Annonce

Annonce

Arlas ellastbil på landevej

Landbrug & Fødevarer mener, at Det Miljøøkonomiske Råds beregning af jobskabelsen i andre sektorer end landbruget er alt for optimistisk. PR-foto: Arla

Landbrug & Fødevarer køber ikke vismændenes beregninger

Knap 20.000 job kan gå tabt i fødevareindustrien, hvis der kommer en pris på drivhusgasser. Til gengæld vil der blive skabt lige så mange job i ikke-forurenende sektorer, vurderer vismænd i ny rapport. L&F tror ikke på det.

Op mod 15.000 arbejdspladser i landbruget og yderligere 4.000 i den øvrige fødevareindustri kan gå tabt, hvis der indføres en CO2-afgift, som medfører stigende omkostninger på udledningen af drivhusgasser.

Det vurderer Det Miljøøkonomiske Råd (DØR) i sin nye klimarapport. Rådet regner dog ikke med, at det vil påvirke den samlede beskæftigelse i samfundet nævneværdigt, idet der vil komme flere job i den ikke-forurenende del af industrien samt serviceerhverv - især vil det få en positiv effekt på jobskabelsen, hvis eksisterende energiafgifter udfases.

'Hvis eksisterende energiafgifter udfases, stiger beskæftigelsen i ikke-forurenende brancher lige så meget, som beskæftigelsen falder i forurenende brancher, og den samlede beskæftigelse er omtrent uændret', står der i rapporten.

Landbrug & Fødevarers klimadirektør, Niels Peter Nørring, betragter dog rådets beregning som "optimistisk" og frygter samtidig, at strukturændringen får konsekvenser for landområderne.

"De arbejdspladser er der bare ingen grund til at tro bliver etableret i landdistrikterne. Vi har tidligere bedt om regionale konsekvensberegninger, men det er altså ikke blevet prioriteret. Vi står midt en i krise, hvor mange mister deres job, og der er maksimal usikkerhed om fremtiden. I det lys synes jeg, det er en noget nonchalant omgang med andre menneskers job, når man hverken forholder sig til, hvor de job skulle opstå, eller hvilke uddannelsesmæssige forudsætninger de ville kræve," siger Niels Peter Nørring i en pressemeddelelse.

ØL: Styrk det plantebaserede

Lars Gårn Hansen, medlem af De Økonomiske Råds formandskab og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, anerkender, at en så markant strukturændring kan virke voldsom, men fortæller, at det er set før i dansk erhvervsliv, bl.a. tekstil- og olieindustrien - sågar også i landbruget.

"Selvfølgelig virker det voldsomt. Det er folks hverdag, man taler om. Det skal tages alvorligt, men strukturændringer af den størrelse, har vi set før i dansk økonomi," siger Lars Gårn Hansen til altinget.dk.

Han minder om, at hvis man vil friholde landbruget for en CO2-afgift, gør det regningen for den grønne omstilling endnu dyrere og vil således koste på velfærden.

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL), ser gerne, at en CO2-afgift skrues sammen på en måde, som beskytter danske og europæiske landmænd mod konkurrence fra lande, der er mindre klimaambitiøse. Derudover bør landbruget styrke sin position inden for plantebaserede fødevarer, så en klimareduktion i landbruget ikke er ensbetydende med afvikling af arbejdspladser i branchen.

"Anbefalingerne fra DØR understreger hvor vigtigt det er, at vi hurtigst muligt kommer i gang med at investere i, at Danmark bliver en vigtig aktør på det plantebaserede område. Grøn omstilling i landbruget skal hverken være afvikling af landbruget eller de tilhørende arbejdspladser og eksport - det skal være en omstilling. En omstilling vi skal gå i gang med, så vi ikke kommer bagefter andre lande," siger Sybille Kyed.

Finansministeren vil afvente ekspertgruppe

Om politikerne så vælger at følge DØRs anbefaling er endnu uvist. I en kommentar til rapporten skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bl.a., at klimaloven nævner andre principper end blot omkostningseffektivitet, bl.a. hensynet til den sociale balance og beskæftigelsen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fortæller til dr.dk, at han vil afvente meldingen fra den netop nedsatte ekspertgruppe, der skal vurdere, hvordan en CO2-afgift kan sammensættes. Efter planen skal gruppen komme med anbefalinger ad to omgange: i slutningen af 2021 og efteråret 2022.

Han nævner dog, at både erhvervslivet og landbruget godt ved, at det er "den her vej, vi går nedad".

Om det mulige tab af arbejdspladser i landbruget siger Nicolai Wammen til dr.dk:

"Den grønne omstilling vil betyde, at nogle arbejdspladser forsvinder og andre kommer til. Men vi skal gøre det på en klog måde, sådan at vi sørger for, at samtidig med vi når vores klimamål, så bevarer vi flest mulig arbejdspladser i Danmark."

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed