Annonce
Annonce
Pibesvanen er en af de fuglearter, der er truede i EU. Nu forsøger fem organisationer at råbe politikerne op og få dem til at gøre landbrugspolitikken mere naturvenlig. Foto: Colourbox
2.500 eksperter bønfalder EU om politisk ændring for at redde naturen
Den nuværende landbrugspolitik og -støtteordning er med til at smadre den europæiske natur, lyder det i et åbent brev til EU-Kommissionens kommende præsident.
Der er et markant behov for at reformere EU's landbrugslovgivning, Cap'en, og støtteordningen, lyder det i et opråb fra fem organisationer, der repræsenterer 2.500 eksperter inden for livet i naturen.
Organisationerne har således sendt et åbent brev til den kommende præsident for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, hvor de kræver, at loven ændres, fordi den indtil nu har belønnet rydningen af naturområder til fordel for højintensive landbrug. En landmand modtager nemlig støtte for, hvor stort et areal der dyrkes, og vedkommende straffes derfor økonomisk, hvis dele af arealet udlægges til naturområder.
'Vi observerer fugle, pattedyr, reptiler, amfibier og insektbestande, der lider under katastrofale fald på grund af skadelige landsbrugsmetoder rundt om i Europe', står der bl.a. i brevet, der er sendt af European Ornithologists Union, European Mammal Foundation, Societas Europaea Herpetologica, Societas Europaea Lepidopterologica og Butterfly Conservation Europe.
'Den tydelige videnskabelige konsensus er, at disse aktiviteter har ført til et fald i antallet af fugle i agerlandet på over 55 pct. mellem 1980 og 2015, og en nedgang i insektbiomassen på over 76 pct. i et studie af 63 naturreservater i Tyskland mellem 1989 og 2016', lyder det endvidere.
Organisationen BirdLife Europe, der udarbejder rødlisten over truede fuglearter for IUCN, bakker op om budskaberne.
"De videnskabelige beviser taler for sig selv - intensivt landbrug dræber naturen. Hvis Cap'en ikke bliver fundamentalt ændret - hvis vi ikke giver plads til naturen - vil Europas 'Green Deal'-løfter for biodiversiteten og klimaet bare være tomme ord på endnu et stykke papir," siger Harriet Bradley, der er EU-politisk chef for BirdLife Europe, til The Guardian.
Også Økologisk Landsforening ønsker en reform af landbrugspolitikken, så den i højere grad betaler landmænd for at yde et bidrag til naturen og klimaet. Det er bl.a. et af de væsentligste punkter i foreningens nye klima- og naturpolitik.
“Cap’en har påvirket vores naturforvaltning i en særdeles negativ retning. Og selvom mange på landet faktisk er meget optagede af at gøre en indsats for naturen, bliver man som landmand straffet, hvis man lader noget af sit areal stå. Det er fuldstændig grotesk, i en tid hvor alle råber efter mere plads til naturen,” sagde formand Per Kølster i et interview med Okologisk.nu tirsdag.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.