EU kritiserer Danmark for manglende løsning på husdyrenes klimaaftryk og tabet af biodiversitet

Danmark adresserer slet ikke de store udledninger af drivhusgasser fra husdyrproduktionen, og det er "en stor fejl", som skal løses.

Kommissionen savner samtidig en konkret plan for, hvordan Danmark vil nå sit mål om at sænke udledningen af drivhusgasser fra land- og skovbrug med 55-65 pct. i 2030 sammenlignet med 1990.

Sådan lyder et af kritikpunkterne fra Europa-Kommissionen, der nu har gennemgået medlemslandenes landbrugsplaner for perioden 2023-2027 og skrevet en længere feedback til dem hver især - et såkaldt 'observation letter'. I Danmarks tilfælde er det blevet til en 34 siders vurdering med over 200 nedslagspunkter.

Manglen på konkrete indsatser er i det hele taget noget, der går igen i evalueringen, hvor der fra EU's side godt nok nævnes flere gode målsætninger fra dansk side, men hvor der samtidig efterlyses reelle handlingspunkter: Kommissionen savner fx flere konkrete tiltag for at bremse tabet af biodiversitet samt beskytte naturlandskaberne og dyrenes levesteder, og den ser behov for en øget indsats for at tackle vandforurening fra pesticider og gødning.

Samtidig bør Danmark overveje, hvordan vi kan mindske landbrugets afhængighed af fossile brændstoffer og andre eksterne input for at sikre en mere bæredygtig og robust produktion.

For meget af det samme

Til gengæld roser Kommissionen regeringens og støttepartiernes mål om at fordoble økologien i 2030 i forhold til 2019-niveauet. Den opfordrer dog samtidig Danmark til at øge ambitionen, idet en fordobling faktisk vil ende på 22,6 pct., hvilket er 2,4 procentpoint under EU's egen målsætning på 25 pct.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL), mener, at den danske plan er for meget af det samme.

Hun fortæller, at ØL forsøgte at presse på for en anden tilgang, hvor man over tid udfaser den passive arealstøtte og erstatter den med en betaling for de tiltag, landmanden gennemfører til gavn for klimaet, naturen og dyrevelfærden.

"Det vil sige, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem de enkelte gårdes klimaaftryk, og de muligheder, de giver til natur og biodiversitet på deres jorde, og den landbrugsstøtte, de kan modtage. Det er den model, som vi kalder 'Pris på bæredygtighed', og som samtidig er vores forslag til, hvordan vi i Danmark kan indføre klimaafgifter i landbruget. Regeringen og den fælles landbrugsaftale er endnu ikke gået så langt som det, vi foreslår, men det står de ikke alene med, når vi ser rundt om i Europa. Jeg tror ikke, man kan sige, at Danmark er mindre ambitiøs end andre EU lande - desværre," siger Sybille Kyed.

Mangelfuld indsats for biodiversiteten

Både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening fortæller til AgriWatch, at de er enige i den del af EU's kritik, der handler om manglerne i den danske indsats for biodiversiteten.

"Det handler både om biodiversiteten på selve markerne og omkring markerne. Når der bliver sprøjtet, påvirker det blomster, blomstersætning og frøsætning og dermed også insektlivet,” siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, til AgriWatch.

Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening, påpeger, at tre ud af fire viber er forsvundet de seneste 50 år, og billedet er nogenlunde det samme for sanglærken og stæren.

Alle EU-lande skulle før jul indsende deres udkast til en national landbrugsplan for at få den evalueret, hvorefter planerne nu skal revideres, før de kan godkendes endeligt. Landbrugsplanerne er en del af EU's fælles landbrugspolitik, som til gengæld yder finansiel støtte til landbruget.

Hos Rådet for Grøn Omstilling mener man, at kritikken viser behovet for, at Danmark laver en mere ambitiøs og gennemsigtig plan for, hvordan vi kan opfylde de europæiske målsætninger.

"Der tegner sig et billede af, at der, med Kommissionens øjne, overordnet set er lavet utilstrækkelige planer blandt medlemslandene, og at de grønne ambitioner bør skrues op. Det gælder også Danmark. Vi bør derfor tage Kommissionens kritik til efterretning og fremlægge en grønnere og mere gennemsigtig plan for, hvordan vi vil bruge de omkring syv milliarder kroner, vi årligt vil modtage frem til 2027," skriver Niklas Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, i et indlæg på Altinget om Kommissionens evaluering.

EU's politik er kun ét instrument

Landbrugsstyrelsen er dog ikke helt enig i EU's kritik. I et modsvar skriver vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Louise Piester, at man vil se nærmere på bemærkningerne og overveje, om noget skal ændres i planen, men hun påpeger, at Danmark sidste år lagde planer for klimaindsatsen i landbruget i forbindelse med den nationale landbrugsaftale, som et flertal i Folketinget vedtog i oktober.

"EU's fælles landbrugspolitik er kun ét instrument ud af mange, når man skal adressere de politiske mål for fødevaresektoren i de kommende år, inklusive den grønne omstilling og reduktionen af miljø- og klimabelastningen fra sektoren," skriver Louise Piester ifølge Altinget.

Landbrug & Fødevarers EU-politiske chef, Niels Lindberg Madsen, henviser ligeledes til sidste års landbrugsaftale og gør opmærksom på, at størstedelen af Danmarks indsats - også hvad angår husdyrenes udledning - håndteres nationalt og ikke finansieres af EU's fælles landbrugspolitik og derfor ikke er inkluderet i den strategi, der er sendt til EU.