Efter bred kritik: Klimaministeren lover flere tiltag i klimaindsatsen

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har noteret sig den kritik, som 139 fremtrædende personer fra bl.a. forskningsverdenen og industrien tirsdag rettede mod regeringen i et åbent brev.

Det åbne brev, der er en appel til politikerne om at øge klimaindsatsen, blev bragt i Dagbladet Information, som efterfølgende har givet det til Dan Jørgensen og spurgt ham om hans syn på kritikken.

Han medgiver, at der er behov for en øget klimaindsats.

"Vi har ikke leveret nok, det er klart. Og det kommer vi så også til at råde bod på her i løbet af efteråret," siger han til Information.

Han minder dog om, at regeringen har målrettet investeringer i teknologier, som på længere sigt skal hjælpe Danmark i mål. Når teknologierne er klar, skal de implementeres, så de kan give reduktioner i udledningen. Det udelukker dog ikke, at politikerne vil finde reduktioner her og nu, fortæller han.

"Vi skal også til at finde flere reduktioner her i efteråret. Vi er ikke færdige endnu, tværtimod. Vi forhandler lige nu transport med kendte virkemidler, og efter det skal vi forhandle landbrug, bygninger, grøn skattereform og offentlige indkøb. Så ja, hvis vi var færdige nu, så ville det være rigtigt. Men der er vi slet ikke," siger han.

For at nå målet om 70 pct.'s reduktion i udledningen i 2030 i forhold til 1990 skal Danmark reducere med ca. 19 mio. ton CO₂. Dan Jørgensen påpeger, at regeringen allerede har sikret reduktioner på fem mio. ton og fremlagt et forslag på trafikområdet, som efter planen skal reducere med yderligere én mio. ton.

Tvivl om regeringens tal

Eksperter sår dog tvivl om regeringens tal for reduktionerne.

Biobrændstoffer fylder eksempelvis meget i regeringens planer, selvom der er tvivl om, hvor klimavenlige de er: Nogle steder ryddes der eksempelvis regnskov for at producere afgrøder, der kan bruges som biobrændsel. 

Desuden læner regeringen sig op ad, at det bliver muligt i stort omfang at indfange og lagre den CO₂, som industrien udleder - såkaldt carbon capture storage (CCS). Udfordringen er, at teknologien langt fra er færdigudviklet, og at regeringen tilmed har sat et højt tal for, hvor mange ton drivhusgasser, den vil kunne indfange. Lars Aagaard, direktør for brancheorganisationen Dansk Energi, har i Politiken kaldt det "et højt tal", som regeringen kommer med.

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, har til samme avis sagt om regeringens netop fremlagte klimaprogram:

"Regeringen satser på, at nye teknologier skal løse en stor del af det her, og til en billig penge, og det er altså ikke oplagt. Ting bliver ikke altid billigere af at vente. Så jeg synes, man bør stille spørgsmål ved, om regeringens strategi er den rigtige."

ØL er medunderskriver på appellen

I klimaappellen bragt i Information lyder en del af kritikken netop, at regeringen ikke har anvist konkrete initiativer med en målbar CO₂-effekt inden for de nærmeste år, og at den lægger for meget vægt på teknologiske løsninger, selvom disse er behæftet med en betydelig usikkerhed.

Økologisk Landsforening (ØL) er medunderskriver på appellen.

"Vi mener, at regeringens hidtidige klimapolitiske udspil er utilstrækkelige, og at de seneste udmeldinger er bekymrende. Alt for stor en del af de nødvendige CO₂-reduktioner forventes at komme fra teknologiske løsninger i fremtiden. Økologisk Landsforening bakker op om investeringer i forskning i fremtidens klimavenlige løsninger, men Danmark har et af verdens højeste klimaaftryk per indbygger, og vi har behov for adfærdsændringer på kort sigt. Mange af løsningerne kender vi allerede i dag - de skal bringes i spil, og der skal skabes økonomisk incitament til at ændre adfærd," sagde Helle Borup Friberg, adm. direktør i ØL, tirsdag til Økologisk Nu. 

Klimarådet skal til vinter vurdere, om regeringen lever op til sin såkaldte handlepligt, der er skrevet ind i Danmarks nye klimalov. Dumper rådet regeringens indsats, er det op til Folketinget at tage stilling til, om den skal tvinges til at fremlægge yderligere initiativer.