Annonce
Annonce

Til efteråret begynder næste etape af grøn skattereform, hvor der vil blive set på, hvordan landbrugets afgifter skal indrettes i fremtiden. Foto: Colourbox
Cepos anbefaler en CO2-afgift på 750 kr.
Den økonomiske tænketank Cepos har udgivet en ny analyse af, hvordan klimaafgifterne i landbruget bør se ud og mener, at det specifikke reduktionsmål for landbruget bør droppes.
Landbruget fylder for meget i det danske klimaregnskab til at blive undtaget en klimaafgift. Med de mål og krav, som politikerne har valgt, ville det blive væsentligt dyrere, hvis landbruget ikke skulle betale samme pris som andre sektorer, og derfor bør sektoren betale en CO2-afgift på 750 kr. per ton i 2030, lyder det i en ny analyse fra Cepos.
Til gengæld bør det konkrete mål om en reduktion på 55-65 pct. i 2030 falde bort, da reduktionspotentialet i landbruget er "uhyre usikkert", og kulstofbindingen i landbruget bør afføde et tilskud svarende til afgiftssatsen.
"Udfordringen er, at en ren afgift vil ramme erhvervet meget hårdt. Det bør løses ved at kompensere landbruget, ikke ved en lavere pris på at udlede," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, og henviser til følgende forslag til et gratiskvotesystem:
Der udstedes årligt et antal gratiskvoter til hver bedrift svarende til de beregnede udledninger i et historisk basisår.
Der indføres en kvotestabiliseringsfond, som køber og sælger kvoter til en pris svarende til CO2 -afgiften uden for landbruget (750 kr./ton CO2e i 2030). Fonden finansieres af staten.
Bedrifterne kan købe og sælge kvoter ubegrænset til stabiliseringsfonden. Bedrifterne skal anskaffe kvoter svarende til deres udledninger. Overskydende kvoter kan afhændes, mens kvoter ud over gratistildelingen kan købes.
Kvotesystemet løber for ét år ad gangen, og den årlige pris justeres svarende til CO2- afgiften.
Analysen er udarbejdet som et indspark til næste etape af grøn skattereform, der vil have primært fokus på, hvordan landbruget kan bidrage til klimaindsatsen. Der ventes en politisk aftale i løbet af efteråret.
"Landbrugets udledninger er den sværeste nød at knække i klimapolitikken. Det kan blive meget dyrt både for samfundsøkonomien og erhvervet, hvis det ikke gøres rigtigt," siger Otto Brøns-Petersen.
For dyrt at udelade en afgift
Cepos er kommet frem til de 750 kr./ton, fordi man allerede i grøn skattereforms første etape har valgt at indfase en sådan afgift på energirelaterede udledninger uden for kvotesektoren, og Cepos mener, at afgifterne bør ligge på samme niveau.
Cepos fraråder samtidig specifikke tilskud til drivhusgasreduktioner i landbruget, da det kan medføre uensartede skyggepriser - altså øgede indirekte omkostninger - og forvride udledningerne.
Hvis CO2e-prisen fastsættes på et endnu lavere niveau end 750 kr. - eller helt undlades - vil det medføre en unødvendig samfundsøkonomisk omkostning, da det vil øge kravene til andre sektorer, som er nødt til at finde endnu dyrere reduktioner. Meromkostningen ved at undtage landbruget er tidligere beregnet af Cepos til 5,2 mia.kr. om året.
70 pct.-målet vil under alle omstændigheder medføre store omkostninger for erhvervet, medmindre der indføres kompenserende ordninger, lyder det i analysen.
De miljøøkonomiske vismænd har tidligere foreslået at hæve afgiften til 1.200 kr. pr. ton, mens Klimarådet har anbefalet 1.500 kr.
Flere artikler fra samme sektion
Vores nordiske nabo har "endelig" sat et økologimål
I Norge har et politisk flertal nu bestemt sig for et økologimål: 10 pct. af landbruget skal være økologisk inden 2032. Norge vil bl.a. se mod Danmark for at få inspiration til virkemidler, som kan øge efterspørgslen på økologi.
169 mio. kr. til 24 projekter skal gøre danske fødevarer mere klimavenlige
24 projekter har fået tilsagn om samlet 169 mio. kr. fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram, GUDP. Samtidig er en ny ansøgningsrunde med yderligere 100 mio. kr. åben. Projekterne har fokus på at reducere fødevareproduktionens miljø- og klimaaftryk og samtidig forebygge madspild.
Babyer vejer mindre og fødes tidligere, hvis moren har boet nær et glyphosat-sprøjtet område
Data for over ni millioner fødsler viser et sammenfald mellem brugen af glyphosat og lavere fødselsvægt og tidligere fødsel blandt mødre, som under graviditeten har boet nær et sprøjtet område.