Efter kritik: Nu vil fødevareministeren se på naturkrav

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) vil se på, om landmænd alligevel kan få lov til at tælle arealer, der allerede er omlagt fra dyrkning til natur, med i det kommende brakkrav på 4 pct.

Flere landmænd føler sig nemlig snydt og overset, da de allerede har etableret natur på deres ejendomme, uden det tæller med i det kommende krav om, at mindst 4 pct. af dyrkningsarealet skal omlægges til natur.

”Vi er altid lydhør, når der er konkrete eksempler, der virker en smule ejendommelige eller urimelige, og så skal vi tage den kritik alvorligt og finde en model, der er mere rimelig,” siger Rasmus Prehn til DR’s radioavis.

Præcis hvordan og hvor meget landmændene får lov til at tælle med som allerede etableret natur kan ministeren dog ikke svare på endnu:

”Det man lige skal holde sig for øje er, at tanken er, at vi skal have mere natur. Hvis man så åbner op for, at allerede eksisterende natur kan tælle med, så vil der måske være folk, der har haft skov i mange år, som så kan sige, at det tæller med. Så der er nødt til at være en linje et sted, men når vi hører den kritik, der er her, så tager vi det naturligvis med tilbage på værksted, og kigger på, om vi kan lægge snitfladerne en lille smule anderledes,” fortæller Rasmus Prehn til DR’s radioavis.

Sagen startede i Økologisk Nu

Ministerens udtalelser kommer, efter at Økologisk Nu og siden DR har dækket sagen, hvor den økologiske landmand Sten Dissing påpeger det paradoksale i kravet.

Han har allerede 7 pct. natur på sin bedrift, hvoraf han selv har etableret en stor del de seneste år. Naturarealerne tæller dog ikke med i de kommende brakkrav, og det bekymrer Sten Dissing:

”Hvis jeg vil opretholde min produktion, så skal jeg købe to ha jord, selvom jeg har syv pct. natur på min ejendom i forvejen. Mine arealer er nøje afstemte, og jeg har kun god landbrugsjord tilbage. Man bliver simpelthen slået oven i hovedet, fordi man har været forud,” fortalte Sten Dissing til Økologisk Nu i august og pointerede, at han endnu ikke fundet en løsning på, hvordan hans bedrift kan leve op til det kommende krav om ny natur.

”Jeg ved faktisk ikke, hvad jeg vil gøre. Enten skulle jeg have fjernet læhegn og natur til markdrift, eller så skal jeg reducere min produktion. Økonomisk set ville det være mest optimalt at fjerne 40 år gamle læhegn og geninddrage de arealer, jeg har ladet overgå til natur,” sagde han.

Det omdiskuterede brak er en del af EU's landbrugsreform og træder i kraft 1. januar 2023. Formålet med reformen er at skabe en mere bæredygtig udvikling indenfor jordbruget, fødevareproduktionen og landdistrikterne og dækker over flere forskellige miljø- og klimatiltag.