Annonce

Annonce

Økologisektionens nye bestyrelse

Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg - og tre blev genvalgt. Her er bestyrelsen for Økologisektionen. Fra venstre: Thomas Vang Jørgensen, Esben Møller-Xu, Tobias Hausted, Lene Fløe Møller (blev genvalgt), næstformand Thomas Helle (genvalgt uden modkandidat), Per Bundgaard Hansen (blev genvalgt), Anders Steensgaard Sørensen, nyvalgt suppleant Michael West Hansen, Jette Jørgensen (blev genvalgt,) Ole Olsen og formand Hans Erik Jørgensen (genvalgt uden modkandidat). Foto: Irene Brandt-Møller

Formand vil have de økologiske udbytter op og klimaaftrykket ned

Landbruget skal leve op til Paris-aftalen, fastslog formanden for Økologisektionen under L&F til sektionens årsmøde.

De økologiske udbytter skal op - både af hensyn til økonomien og klimaet. Det sagde Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, i sin årsberetning på sektionens årsmøde torsdag.

"Jeg er sikker på, at vi har fat i den lange ende, hvis vi bruger de mange forskellige håndtag, vi kan trække i: masser af grønne marker, mange forskellige afgrøder, der kan 'snakke sammen', fokus på sund og frugtbar jord, kulstofbinding, biogas, måske pløjefri dyrkning, skovlandbrug, insektvolde, ukrudtsstrategier, flere alternative næringsstoffer, startgødning og meget mere," sagde han.

"Jeg håber, jeg bliver 125 år, for der er så meget. vi skal have til at spille sammen, og hvor kunne det være fedt om mange år at læne sig tilbage og tænke 'vi gjorde det sgu!' Vi lavede væsentlig højere udbytter, vi skabte biodiversitet og et klimaneutralt landbrug, hvor husdyr samarbejder med mark og natur. Men lige nu er vi på vej."

Skal leve op til klimaaftalen

Hans Erik Jørgensen slog fast, at fødevareproduktionens klimaaftryk skal ned, og at landbruget skal leve op til Paris-aftalen, der lyder, at verdenssamfundet skal arbejde for at holde den globale opvarmning "et godt stykke under" 2 grader celsius i forhold til den førindustrielle revolution. 

"Udtagning af lavbundsjorde er ét af mange virkemidler. Men jeg er også rigtig glad for at se, hvordan vi rykker med værktøjer, der kan hjælpe os med at formindske vores klimaaftryk. Seges har i samarbejde med Økologisk Landsforening lavet værktøjet 'Klimalandmand', der med objektive data kan give os et billede af bedriftens klimapåvirkning samt komme med bud på, hvordan vi kan gøre det bedre," sagde Hans Erik Jørgensen.

Han lagde vægt på, at værktøjet kan beregne både de direkte påvirkninger, som for eksempel indkøb af importeret foder fra udlandet, forbedret kulstofbinding i jorden ved brug af kløvergræs og grøn energi, men også de indirekte påvirkninger, som er forbundet med køb af materialer og hjælpestoffer, samt bortskaffelse af affald.

"Det er ikke kun økologiske bedrifter, der kan anvende værktøjet. Og hvor ville det være godt, hvis alle brugte samme beregningsmetoder. Det ville give os selv og omverdenen et mindre forvirrende billede af produktionens klimaaftryk," sagde Hans Erik Jørgensen. 

Vi skal have flere ben at stå på, flere forskellige afgrøder, et vågent øje på øget effektivitet og produktivitet samt styr på vores afsætning i form af kontrakter og koncepter.

— Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen under L&F

Han lagde ikke skjul på, at han er træt af den debat, der kører i medierne for tiden, hvor produktionsformerne bliver kørt op imod hinanden.

"Jeg bliver træt, når Landbrugsavisen, som jo er vores alles avis, glemmer, at ca. 60 pct. af det økologiske areal er kløvergræs, og at mange økologiske afgrøder som for eksempel proteinafgrøder, havre og grøntsager kan levere næsten lige så høje udbytter. Når det bliver fortalt, at der for eksempel på én hektar hvede er et bedre klimaregnskab i den konventionelle driftsform end i den økologiske. Forudsat at man lige husker at plante en skov," sagde Hans Erik Jørgensen.

Klima- og naturkrav på vej

I Økologisektionen er der enighed om, at økologireglerne ikke leverer tilstrækkeligt på natur og klima.

"Derfor har vi sammen med Økologisk Landsforening i flere år arbejdet på at få klima- og naturtiltag i de danske økologiregler. Forslaget kom med i den tidligere regerings 'Vækstplan for dansk økologi fra 2018'. Og nu er vi ved at lægge sidste hånd på arbejdet sammen med Landbrugsstyrelsen, og vi forventer, at kravene kommer til at gælde fra 2021," sagde Hans Erik Jørgensen.

Han understregede at det er vigtigt for Økologisektionen, de nye krav leverer forbedringer og adfærdsændringer, hvor det er nødvendigt; og at der er en grad af frihed, i forhold til hvordan tiltagene bedst laves på den enkelte bedrift.

Næringsstoffer til markerne

I beretningen blev der lagt vægt på vigtigheden af recirkulering og den cirkulære økonomi. Næringsstofferne skal retur fra byerne. Og støtten til etablering af biogasanlæg skal tilbage, for der mangler biogasanlæg, som kan levere økologisk gødning - især øst for Storebælt.

"Men lige nu er der én udfordring, vi skal have løst: Ejerne af de store biogasanlæg honorerer ikke ordentligt, hvad en husdyrproducent skal have for sin gødning. Det skal vi finde en løsning på," sagde Hans Erik Jørgensen, som også kom med en opfordring til afsætningsselskaberne.

Konkurrencen er nemlig hård på markedet, og Hans Erik Jørgensen konstaterede, at både økologiske planteavlere, griseproducenter og fjerkræproducenter oplever faldende priser:

"Nu er jeg ikke virksomhedsmand, men jeg vil alligevel tillade mig at komme med et par opfordringer - både til vores afsætningsselskaber og os landmænd. Til afsætningsselskaberne vil jeg sige: Fokuser på flere og gerne også på små markeder, både herhjemme og ude omkring. Det vil også være godt, hvis I i fremtiden blev bedre til at beregne, hvor mange økologiske producenter, man tager ind. Til os landmand vil jeg sige næsten det samme: Vi skal have flere ben at stå på, flere forskellige afgrøder, et vågent øje på øget effektivitet og produktivitet samt styr på vores afsætning i form af kontrakter og koncepter." 

I forbindelse med årsmødet var tre bestyrelsesmedlemmer på valg - de blev alle genvalgt.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed