Forskere går i rette med benægtere: Biodiversiteten ér i krise

Biodiversiteten er i krise, og alt tyder på, at det er menneskets skyld. Der er samtidig kraftige indikationer på, at en masseudryddelse er i gang, hvilket vil være den sjette af slagsen i klodens historie. Den seneste forekom for ca. 66 mio. år siden, da Chicxulub-meteoren slog ned i Mexico og udryddede ca. 75 pct. af alle arter.

Det konkluderer forskere i et nyt studie, hvor de samtidig går i rette med den misinformation, de har set i flere år fra en række skeptikere, der har trukket overskrifter i medierne ved at så tvivl om, at biodiversiteten skulle være i krise.

Det nye review-studie, der er udarbejdet af forskere fra University of Hawai'i og det franske Muséum National d’Histoire Naturelle og publiceret i tidsskriftet Biological Reviews, viser, at antallet af arter falder langt hurtigere end den naturlige rate, og at det skyldes menneskets aktiviteter, bl.a. landbrugsdrift, der har medført fældning af store skovområder.

At nogle kritikere fortsat sætter spørgsmålstegn ved, om naturen er i krise, skyldes enten bevidst manipulation eller fejltolkninger og misforståelser fra deres side, mener forskerne, der refererer til både Bjørn Lomborgs bog 'The Skeptical Environmentalist' og fagindlæg fra den nu afdøde professor emeritus John C. Briggs som eksempler på misinformation.

"Benægtelsen er baseret på en stærkt subjektiv vurdering af krisen med fokus på pattedyr og fugle og en komplet udeladelse af hvirvelløse dyr, som jo udgør langt størstedelen af biodiversiteten," siger Robert Cowie, hovedforfatter på studiet og professor ved UH Mānoa Pacific Biosciences Research Center på School of Ocean and Earth Science and Technology, i en pressemeddelelse.

IUCN's liste er fyldt med mangler

Han henviser til, at skeptikerne bl.a. henviser til IUCN's rødliste, hvilket er problematisk; dels inkluderer den kun et fåtal af hvirvelløse arter og planter, dels er mange dyrearter, som ikke er blevet set i flere årtier og formodes at være uddøde, ikke registreret som uddøde på IUCN's liste.

Årsagen er, at en sådan registrering vil betyde, at beskyttelsen af dem forsvinder, og det vil være en katastrofe for arten, hvis den mod forventning skulle have overlevet. Dermed vurderer forskerne, at der er et betydeligt mørketal af uddøde arter.

'Det burde ikke komme som en overraskelse for nogen, da den aldrig var designet til at være en omfattende opsamling af kendte uddøde arter,' skriver de.

Forskerne har foretaget nye beregninger ved at ekstrapolere ud fra estimater for uddøde sneglearter, og konkluderer, at siden år 1500 har vi mistet mellem 7,5 og 13 pct. af to mio. kendte arter. Det betyder, at op mod 260.000 arter er uddøde de seneste 600 år. Et tal, der langt overstiger IUCN's tal.

"Inklusionen af hvirvelløse dyr var nøglen til at bekræfte, at vi faktisk er ved at bevidne starten på den sjette masseudryddelse i klodens historie," siger Robert Cowie.

I studiet skriver forskerne, at de trods den videnskabelige evidens næppe får overbevist skeptikerne om deres fejl, men også at de formentlig ikke får overbevist dem, der har givet op, fordi de tror, at det er for sent at bremse udviklingen.

'Den sjette masseudryddelse er måske ikke hændt endnu, men et forhøjet niveau af udryddelse og store nedgange i arternes omfang og antal er allerede sket, og uanset hvad man vælger at kalde det, ændrer biodiversiteten sig hurtigere, end den ville have gjort uden menneskets indflydelse. Det er er faktum. At benægte det er ganske enkelt at modsige et konstant voksende bjerg af data, og der er ikke længere plads til skepsis og spekulation om, hvorvidt det virkelig foregår,' skriver de i studiet.

Forskerne nævner, at der er mange gode idéer til handling, lige fra bedre planlægning af beskyttede områder til beskatning og grønt landbrug. De henviser bl.a. til en rapport fra FN's biodiversitetspanel IPBES, der omtalte behovet for at udbrede mere bæredygtige landbrugspraksisser såsom økologi og skovlandbrug.

"Trods retorikken om krisens alvor, og selvom der findes løsninger, og disse forelægges beslutningstagerne, er det tydeligt, at der mangler politisk vilje," siger Robert Cowie.

Forskerne opfordrer nu deres kolleger til at få dokumenteret så mange arter som muligt, før de forsvinder helt.