Dyrenes Beskyttelse efter nye regelbrud i griseproduktionen: »Det kan betale sig for dem at bryde loven«

Opdateret d. 22/1 kl. 15:20 med kommentarer fra L&F

Siden 2000 har det været et krav, at grisestalde skal have installeret et bruseanlæg til at afkøle varmestressede grise, da de ikke selv kan temperaturregulere deres krop.

Og lige siden har det været et gentagent problem hos de danske griseproducenter, at loven ikke bliver efterlevet, skriver Fødevarestyrelsen i en ny kontrolrapport; der er stadig besætninger, hvor anlæggene ikke er installeret, eller hvor de bare ikke benyttes.

I marts sidste år blev loven så opdateret med et krav om, at anlæggene rent faktisk skal anvendes, hvilket gjorde, at Fødevarestyrelsen i en kontrolkampagne i sommerhalvåret fokuserede på brugen af anlægget som redskab til at afkøle dyrene og øge velfærden.

Hver tredje sobesætning uden anlæg

Antallet af overtrædelser fanget af kontrollen var så hyppige, at Styrelsen undervejs i kontrolkampagnen følte sig nødsaget til at indkalde Landbrug & Fødevarer til et hastemøde.

I 30 pct. af de kontrollerede sobesætninger var der intet bruseanlæg, og for slagtegrise manglede anlæggene i knap 14 pct. af besætningerne. Styrelsen fandt desuden tilfælde, hvor der var installeret et bruseanlæg, men det blev enten anvendt forkert eller slet ikke anvendt.

Hos 4 pct. af slagtegrisebesætningerne samt 8,4 pct. af sobesætningerne så kontrollanterne varmepåvirkede dyr.

Styrelsen undersøgte også brugen af rode- og beskæftigelsesmateriale. I lovgivningen er der krav om, at alle grise skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, men her konstaterer Styrelsen, at "selvom kravet om rode- og beskæftigelsesmateriale har været gældende siden 2002, er det et område, som hvert år har mange sanktioner."

"Man bliver jo ikke overrasket længere," siger Mads Duus, politisk rådgiver i Dyrenes Beskyttelse, til Økologisk Nu.

"Forestil dig, hvis 30 pct. af bilisterne brød færdselsloven, fordi deres bremselys ikke virkede. De ville jo alle få en bøde på stedet, men her er det konsekvensfrit at bryde loven, og derfor bliver vi ved med at se de her sager. Det sker igen og igen," fortsætter Mads Duus.

En lille forskel

Efter hans mening viser sagen, hvor lille en forskel den højtbesungne dyrevelfærdsaftale, der blev indgået sidste år, reelt har haft for de konventionelle grise. Han peger på, at reglerne om, hvornår anlæggene skal anvendes, stadig er åbne for fortolkning, fordi der ikke er nogen specifikke krav til kropstemperaturen eller varigheden af anvendelse.

"Hvad skal Styrelsen så kontrollere efter?" spørger han og mener, at der er tale om forskelsbehandling på den konventionelle og økologiske griseproduktion.

I økologien er der nemlig et eksakt krav om, at grise skal have adgang til sølehuller, når temperaturen overstiger 15 grader.

"Det er jo en himmelråbende forskelsbehandling, som gør det nemmere at være konventionel end økologisk producent. Det er tankevækkende, at man i den konventionelle produktion ikke kan finde ud af at have et anlæg, der virker, eller at der eksisterer krav om, hvornår det skal tændes."

Ønsker skrappere sanktioner

Dyrenes Beskyttelse ser derfor gerne, at kravene bliver mere specifikke, at sanktionerne for regelbrud bliver så store, at det ikke kan svare sig økonomisk at bryde dem, og at Fødevarestyrelsen får mulighed for at udskrive bøder, fortæller han.

"Der er ikke sket nogen forandring i antallet af sanktionerede besætninger de seneste 10 år. Det er på fuldstændig samme niveau omkring 30-40 pct.," siger Mads Duus.

Han peger desuden på de urimelige betingelser for kontrollanterne, i at de på kort tid skal kontrollere tusindvis af grise:

"Man vil ikke erkende, hvad antallet af grise betyder for en effektiv kontrol. En effektiv kontrol skulle jo betyde, at antallet af dyrlæger og kontrollanter fulgte med antallet af grise, men det gør det ikke, og det er problemet med sådan en bulk-produktion. Der er nødt til at være nogen, der sætter sig ned og udarbejder et kontrolsystem, som kan fungere effektivt. Lige nu er loven tilpasset produktion frem for det omvendte."

L&F: Ikke tilfredsstillende

Landbrug og Fødevarer er også kritisk over for de mange regelbrud. Det skriver Niels-Peder Nielsen, chefkonsulent i Sektor for Gris, til Økologisk Nu:

"Resultatet er ikke tilfredsstillende. Da vi i juni blev orienteret om de foreløbige resultater, opfordrede vi til at få forholdene bragt i orden og henviste samtidig til stramningen og præciseringen af lovgivningen fra foråret 2025. Vi har været tydelige om, at der skal strammes op, og selvfølgelig skal reglerne overholdes."

I sin kommentar henviser han samtidig til en reaktion fra H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris, der kom på bagkant af hastemødet i sommer.

”De foreløbige tilbagemeldinger fra Fødevarestyrelsen er desværre ikke tilfredsstillende. Der er alt for mange afvigelser, som sanktioneres. Det er ikke godt nok – og det kan og skal vi gøre bedre,” sagde H.C. Gæmelke, som pegede på, at overbrusning ikke kun hjælper grisene med at regulere kropstemperaturen og sikre en korrekt stiadfærd, men også at overbrusning med jævnlige intervaller i de varme perioder af året begrænser svineri og dermed behovet for rengøring af faste gulve i stierne.

Også den manglende efterlevelse af reglerne for rodematerialer fik ham til at løfte en pegefinger:

”Kravene til rode- og beskæftigelsesmaterialer skal i sagen natur også være opfyldt. Det er ikke nye krav, og det kan ikke være rigtigt, at der fortsat er udfordringer med at opfylde disse krav."