedskommissær Stella Kyriakides under mødet ifølge Euractiv.com.

Hun tilføjede, at EU i forbindelse med en forestående revision af dyrevelfærdsreglerne vil se på problemstillingen og forsøge at finde "den bedst mulige løsning".

Det anslås, at der i EU årligt aflives ca. 300 mio. hanekyllinger - heraf aflives godt tre millioner i Danmark - og den tyske landbrugsminister, Julia Klöckner, som fremsatte lovforslaget i Tyskland, mener ikke, at praksissen er "etisk acceptabel".

Er åben for EU-forbud

Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, ser da også gerne, at den systematiske aflivning stopper, og han kan godt leve med et evt. forbud.

"Det er aldrig rart at få trukket nogle regler ned over hovedet, men er rammerne til det, er vi klar - og det er rigtig fint, hvis det så sker på EU-niveau, så reglerne bliver fælles for alle," siger han til Økologisk Nu.

Han har dog endnu ikke set en gangbar model, der kan stoppe aflivningerne, samtidig med at produktionen kan opretholdes.

"Aflivningen af hanekyllinger er en dårlig historie for producenterne og i særdeleshed økologien, men vi har set det som et nødvendigt onde, indtil vi har teknologien helt på plads. Er den det, hilser jeg et tiltag mod aflivninger herhjemme meget velkomment - selvfølgelig under hensynstagen til at det er økonomisk og teknologisk muligt," uddyber han.

I Danmark har man tidligere i et projekt forsøgt at opdrætte hanekyllingerne, men det blev ingen succes. Hanekyllingernes foderindtag er højt, i forhold til hvor meget de tager på, og det er derfor dyrt og svært at afsætte dem på markedet for kød.

Hvorvidt kønsbestemmelsen øger prisen på æg, er der diskussion om. På den ene side har vurderingen i medier lydt, at det vil øge prisen med nogle øre per æg, på den anden side har tiltaget potentiale til at nedbringe omkostningerne i produktionen, fordi æg med hanekyllinger ikke længere vil skulle udruges i 21 dage.

Forskellige teknologiske løsninger på banen

Økologisk Nu har tidligere omtalt dilemmaet med hanekyllingerne og de forskellige teknologiske løsninger, der er arbejdet på i udlandet.

Dengang lød det fra dansk side, at det er vigtigt, at teknologien kan aflæse kønnet, når fosteret er blot få dage gammelt, for allerede efter 10 dage vil alle kropsdele være dannet, og spørgsmålet er, hvornår i processen fosteret vil kunne føle smerte. Derudover skal det være muligt at kønssortere æggene hurtigt nok til, at produktionen ikke forsinkes for meget.

Flere producenter har ifølge mediet connexionfrance.com lagt sig fast på teknologien navngivet 'Cheggy', hvor farven på kyllingernes fjer bliver aflæst inde i ægget; hanekyllingernes fjer er en anelse lysere i farven end hos hønekyllingen, og dermed kan frasorteringen ske før udklækning. Aflæsningen er dog først mulig på dag 13, hvor fosteret har udviklet alle sine kropsdele, og hvorvidt fosteret er i stand til at følge smerte på dette tidspunkt er uvist.

Derfor er Fabien Sauleman, stifter af den franske ægproducent Poulehouse, vred over, at flere producenter vil bruge Cheggy, da han mener, at kønsbestemmelsen sker alt for sent.

"Det er ikke in-ovo kønsbestemmelse - det er æg-knusning," siger han til connexionfrance.com.

Der er imidlertid andre teknologier under udvikling, som vha. anderledes metoder kan aflæse kønnet på tidligere stadier, men her er også udfordringer; bl.a. er en tysk metode mere invasiv, da der skæres et lille hul i ægget, hvilket giver risiko for spredning af bakterier, mens en israelsk metode indebærer brugen af Crispr, og det kan møde modstand i EU, især i den økologiske sektor hvor Crispr ikke er tilladt.