Annonce
Annonce
Per Kølster (blå skjorte) stopper som formand, og fire kandidater stiller op til posten. Tirsdag deltog de i en digital debat forud for generalforsamlingen d. 4. marts. Foto: Joachim Plaetner
Formandskandidater er uenige om omdiskuteret forslag i Økologisk Landsforening
Ikke alle kandidater til formandsposten i Økologisk Landsforening bakker op om bestyrelsens forslag om en ny struktur.
En strukturændring og oprettelsen af et repræsentantskab i Økologisk Landsforening møder ikke opbakning fra alle kandidaterne til formandsposten.
Det blev tydeligt, da tre af de fire kandidater debatterede på et digitalt møde tirsdag - Torsten Wetche var som den ene af de fire forhindret i at deltage.
Laust Stenger, som er nuværende bestyrelsesmedlem og stiller op som formand, har været skeptisk over for forslaget, lige siden han indtrådte i bestyrelsen, og han fastholdt sin skepsis under debatten:
"Jeg synes ikke, strukturændringen er nødvendig. Tværtimod skal vi have mere gang i vores udvalgsarbejde og lytte mere til udvalgene. Og når det samtidig koster et par hundrede tusinde ekstra i aflønninger (der er budgetteret med 140.000 kr., red.), er jeg mest til at stemme nej. Men jeg bakker fuldt ud op om forslaget, hvis medlemmerne ønsker det. Jeg synes bare ikke, at det er nødvendigt," sagde Laust Stenger.
Forslag om ny struktur
Bestyrelsen har foreslået en vedtægtsændring, så der kan oprettes et repræsentantskab.
Repræsentantskabet skal bestå af 29 medlemmer, som vælges af fagudvalgene, foreningens medlemmer og på generalforsamlingen.
Repræsentantskabet får til opgave at udvikle foreningens vision, mission, mål og værdier, at sætte den overordnede politiske retning og drøfte sager, der sætter retningen for økologien.
Bestyrelsen skal reduceres fra 13 til syv medlemmer, hvoraf fem vælges af repræsentantskabet. Disse får samtidig plads i repræsentantskabet. De sidste to bestyrelsesmedlemmer vælges eksternt.
De to andre kandidater - Louise Køster og Uffe Bie - bakker derimod op om det.
Louise Køster har selv erfaring med et repræsentantskab, da hun som medlem af Andelskassen Fælleskassen har været med til at oprette et repræsentantskab - her var formålet netop at skabe mere demokrati og medindflydelse, forklarede hun:
"Det gjorde, at vi fik mere viden om, hvad der foregik. Min oplevelse var, at vi kom tættere på at have 'hands on'."
Til gengæld så det fra hendes perspektiv ud, som om bestyrelsesarbejdet i banken blev mere kedeligt:
"De vingede af på efterretninger og sikrede gennemsigtighed i regnskaberne. Repræsentantskabet gik hen og blev den mere levende del. I ØL's regi kan det komme til at fungere rigtig fint," tilføjede hun og sagde, at den nye struktur også kan være med til at få flere til at engagere sig i udvalgene.
Uffe Bie ser også fordele i, at man med et repræsentantskab får skabt et fælles forum:
"Får man indrettet de fagudvalg med de rigtige personer til repræsentantskabet, får man et forum, hvor folk snakker på tværs. Jeg går ud fra, at de vil have gode input med hjemmefra, som så drøftes i det forum, og så kommer der en holdning baseret på de drøftelser. Samtidig vil man få 29 vise mænd og kvinder, som alle mulige medlemmer kan komme i kontakt med for at give dem gode idéer," sagde han.
Frygter der bliver mindre tid
Laust Stenger er desuden skeptisk, fordi han føler, at der bliver mindre tid til den faglige debat i udvalgene med den nye struktur. Han fortalte også, at han har talt med flere fra udvalgene, der frygter, at de får mindre indflydelse.
"Jeg er ikke sikker på, at man som medlem får en kortere vej til indflydelse - der går pludselig meget tid med at fortælle hinanden, hvad man går og laver," sagde han og gav som eksempel, at bestyrelsesmedlemmerne, der sidder i repræsentantskabet, skal orientere de to eksternt valgte bestyrelsesmedlemmer om, hvad der skete til mødet, fordi de to ikke er en del af repræsentantskabet.
Han mener, at det samme vil gøre sig gældende i fagudvalgene, når de øvrige udvalgsmedlemmer skal orienteres om, hvad der blev debatteret og besluttet på repræsentantskabets møde.
Forslaget blev oprindeligt stillet i forbindelse med den digitale afholdelse af GF i 2021, men blev udskudt, fordi man oplevede for mange problemer med forbindelsen, hvilket hæmmede debatten. Forslaget affødte så megen debat, at bestyrelsen i efteråret 2021 afholdt en række møder rundt om i landet for at diskutere det yderligere og rette forslaget til.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.