Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Der var krisestemning og efterfølgende jubel i Økologisk Landsforening (ØL), da Det Økologiske Spisemærke først så ud til at blive sløjfet og siden reddet på målstregen sidste år.

Nu er krisestemningen så igen ved at indfinde sig. Partierne bag den kommende finanslov har nemlig ikke fundet nye midler til at videreføre mærket, og dermed udløber finansieringen om et år. Foreningen havde håbet, at partierne denne gang ville blive enige om at sikre mærkets fremtid, men det skete altså ikke. Dermed står man tilbage med spørgsmålet, om de over 3.500 køkkener, der har spisemærket, kan bruge det til noget i 2026.

”Det er kritisk," siger ØL's forperson, Michael Kjerkegaard, og fortsætter:

"Det Økologiske Spisemærke har vist i praksis, at det kan drive en omstilling i de professionelle køkkener i retning af mere grønt og mindre madspild. To helt afgørende forhold for at reducere vores klimaaftryk. Mærket svækkes, når der er usikkerhed, om det består efter 2025. Vi kan ikke forvente, der er køkkener, der søger mærket, eller at køkkenerne øger deres økologiprocent, når de ikke ved, om de kan få et mærke i 2026. Det rammer regeringens egen fordoblingsmålsætning (for økologi, red.), som senest er bekræftet i aftalen om den grønne trepart.”

Hos Kost- og Ernæringsforbundet er man både overrasket og skuffet over, at der ikke er fundet midler til det Økologiske Spisemærke i finansloven, fortæller Michael Allerup Nielsen:

"Det Økologiske Spisemærke har øget både den økologiske produktion øget andel af planterige fødevarer, og det har styrket den faglige stolthed i de offentlige køkkener. Derfor er det så vigtigt, at der bliver fundet midler til at fastholde spisemærket. For det er afgørende, hvis vi skal fremme de officielle kostråd, skære endnu mere i måltidernes klimabelastning og få flere økologiske råvarer ind i de offentlige køkkener."

Ingen nye øko-midler på finansloven

Spisemærket blev reddet kort før jul sidste år, efter at dets potentielle lukning medførte bred kritik fra bl.a. ØL, Horesta og Kost- og Ernæringsforbundet. Da redningen blev officiel, udtalte Ida Auken, Socialdemokratiets daværende fødevareordfører, at hun var glad for, at mærket kunne fortsætte.

"Spisemærket er vigtigt for Socialdemokratiet. Det er vigtigt, at vi har alle de mange køkkener med, så vi kan få mere økologi og flere plantebaserede fødevarer, og vi kunne mærke en meget stor kærlighed til mærket fra branchen selv, så selvfølgelig skulle det reddes," sagde hun.

Økonu.dk har i en mail spurgt Socialdemokratiets fødevareordfører, Kris Jensen Skriver, hvorfor regeringen ikke har fundet midler til at sikre mærket flere år ud i fremtiden, hvis det er vigtigt for det største parti i regeringen.

Han bekræfter dog blot, at det er sikret i 2025 via midler fra Grøn Fond:

"Derfor er der sikkerhed for, at mærket også eksisterer næste år. Det er ikke unormalt, at vi deler midler til projekter over en årrække, og der skal til næste år igen tages stilling til Det Økologiske Spisemærke," skriver han og tilføjer i en opfølgende mail:

"Der er ikke ændret ved, at vi bakker op om spisemærket."

Håber på økologi i skolemaden

Der er til gengæld fundet midler på finansloven til en forsøgsordning med skolemad, og Økologisk Landsforening håber, at ordningen vil indeholde krav til økologiandelen.

Finansloven indeholder dog ikke decideret nye midler til økologien.

"Økologisk Landsforening havde gerne set, at finansloven bar mere præg af at regeringen har et mål om at fordoble det økologiske areal og marked," pointerer ØL's landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed.

I løbet af året er der fundet nye midler til økologien, men de er alle forhandlet hjem før finanslovsforhandlingerne af oppositionen, særligt SF, Radikale Venstre og Enhedslisten.

I Grøn Fond blev der afsat midler til både Fonden for Økologisk Landbrug og Innovationscenter for Økologisk Landbrug samt næste års konference Organic Summit.

I forbindelse med den grønne trepart blev der også afsat penge til økologien i 2025 og 2026, og mindst halvdelen af midlerne i Plantefonden skal øremærkes økologi, så den store prioritering af fonden kommer også økologien til gavn.