Danske Vandværker: »Vi har brug for en diskussion om, hvorfor visse landmænd lader hånt om love og regler«

Det er både bekymrende og tankevækkende, at der i 2021 blev registreret rekordmange regelbrud i beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer.

Sådan lyder reaktionen fra brancheorganisationen Danske Vandværker, efter at Økologisk Nu i sidste uge kunne fortælle, at Landbrugsstyrelsen i 2021 oprettede 117 sager - heraf syv på økologiske bedrifter - hvor landmænd har brudt beskyttelseszonen omkring en boring. Styrelsen skønner, at 80-90 pct. af sagerne endte med bøder.

"Vi oplever desværre flere og flere uønskede stoffer i vores drikkevand, og der er som bekendt god grund til at beskytte vores vandboringer. Og det er naturligvis slet ikke i orden, at nogle landmænd vælger at ignorere beskyttelseszonen. Jeg finder det både bekymrende og tankevækkende. Særligt kan det undre, da vi er i gang med hele arbejdet om frivillige aftaler om de boringsnære beskyttelseszoner, BNBO'erne, som netop skal medvirke til at øge beskyttelsen omkring boringerne," siger Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, der repræsenterer landets vandforsyninger.

Reglerne om beskyttelseszoner trådte i kraft i 2011, og siden har antallet af årlige sager varieret fra mellem tre til senest 117 sager. Zonerne betyder, at landmanden hverken må sprøjte, gødske eller dyrke jorden inden for 25 meter omkring en vandboring, da det risikerer at forurene vandet.

"Ifølge GEUS er en række boringer i perioden 1999-2020 sløjfet med begrundelse i boringernes indhold af pesticider anvendt i landbruget – inkl. stoffer, der kun har haft anvendelse i landbruget. Derfor er det vigtigt, at vi alle – herunder landmænd - er meget forsigtige omkring vandboringerne. Arealet omkring vandboringerne er ekstra sårbart, fordi det - populært sagt - er her, der er hul ned til drikkevandsmagasinet," forklarer Susan Münster.

Eftersom reglerne har eksisteret i nu ti år, opfatter hun det som et adfærdsmæssigt problem, når landmænd alligevel fortsat bryder dem.

"Netop fordi myndighederne jo har opdaget overskridelserne, forudsætter jeg, at der er styr på tilsynet. Så det er adfærden, det er galt med. Jeg mener, at vi har brug for en diskussion om, hvorfor visse landmænd lader hånt om love og regler. Der kan være mange værktøjer, vi kan sætte i sving, vi kan for eksempel forhøje bøderne, men i første omgang er der behov for blandt andet sammen med landbruget at få foldet problemet mere ud, før end vi begynder at diskutere løsninger," siger hun.

L&F afviser bevidst handling

Søren Thorndal Jørgensen, der er chefkonsulent for vand og natur hos Landbrug & Fødevarer, er dog uenig i Danske Vandværkers antydning om, at nogle landmænd bevidst bryder reglerne.

”Vi har ikke nogen grund til at tro, at det her er forsætligt af landmanden. Det skyldes snarere et manglende kendskab til reglerne, eller at man har målt forkert op fra vandboringen,” vurderer Søren Thorndal Jørgensen.

Han fortæller, at før de nye regler trådte i kraft i 2011, lød reglen, at beskyttelseszonen blot skulle være 10 meter, og det kan derfor være, at nogle landmænd eller medarbejdere på bedriften ikke er bekendt med ændringen.

”For os at se tyder det på, at der er brug for mere information til landmændene, og det vil vi sørge for at gøre dem opmærksomme på. Det er selvfølgelig utilfredsstillende, at det her forekommer efter 10 år med reglen,” tilføjer han.

S-ordfører: Ét regelbrud er ét for meget

Kasper Roug, der er miljøordfører for Socialdemokratiet, mener, at man skal være varsom med at konkludere, at rekordantallet af sager kan sige noget om, hvad fremtiden bringer for drikkevandsbeskyttelsen.

Han påpeger, at det højere tal kan skyldes, at der er flere, som har holdt øje med aktiviteten ved boringsområderne, og minder om, at tallet skal ses, i forhold til at der er lidt over 4.000 professionelle landmænd plus flere tusinde deltidslandmænd i Danmark.

"Vi må slå koldt vand i blodet og se på, hvad tendensen viser. Men mit budskab er, at landmændene selvfølgelig skal overholde reglerne. Ét lovbrud er ét for meget, og man må gå ud fra, at de landmænd, der har fået oprettet en sag, selvfølgelig har rettet ind efterfølgende, så det ikke er de samme, der fortsætter med at bryde reglerne," siger Kasper Roug.