DF beskylder "socialisterne" for at modarbejde landbruget og klimaet

Det gavner ikke klimaet, når politikerne forsøger at tale den danske husdyrproduktion ned og forsøge at gøre produktionen og forbruget mere plantebaseret.

Det mener Dansk Folkepartis klimaordfører Morten Messerschmidt, der mandag deltog i Dansk Vegetarisk Forenings og Plantebranchens konference på Christiansborg om, hvordan plantebaseret kost kan bidrage til, at Danmark sænker sin udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

"Socialisternes argumentation halter, fordi de kun kan styre udbuddet. Hvis vi får alle sygehuse, daginstitutioner osv. til at blive veganske, er det da fint. Det ændrer bare ikke på det globale marked. Det sker først, når man forstår at imødekomme den globale efterspørgsel på protein, men det har ingen af socialisterne en løsning på. I dag er Danmark det mest klimavenlige land, og derfor bør vi gå foran, men det skal være for at finde de produkter, der kan ændre den globale efterspørgsel frem for at leve i en nationalistisk osteklokke," sagde Morten Messerschmidt, der som én af fem ordfører var eneste repræsentant for oppositionen.

"Det rykker ikke noget globalt, hvis Danmark bliver vegansk," lød det desuden fra DF'eren.

Hans kritik kom, efter at både SF's Carl Valentin, Enhedslistens Mai Villadsen, Radikale Venstres Ida Auken og Socialdemokratiets Anne Paulin havde talt om behovet for at gøre danskernes kostvaner mere plantebaserede.

"Vi skal servere langt mere plantebaseret mad i de offentlige køkkener. Vi skal sikre, at varernes klimapåvirkning i højere grad afspejles i prisen, og så skal subsidier, der er til skade for klimaet og biodiversiteten, væk. Der er flere, der skærer ned på kødet, og det er godt, men vi som politikere har også et ansvar. Der skal politiske beslutninger til, hvis vi skal have en mere bæredygtig fødevareproduktion," sagde fødevareordfører Carl Valentin (SF).

Han skød desuden Morten Messerschmidts argument om, at politikerne kun kan styre udbuddet, ved at nævne eksempler på, hvordan man politisk har styret efterspørgslen i forbindelse med omlægningen af offentlige køkkener, lanceret de nye officielle klimavenlige kostråd og fjernet den skæve afgift på plantebaseret kakao.

Morten Messerschmidt holdt dog fast i, at Danmark bør øge landbrugsproduktionen og anklagede visse parter for at bruge klimaproblematikken som undskyldning for at føre en bestemt politik.

"Når vi har folk i dag, som også i fremtiden vil efterspørge animalsk protein, duer det ikke, at vi i Danmark ikke vil være en del af den produktion. Så skal vi i stedet sige, at det vil vi gerne imødekomme kvalitets- og prismæssigt. Danmark er langt mindre klimabelastende end Østeuropa og Kina, og derfor er det da godt for klimaet, hvis der er en øget produktion i Danmark," sagde han.

Mai Villadsen (EL) modsagde dog også dét argument.

"Vi kan sagtens brødføde verdens befolkning med plantekost – faktisk ved at bruge mindre plads. Og det passer ikke, at al produktion af fødevarer vil flytte ud af Danmark, hvis vi ændrer produktionen herhjemme. Der vil være noget CO₂-lækage, men det er ikke 100 pct., så nedbringer vi udledningen her, bringes den også generelt ned," sagde hun, med henvisning til den såkaldte lækageeffekt, der beskriver, hvor mange drivhusgasser, der udledes, hvis et land lukker en produktion, som i stedet startes op i et andet land.

Ida Auken (SF) advarede ligefrem landbruget mod at holde fast i status quo.

"Da jeg kom i Folketinget i 2007, var Dong i gang med at bygge et stort kulkraftværk i Tyskland. Dengang sagde de, at Danmark var verdensmester i kul, og at hvis vi ikke laver det, så gør andre det bare. Heldigvis havde de en visionær ledelse, der ændrede fordelingen af kul og vind, og nu er vi verdensmestre i vindenergi," sagde Ida Auken, som udtrykte glæde over udviklingen i, at flere forbrugere har skåret ned på kødet.

"Jeg håber, at det bevæger sig ind i produktionssektoren, for jeg tror, at vi er ved at være i en ny situation. Jeg ville ikke anbefale mine børn at investere et tocifret millionbeløb i en svinestald. Der er masser af firstmovers her-" sagde hun og pegede ud i lokalet "-som påvirker forbruget, og jeg synes, at den danske landbrugssektor skal vågne op til denne indsigt."

Hun bad efterfølgende en anden af panelets debattører – Christian Munk, der er direktør for Dragsbæk og formand for Plantebranchen – om at sende hende og alle de øvrige fødevareordfører en liste over samtlige subsidier i fødevarebranchen, der er forældede eller modarbejder den grønne omstilling.

Ida Auken talte også varmt for en CO₂-afgift:

"Så skal jeg love jer for, at der kommer en grøn omstilling i gang."

Også Enhedslistens Mai Villadsen talte for at pålægge landbrugsproduktionen en CO₂-afgift, så de mest klimabelastende produktioner skulle betale en afgift, der blev kanaliseret videre som støtte til de mindst klimabelastende produktioner.

En linje, som Morten Messerschmidt ikke ligefrem bakkede op om.

"Jeg bliver irriteret over, at folk, der dyrker klimaet, eller lever vegansk, gør det i opposition til det konventionelle landbrug. Når der vil være en stigende efterspørgsel på kød, er det hyklerisk, at man taler en vegansk dagsorden op som i opposition til konventionelt landbrug. Det er imod økonomiske og klimaets interesser at tale imod landbrug – især det danske," sagde han med hævet stemme.

Økonom August Lund, der er tidligere direktør i Goldman Sachs og nu virksomheds- og landbrugsejer, er dog ikke sikker på, at efterspørgslen på kød globalt set vil blive ved med at stige.

"Slet ikke hvis vi lader den blive bestemt af markedet, for i dag betaler vi kineserne for at spise vores grise," sagde han, med argumentet om at den skattefinansierede landbrugsstøtte holder hånden under dansk landbrug, og at det hele efter hans vurdering går i minus, hvis man medregner eksternaliteter såsom klima- og miljøaftrykket fra den store animalske sektor i prisen.

"Det giver ikke mening i et kapitalistisk system. Jeg ville være varsom med at spekulere i, at efterspørgslen vil være stigende," tilføjede han.

Socialdemokratiets klimaordfører Anne Paulin var noget mere tilbageholdende i sin retorik end støttepartierne, når det kom til at ændre selve produktionen mod det mere plantebaserede. Hun sagde, at det var givet, at vi alle skal spise på en anden måde i fremtiden, og at de nye klimavenlige kostråd fra myndighederne skal skubbe i dén retning.

"Danmark skal stadig være et landbrugsland i fremtiden, og det er vigtigt, at det også godt kan udvikle sig til at være et andet slags landbrugsland end i dag. Vi har selvfølgelig et kæmpe ansvar for at sørge for at sætte de rigtige rammer," sagde hun.

Både hun og Ida Auken pegede på et stort behov for at ændre EU's landbrugsstøtte, så den i højere grad gives til landmænd, der gør en ekstra indsats til gavn for naturen, klimaet og samfundet. Ida Auken pegede specifikt på bruttoarealmodellen, som Økologisk Landsforening har foreslået, der betyder, at en landmand ikke mister støtte, hvis vedkommende tager et areal ud for at anlægge skov eller vådområde der.

Også August Lund ser et behov for at omlægge hele EU-støtten:

"Det er et kommunistisk system, hvor vi tildeler landbruget penge, og der er intet overskud efter afskrivninger, især ikke hvis vi tager klimabelastningen med i beregningen."