EU's landbrugsjord er så usund, at den nu er på vej til at få sin første lov

Op mod 70 pct. af jorden i EU er i usund tilstand, og derfor har politikerne nu aftalt en jordlov, der skal vende udviklingen. Aftalen bliver kaldt et vigtigt første skridt, men sanktioner og krav til handling er blevet fjernet fra lovteksten. Det møder kritik fra flere NGO’er, som kalder aftalen utilstrækkelig og uambitiøs.

03. juli 2025
Læsetid: 9 minutter
Nærbillede af bar landbrugsjord
Det meste af landbrugsjorden i EU er i usund tilstand, og det truer med at svække fødevareforsyningen. EU har et mål om at vende udviklingen og genskabe en sund jord senest i 2050. Foto: Colourbox

Journalistik er ikke gratis. Økologisk Nu bliver drevet med hjælp fra Økologisk Landsforenings medlemmer. Vil du bidrage til vores journalistiske arbejde, kan du blive medlem af foreningen. Så støtter du samtidig foreningens arbejde for mere og bedre økologi.

Omkring kl. halv fem en torsdag morgen i april indgik EU-politikerne en aftale.

Aftalen - Soil Monitoring Law - var den første af sin slags, for aldrig før havde man aftalt en lov om jordens sundhed. Politikerne kunne ikke længere løbe fra realiteterne. Mellem 60 og 70 pct. af EU’s jord er i decideret usund tilstand, og det anslås, at mellem 61 pct. og 73 pct. af landbrugsjorden er påvirket af erosion, tab af organisk kulstof, overskridelse af kvælstofgrænserne, komprimering eller sekundær forsaltning.

»Med den aftale, der er indgået i dag, har vi etableret den første EU-ramme nogensinde for vurdering og overvågning af jordbunden i hele Europa. Det er på høje tid at handle, da over 60 pct. af den europæiske jordbund er usund og bliver stadigt værre. Sund og modstandsdygtig jord er afgørende for at kunne lave sikre og næringsrige fødevarer og sikre renere vand til de kommende generationer,« sagde Paulina Hennig-Kloska, den polske minister for klima og miljø, efterfølgende.

En sund jord er afgørende for, at vi kan producere sunde, rene fødevarer og sikre rent drikkevand, fastslår man fra EU’s side. Samtidig er jord levestedet for 25 pct. af klodens biodiversitet, og en sund jord er et værn mod klimaforandringerne, da den kan lagre større mængder kulstof, holde bedre på vandet og er i mindre risiko for erosion.

Otte konkrete mål

Med Soil Monitoring Law bliver EU’s medlemslande fremover forpligtede til at overvåge og vurdere jordens sundhed, både de fysiske, kemiske og biologiske egenskaber for hver jordtype. Målet er, at al jord skal være i sund tilstand senest i 2050, og EU’s plan har otte konkrete mål:

  1. Reducere jordforringelse i forbindelse med ørkendannelse

  2. Bevare og øge jordens organiske kulstoflagre

  3. Ingen nettojordforsegling og øget genbrug af byjord

  4. Reducere jordforurening og forbedre genopretning

  5. Forebygge erosion

  6. Forbedre jordstrukturen for at forbedre jordens habitatkvalitet for jordbiota og afgrøder

  7. Reducere EU’s globale fodaftryk på jordbunden

  8. Øge samfundets viden om jordbunden i alle medlemsstater.

EU’s mål for sund jord i 2050

  • Stoppe jordforringelse og genskabe udpint jord, også i områder ramt af tørke og oversvømmelser.
  • Genskabe store arealer med kulstofrige og forringede økosystemer, herunder jorde.
  • Fjerne 310 mio. ton CO₂-ækvivalenter årligt via arealanvendelse og skovbrug (LULUCF).
  • Opnå god kemisk og økologisk tilstand i vandmiljøet senest i 2027.
  • Halvere næringsstoftab og brugen af kemiske og farlige pesticider inden 2030.
  • Gøre fremskridt i oprensning af forurenede grunde og stoppe nettoforbrug af land.
  • Begrænse jordforurening til uskadelige niveauer og skabe et giftfrit miljø.
  • Opnå klimaneutral arealanvendelse senest i 2035 og et klimarobust EU i 2050.

Ifølge jordforsker Mogens Greve, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, giver aftalen nogle fælles retningslinjer for, hvordan man overvåger og analyserer jorden.

»Det vil give os et bedre overblik over jordens sundhedstilstand i Europa end tidligere,« siger han i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.

Sidste år udkom en rapport fra den videnskabelige sammenslutning European Academies Science Advisory Council (EASAC), som viste i detaljer, hvor slemt det faktisk står til - især hvis vi ikke gør noget: Hvert år eroderer ca. én mia. ton jord i hele EU. I dag er ca. en fjerdedel (24 pct.) af EU’s jordarealer påvirkede af vanderosion, hovedsagelig på dyrkningsarealer, og prognoserne peger på en mulig stigning på 13-25 pct. frem til 2050.

Rapporten anslår også, at en ubalance af næringsstoffer påvirker 74 pct. af landbrugsjorden, og at overskuddet af kvælstof er stigende og potentielt skadeligt for menneskers sundhed, afgrøder, økosystemer og klimaet.

Samtidig falder mængden af organisk kulstof i jorden, som er afgørende for at holde jorden sund, i landbrugsområder. Det anslås, at 70 mio. ton af det organiske kulstof gik tabt fra mineraljord i landbrugsarealer i EU og Storbritannien mellem 2009 og 2018.

Ros og skuffelse

Aftalen, der blev indgået den tidlige april-morgen, var en såkaldt trilogaftale, hvor både EU-Parlamentet, Rådet og Kommissionen forhandler en fælles kompromistekst bag lukkede døre. Aftalen betyder, at parterne er politisk enige om en fælles version af loven.

Loven er altså ikke vedtaget endnu, men det er tæt på: Den skal nu gennemgå juridisk og sproglig revision, før den formelt godkendes af både Parlamentet og Rådet - formentlig til efteråret. Der kan i denne fase kun foretages tekniske eller sproglige ændringer – ikke substantielle ændringer i det politiske indhold.

Selvom flere miljøorganisationer har rost initiativet og kaldt den nye aftale en milepæl, er de frustrerede over det, de betegner som en uambitiøs og utilstrækkelig aftale. De mener, at den er baseret for meget på overvågning og afrapportering frem for konkret, bindende handling.

Da trilogaftalen blev præsenteret i april dannede flere af de grønne NGO’er derfor fælles front i en udtalelse til pressen. Caroline Heinzel, politisk medarbejder ved Det Europæiske Miljøagentur (EEB) sagde:

»Det er opmuntrende, at beslutningstagerne - trods desinformationskampagner - nåede frem til en historisk aftale, men resultatet er meget skuffende. Europas første jordlov vil blot tjene til at overvåge den fortsatte jordforringelse i stedet for at vende den, hvilket er en bekymrende konklusion for landmændenes levebrød, naturen og klimaet.«

Martina Forbicini, programansvarlig hos Environmental Coalition on Standards (ECOS) fandt det ligeledes opmuntrende, at der trods alt blev indgået en aftale, men:

»Vi er dog skuffede over, at der mangler handlingsmæssige redskaber og forpligtelser til at forbedre jordbundens sundhed. Der er stadig en lille chance for, at denne lov kan gøre en forskel, men desværre er der ingen garantier, når overvågning prioriteres højere end handling. Gennemførelse og håndhævelse vil være afgørende – og begge dele skal ske hurtigt og grundigt for at beskytte jorden for fremtidige generationer.«

Ingen nye krav

Fra Pesticide Action Network (PAN) lød der især bekymring over den manglende fokus på at nedbringe pesticidforbruget:

»Pesticider er skadelige for jordens biodiversitet. Vores jord er udpint og berøvet liv, mens sund jord er grundlaget for sunde økosystemer og fødevareproduktion. Landmændene har brug for et langsigtet perspektiv med levende jord som grundlag. Pesticider og andre jordforurenende stoffer bør ikke kun overvåges nøje, men også reduceres hurtigt og ambitiøst. I betragtning af vores jordbunds alvorlige tilstand er manglen på ambitioner i aftalen rystende,« sagde Kristine De Schamphelaere, politisk medarbejder for landbrug hos PAN Europe.

Siden deres udtalelser er der sket småændringer, som har gjort loven mere frivilligt baseret, så der er få bindende krav ud over rapportering og datalevering. De bæredygtige målværdier er ikke bindende, men fungerer som pejlemærker for, hvad sund jord er, og sanktionerne - hvis målene ikke nås - er blevet fjernet fra lovteksten.

Medlemslandene vil blive forpligtede til regelmæssigt at vurdere de økonomiske konsekvenser for landmænd og skovejere af de tiltag, der iværksættes for at forbedre jordens sundhed og modstandskraft. Men aftalen medfører altså ikke nye krav til jordejere eller jordforvaltere - i stedet placerer den ansvaret hos EU-landene, der skal støtte jordejerne i arbejdet med at forbedre jordens sundhed og modstandskraft. Blandt andet ved at vejlede dem i, hvad de kan gøre, hvis de eksempelvis oplever jordpakning eller tab af kulstof.

Noget andet skal komme i stedet

I et opfølgende interview med Økologisk Landbrug siger professor Mogens Greve, at eftersom man har fjernet sanktionerne i lovteksten, er EU er nødt til at bringe noget andet i spil. Historisk set har frivillighed i landbruget nemlig ikke skabt den nødvendige forandring hurtigt nok.

»Hvis man ikke sætter noget andet i stedet, bliver det svært at få gennemført noget,« siger han.

En mulighed er derfor, at man indarbejder incitamenter i den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP), så landmændene gennem lovgivningen og støtteordninger bliver tilskyndede til at ændre deres måde at forvalte jorden på - især i områder med dårlig jordkvalitet.

Selvom den del af loven, der omhandler sanktioner, er aftalen dog stadig vigtig, mener han:

»Man kan bruge ambitionerne i aftalen til at søge forskellige forskningsmidler og motivere til at forskellige aktiviteter forbundet med jordforvaltningen. Der er også vedtaget, at man skal monitorere jorden, så man kan synliggøre problemerne - alene det at kunne vise problemets omfang gør, at der kan komme mere politisk opmærksomhed om det, så aftalen er et utroligt vigtigt skridt, for der er hidtil ingen lovgivning i Europa, som har haft ambition om at beskytte jordressourcen.«

Tove Mariegaard Pedersen, der er specialkonsulent inden for jordfrugtbarhed hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er enig i, at loven er et vigtigt skridt, men hun anerkender også NGO’ernes bekymring.

»Lovens effekt afhænger af, om medlemslandene omsætter den indsamlede viden til konkret handling. Der er samtidig med den nationale overvågning brug for nye praktiske værktøjer på bedrifterne, der kan bruges til at måle, vurdere og forbedre jordsundheden,« siger hun og tilføjer:

»I mellemtiden kan landmænd gøre en forskel for jordsundheden med enkle tiltag som fx målrettet brug af efterafgrøder, varieret sædskifte og skånsom trafik i marken.«