Dyrlæger advarer om øget antibiotikabrug efter nye EU-regler, men professor ser ikke reglerne som problemet

De nye EU-regler for medicinering af husdyr har skabt røre blandt dyrlæger og i landbruget, som bl.a. mener, at man risikerer at øge forbruget af antibiotika. Det skyldes, at man nu ubetinget skal følge indlægssedlen, og at det derfor ikke længere er lovligt at afkorte en behandlingsperiode.

”Antibiotikaforbruget vil stige, fordi dyrlægen nu skal ordinere præcis den mængde, som står beskrevet for produktet – også i de tilfælde, hvor en kortere behandling, og dermed et lavere medicinforbrug, kan helbrede dyret,” skriver Den Danske Dyrlægeforening på sin hjemmeside om reglerne, der både påvirker konventionelle og økologiske landbrug.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, mener derimod, at det er fint at følge indlægssedlens anvisninger - i hvert fald hvis grundlaget for at give antibiotika er korrekt.

”Der er ingen i EU, der ønsker at lave noget, som er unødvendigt. Hvis danske dyrlæger mener, de kan behandle kortere end standard, så må man gå ud fra, at de kan dokumentere det,” siger han og fortsætter:

”Man skal huske, at EU-reglerne ikke påbyder dyrlægerne at give antibiotika. Der bliver ofte behandlet for en sikkerheds skyld, så hvis indikationsstillingen for at give antibiotika i stedet altid er knivskarp og præcis, vil det i sig selv give anledning til et lavere forbrug. Så er det mindre vigtigt, hvor lang tid, man behandler.”

Ifølge Hans Jørn Kolmos er man lige vidt, hvis man forsøger at afkorte en behandling, før infektionen er slået ned, idet man så kan blive nødt til at behandle med antibiotika nok en gang. Han afviser ikke, at det i nogle tilfælde kan være muligt at afkorte behandlingen, hvis effekten er dokumenteret.

”Viser det sig, at der ikke er tale om en bakterieinfektion, så skal man selvfølgelig også stoppe behandlingen med antibiotika. Vi har spurgt i mange år, om det nu er nødvendigt at give antibiotika i alle de situationer, det gives i. Det er jo lidt interessant, at økologerne kan klare sig med et så nedtonet forbrug, som de har, så det kan man måske lære af,” siger Hans Jørn Kolmos.

Dyrlæger: Vores faglighed tilsidesættes

Formand for Faggruppe Svin i Den Danske Dyrlægeforening John Haugegaard kalder det ”lidt af en anklage” mod både dyrlæger og landmænds faglighed og afviser, at man behandler unødvendigt med antibiotika.

”Vi har i mange år haft målsætninger om at nedsætte forbruget, og vi har virkelig lagt os i selen. Der er helt klare kriterier for, hvornår vi skal behandle, og det er derfor, vi kommer i besætningerne for at sikre, at vi kun giver antibiotika, når det er nødvendigt,” siger han.

Han understreger, at det også er dyrlægernes faglighed, som ligger til grund for besætningsdiagnoserne i den konventionelle svineproduktion, der beskriver, hvordan landmanden skal behandle ved gentagelsestilfælde af f.eks. diarré.

”Hvis der er en aggressiv colibakterie, så er det nødvendigt at få den slået ned. Det, vi er blevet bedre til, er at vente på symptomer. Vi giver ikke bare forebyggende antibiotika hver uge,” siger John Haugegaard.

Til gengæld mener Den Danske Dyrlægeforening, som har omkring 2.650 erhvervsaktive medlemmer, at det oftest ikke er nødvendigt at fortsætte behandlingen, efter dyret er helbredt. Det er derfor en tilsidesættelse af dyrlægernes faglighed, når de ikke længere må foretage den vurdering og stoppe en behandling på grund af de nye EU-regler.

Endnu upubliceret forskning fra Københavns Universitet skulle desuden understøtte, at det netop kan være forsvarligt at afkorte behandlingsperioden og på den måde nedbringe antibiotikaforbruget. Ifølge John Haugegaard bør man også se på, om det er muligt at tilpasse anvisningerne på indlægssedlerne.

”Anvisningerne er i nogle tilfælde 20-30 år gamle, fordi det er gamle produkter. Antibiotika bliver i dag produceret af alle mulige firmaer, så der er ikke store penge i det, som der er i nyudviklede lægemidler. Der er ikke økonomisk motivation for at lave de tilpasninger,” siger han.

Minister tager sagen op

Ifølge Landbrugsavisen opfordrer Fødevarestyrelsen på baggrund af de nye regler de praktiserende dyrlæger til at anvende antibiotikapræparater med kortere behandlingsperiode, da der ofte vil være flere præparater med forskellige behandlingsperioder at vælge imellem mod en given sygdom.

Dyrlægernes kritik af de nye regler fik over 300 dyrlæger og sympatisører til at demonstrere i protest på slotspladsen foran Christiansborg i tirsdags, hvor også Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen og partiformand Morten Messerschmidt (DF) deltog.

Derudover har en underskriftsindsamling mod den nye forordning på skrivunder.net fredag opnået flere end 59.000 underskrifter. De nye regler ændrer bl.a. også på dyrlægers muligheder for smertelindring i forbindelse med operationer af kæledyr.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) oplyser til Landbrugsavisen, at han har hørt dyrlægernes opråb, og at han nu vil tage sagen op med EU’s sundhedskommissær Stella Kyriakides. Han skriver blandt andet til avisen, at reglerne ikke må medføre, at der udskrives mere antibiotika end nødvendigt.