De seneste tre år har for første gang brudt centralt løfte i Paris-aftalen
Verdenslederne aftalte i 2015 at sigte efter en maksimal global opvarmning på 1,5 grader. Nye data viser, at gennemsnittet for de seneste tre års globale temperatur har overskredet dén grænse. Det er første gang i moderne tid, at man har målt så høj en temperatur over tre år.
2025 blev det tredjevarmeste år målt i moderne tid - siden den industrielle revolution. Og ser man på den gennemsnitlige globale temperatur de seneste tre år, har vi for første gang haft en treårig periode, hvor global opvarmning lå over 1,5 °C i forhold til det førindustrielle niveau.
Samtidig målte man i Antarktis den højeste temperatur og i Arktis den næsthøjeste i nyere tid.
Det viser nye data fra Copernicus.
2024 er fortsat registreret som det varmeste år, siden de moderne målinger blev påbegyndt i 1800-tallet. I 2025 alene målte man en gennemsnitstemperatur på 1,47 °C, mens den i 2024 lå på hele 1,60 °C over gennemsnitsniveauet for perioden 1850-1900.
I en pressemeddelelse skriver Copernicus, at temperaturen var høj af særligt to årsager: Den fortsatte menneskelige udledning af drivhusgasser, som ophober sig i atmosfæren, samt et lavere optag af netop CO2 fra naturlige kilder som skov og anden vegetation.
"Det faktum, at de sidste elleve år var de varmeste, der nogensinde er registreret, er endnu et bevis på den umiskendelige tendens mod et varmere klima. Verden nærmer sig hurtigt den langsigtede temperaturgrænse, der er fastsat i Paris-aftalen. Vi er dømt til at overskride den; det valg, vi nu står over for, er, hvordan vi bedst håndterer den uundgåelige overskridelse og dens konsekvenser for samfund og naturlige systemer," siger Carlo Buontempo, direktør for Copernicus Climate Change Service.
I Paris-aftalen lovede verdens lande at holde den globale opvarmning "et godt stykke" under 2 °C og helst på maksimalt 1,5 °C. Nu går diskussionen på, hvor mange år der må være over 1,5 °C, før man definitivt kan sige, at grænsen er brudt.
Flere dage med stærkt varmestress
De stigende temperaturer betød, at over halvdelen af det globale landområde i 2025 havde flere dage end gennemsnittet med 'stærkt varmestress' defineret som en følt temperatur på 32 °C eller derover.
Varmestress er af WHO anerkendt som den vigtigste årsag til vejrrelaterede dødsfald på verdensplan. I områder med tørre og ofte blæsende forhold bidrog høje temperaturer også til spredningen og intensiveringen af usædvanlige skovbrande, som producerer CO2, og giftige luftforurenende stoffer som partikler og ozon, som påvirker menneskers sundhed. Dette var tilfældet i dele af Europa – som oplevede sine højeste årlige samlede emissioner fra skovbrande – og Nordamerika, ifølge data fra CAMS. Disse emissioner forringede luftkvaliteten betydeligt og havde potentielt skadelige virkninger på menneskers sundhed både lokalt og i større skala.
"Atmosfæriske data fra 2025 tegner et klart billede: Menneskelige aktiviteter er fortsat den dominerende årsag til de usædvanlige temperaturer, vi observerer. Atmosfæriske drivhusgasser er steget støt i løbet af de sidste 10 år," siger Laurence Rouil, direktør for Copernicus Atmosphere Monitoring Service og fortsætter:
"Vi vil fortsætte med at overvåge drivhusgasser, aerosoler og andre atmosfæriske indikatorer for at hjælpe beslutningstagere med at forstå risiciene ved fortsatte emissioner og reagere effektivt, hvilket styrker samspillet mellem luftkvalitet og klimapolitikker. Atmosfæren sender os et budskab, og vi må lytte."
