Annonce

Annonce

To personer krammer hinanden i snevejr ved den ukrainske grænse

Som konsekvens af krigen i Ukraine har EU valgt at suspendere en kommende ordning, hvor landmænd skulle dedikere mindst fire pct. af deres areal til ny natur. Foto: UN Women/Aurel Obreja

Danmark stod alene, da EU stemte om at suspendere grøn ordning

Krigen i Ukraine har fået EU til at tale om at gentænke Farm to Fork-strategien og sætte natur- og klimatiltag på pause. Helt forfejlet, mener grønne organisationer, der peger på et mere plantebaseret landbrug som en løsning.

Den grønne omstilling i landbruget bliver nu direkte hæmmet af krigen i Ukraine. Efter ugers debat har EU’s ministerråd nemlig stemt for at suspendere den kommende brakordning, så landmændene alligevel ikke skal allokere mindst fire pct. af deres jord til ny natur fra 2023. Danmark var det eneste land, der stemte imod, mens Tyskland og Italien undlod at stemme. Resten stemte for.

Det betyder, at op mod ca. syv mio. ha - 1,5 gang Danmarks størrelse - skal gå til at øge eksempelvis kornproduktionen frem for naturen. Det bliver dog op til de enkelte medlemslande, om de vil dyrke brakarealerne eller ej. I Danmark vil det kræve en ændring af landbrugsforliget, der blev indgået sidste år.

»Vi skal virkelig tænke os grundigt om her. Hvis brakmarkerne for alvor kunne producere noget, kunne vi diskutere det. Men fødevarepotentialet på Europas brakmarker er ganske begrænset. Til gengæld er den klima- og miljømæssige indvirkning betydelig, når vi skal til at opdyrke ellers braklagte arealer og sprøjte dem for bare at give en smule afgrøder,« siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) til Børsen.

Det er meget forstemmende at måtte konstatere, at der er så stor uvilje mod den grønne omstilling i store dele af landbruget, så man har villet udnytte den meget ulykkelige situation til at svække Farm to Fork-strategien.

— Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening

Desuden har landbrugskommissær Janusz Wojciechowski ifølge både nyhedsbureauet Reuters og mediet Euractiv bekræftet, at man ikke som planlagt d. 23. marts vil diskutere to nye lovforslag, der skulle halvere brugen af pesticider frem mod 2030 og styrke naturen.

Advarsler fra flere sider

Reaktionerne både før og efter afstemningen har været delte blandt branche- og miljøorganisationer.

For mens den store landbrugsorganisation i EU COPA-COGECA har bakket op om, at det kan være nødvendigt at tage ekstraordinære midler i brug, har adskillige organisationer og forskere advaret mod at gå den vej.

»Det er meget forstemmende at måtte konstatere, at der er så stor uvilje mod den grønne omstilling i store dele af landbruget, så man har villet udnytte den meget ulykkelige situation til at svække Farm to Fork-strategien, der skulle sætte retningen for et landbrug, der kan sikre mad til alle inden for klodens bæreevne. Vi bliver alle tabere, uden at det gør den mindste forskel, i forhold til at dæmme op for den fødevarekrise vi kan stå overfor,« siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening som reaktion på landbrugsministrenes beslutning.

»Økologisk Landsforening vil gøre, hvad vi kan for sammen med andre grønne organisationer at bakke op om den linje, som vores egen fødevareminister har indtaget, både i forhold til at søge indflydelse på de andre EU-lande, men også for at undgå tilbageskridt i Danmark. Ingen vil være tjent med, at vi nu går baglæns i forhold til grøn omstilling,« fortsætter hun.

Før mødet havde 80 organisationer, heriblandt den europæiske sammenslutning af økologiske organisationer Ifoam Europa sendt et åbent brev til EU-Kommissionen, hvori de erklærede sig lodret uenige i, at man burde sætte de grønne ambitioner på pause: Tværtimod viser krisen, at man skal sætte fart på den grønne omstilling mod mere agroøkologiske metoder med et ekstensivt, men reduceret dyrehold og et mere plantebaseret landbrug, så man kan mindske importen af dyrefoder og kunstgødning. En udvanding af bæredygtighedsmålene vil fastholde EU’s afhængighed af fossile brændstoffer og import til landbrug, argumenterede de.

Ros til Rasmus Prehn

Herhjemme sendte 10 organisationer, heriblandt Økologisk Landsforening, ligeledes et åbent brev om emnet rettet mod Rasmus Prehn.

Organisationerne roste ministeren for hans udmelding om, at den grønne omstilling ikke skal sættes på pause, men at krigen tværtimod understreger behovet for omstillingen. Et budskab, som organisationerne bakker op om.

’Vi vil gerne gøre det helt tydeligt: En tilsidesættelse af strategien, vil kun forværre situationen. Det vil resultere i større afhængighed af kunstgødning, der i høj grad importeres fra Rusland, øge efterspørgslen på gas til produktion af gødning i EU samt kunne udpine landbrugsjorderne yderligere med en resulterende reduktion i udbytte på længere sigt. Det er der ikke behov for. Tværtimod. Der er behov for at gøre produktionssystemet langt mere robust og uafhængigt af foderimport, kunstgødning og gas fra Rusland. Dette er præcis hensigten med Farm-to-Fork-strategien. Således deler vi din betragtning, at krigen i Ukraine tværtimod understreger behovet for at sætte turbo på den grønne omstilling’, skriver de bl.a. i brevet.

De fremsatte desuden fire forslag, som ifølge dem kan forhindre en fødevaremæssig forsyningskrise: en omstilling til færre husdyr, som vil mindske behovet for foder og give plads til at dyrke mere mad til mennesker, iværksættelse af politiske tiltag, der kan gøre vores kostvaner grønnere, mere økologisk dyrkning, hvilket vil fjerne behovet for import af kunstgødning og et øjeblikkeligt stop for biobrændstof produceret af fødevareafgrøder og foder.

Mindre foder, mere mad

Kristine Clement, kampagneleder for landbrug og skov hos Greenpeace, sagde til Økologisk Landbrug før mandagens afstemning, at det mest effektive tiltag set i lyset af krisen vil være at reducere produktionen og forbruget af kød.

»Danmark kan gøre en virkelig forskel ved at gøre det, fordi vi aktuelt beslaglægger ca. 80 pct. af landbrugsarealerne til foder og derudover importerer store mængder foder. Vi bør i meget højere grad bruge vores højkvalitets landbrugsjord til at dyrke korn og andre afgrøder til fødevarer til mennesker for at afhjælpe fødevarekrisen,« forklarede hun.

Jørgen E. Olesen, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener også, at det virkemiddel, der vil virke hurtigst, er at sænke kødforbruget.

»Det eneste, jeg kan forestille mig, der ville virke med det samme, er at lave decideret rationering på kød, selvom jeg godt ved, at det nok ikke sker,« siger han til Børsen.

Et lignende tiltag er set i Tyskland, hvor supermarkeder har sat en begræsning på, hvor meget solsikkeolie hver kunde må købe.

Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, foreslår ifølge Børsen klimarelaterede forbrugsafgifter, så det bliver dyrere at købe kød, hvilket kan få en effekt hurtigt.

Systemet er ikke robust

Sybille Kyed mener, at situationen viser, at fødevaresystemet ikke er robust:

»Det her er en anledning til at få sat skub på omstillingen til et mere plantebaseret landbrug. Vi skal ikke stoppe braklægningen – vi har fortsat behov for at give naturen mere plads og passe på klimaet. Den indsats kan man ikke bare sætte på pause, for det har vi jo allerede gjort i rigeligt mange år.«

Også den akademiske verden har råbt op: I et åbent brev har 198 forskere fra en lang række lande verden over opfordret til, at politikerne ikke kun fastholder, men også øger de grønne ambitioner. Forskerne fremhæver tre værktøjer, der kan tackle en fødevarekrise, bl.a. at reducere forbruget og produktionen af animalske produkter og øge dyrkningen af plantebaserede fødevarer.

Set i det lys bør man kigge på alle instrumenter og værktøjer. Muligheden for at tage nogle brakmarker i brug er åbenlyst en af dem.

— Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, Landbrug & Fødevarer

Timmerman afviser

Frans Timmerman, der er første-næstformand for EU-Kommissionen, er på linje med de grønne organisationer. Han godtager heller ikke præmissen om, at man er nødt til at slække på bæredygtigheden for at sikre fødevareforsyningen.

»Tro ikke på illusionen om, at du hjælper fødevareproduktionen ved at gøre den mindre bæredygtig, ved ikke at implementere Farm to Fork-strategien, ved ikke at gøre den mere robust i forhold til det naturlige miljø og fødevareproduktion,« sagde han i sidste uge ifølge Euractiv.

Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer, mener derimod, at der er tale om en »fuldstændig exceptionel situation«, hvor der kan være behov for at sætte noget på pause i en afgrænset periode:

»Set i det lys bør man kigge på alle instrumenter og værktøjer. Muligheden for at tage nogle brakmarker i brug er åbenlyst en af dem,« sagde han til Altinget før mødet mandag.

Han nævnte samtidig, at det ikke er ensbetydende med, at man vil »gamble med satsningen på bæredygtighed og klimaneutralitet«.

Flere artikler fra samme sektion

Fødevareindustrien er hårdest ramt af stigende energipriser

Ny opgørelse viser, at føde- og drikkevareindustrien er hårdest ramt af de stigende energipriser, og den kan forvente en ekstra regning på samlet 6,7 mia. kr. Det påvirker produktionen i alle led.

20-09-2022 3 minutter Økonomi

Vordingborg vinder titlen som Danmarks Vildeste Kommune

Efter halvandet års kamp for en vildere natur i landets 98 kommuner løb Vordingborg med titlen som Danmarks vildeste kommune og prisen på én mio. kr.

19-09-2022 3 minutter Natur,   Biodiversitet

Forskere i Aarhus skal finde værdien af naturbaserede løsninger

Økonomiske gevinster og finansieringsmodeller for naturbaserede løsninger skal dokumenteres i et nyt EU-studie, så endnu flere naturprojekter kan sættes i gang.

12-09-2022 2 minutter Natur,   Forskning