Professor advarer: Roundup øger risikoen for antibiotikaresistens
Glyphosat, der er aktivstoffet i Roundup, øger risikoen for antibiotikaresistens, advarer en professor i klinisk mikrobiologi.
Debatten om Roundup og dets aktivstof glyphosat har i høj grad været præget af risikoen for kræft.
Men der er altså andre negative følger ved at bruge pesticidet, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
Han forklarer, at glyphosat groft sagt virker som et antibiotikum, fordi midlet også virker på enzymer i bakterier og dermed udløser en række af de samme bivirkninger såsom resistensudvikling og forstyrrelser i bakteriesammensætningen.
Det påvirker de gode tarmbakterier, som er med til at holde os raske, hvilket betyder, at sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og clostridier får lettere ved at brede sig i husdyr.
"Vi kan også se, at glyphosat forstyrrer den unikke sammensætning af gode bakterier i honningbiers honningmave, så de lettere inficeres med sygdomsfremkaldende bakterier og i sidste ende dør," siger Hans Jørn Kolmos i et interview til universitetets egen nyhedsside.
Han fortæller, at når store arealer oversprøjtes med glyphosat kan man således ikke undgå, at stoffet i sidste ende finder vej til mennesker.
"Glyphosat er altså på den måde med til at skubbe til den accelererende resistenskrise," siger han og tilføjer:
"Scenariet er, at vi kan miste muligheden for at behandle mennesker med en række livsvigtige antibiotika, fordi vi misbruger glyphosat. Der er således meget mere i spil end kræftrisiko, når vi taler om glyphosat, og jeg vil mene, der må være andre og klogere måder at klare ukrudtsbekæmpelsen på. Man kunne jo spørge økologerne."