Annonce

Annonce

Cepos anbefaler en CO2-afgift på 750 kr.

Den økonomiske tænketank Cepos har udgivet en ny analyse af, hvordan klimaafgifterne i landbruget bør se ud og mener, at det specifikke reduktionsmål for landbruget bør droppes.

24. august 2023
Læsetid: 3 minutter
Et luftfoto af landbrugsarealer

Til efteråret begynder næste etape af grøn skattereform, hvor der vil blive set på, hvordan landbrugets afgifter skal indrettes i fremtiden. Foto: Colourbox

Landbruget fylder for meget i det danske klimaregnskab til at blive undtaget en klimaafgift. Med de mål og krav, som politikerne har valgt, ville det blive væsentligt dyrere, hvis landbruget ikke skulle betale samme pris som andre sektorer, og derfor bør sektoren betale en CO2-afgift på 750 kr. per ton i 2030, lyder det i en ny analyse fra Cepos.

Til gengæld bør det konkrete mål om en reduktion på 55-65 pct. i 2030 falde bort, da reduktionspotentialet i landbruget er "uhyre usikkert", og kulstofbindingen i landbruget bør afføde et tilskud svarende til afgiftssatsen.

"Udfordringen er, at en ren afgift vil ramme erhvervet meget hårdt. Det bør løses ved at kompensere landbruget, ikke ved en lavere pris på at udlede," siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, og henviser til følgende forslag til et gratiskvotesystem:

  1. Der udstedes årligt et antal gratiskvoter til hver bedrift svarende til de beregnede udledninger i et historisk basisår.

  2. Der indføres en kvotestabiliseringsfond, som køber og sælger kvoter til en pris svarende til CO2 -afgiften uden for landbruget (750 kr./ton CO2e i 2030). Fonden finansieres af staten.

  3. Bedrifterne kan købe og sælge kvoter ubegrænset til stabiliseringsfonden. Bedrifterne skal anskaffe kvoter svarende til deres udledninger. Overskydende kvoter kan afhændes, mens kvoter ud over gratistildelingen kan købes.

  4. Kvotesystemet løber for ét år ad gangen, og den årlige pris justeres svarende til CO2- afgiften.

Analysen er udarbejdet som et indspark til næste etape af grøn skattereform, der vil have primært fokus på, hvordan landbruget kan bidrage til klimaindsatsen. Der ventes en politisk aftale i løbet af efteråret.

"Landbrugets udledninger er den sværeste nød at knække i klimapolitikken. Det kan blive meget dyrt både for samfundsøkonomien og erhvervet, hvis det ikke gøres rigtigt," siger Otto Brøns-Petersen.

For dyrt at udelade en afgift

Cepos er kommet frem til de 750 kr./ton, fordi man allerede i grøn skattereforms første etape har valgt at indfase en sådan afgift på energirelaterede udledninger uden for kvotesektoren, og Cepos mener, at afgifterne bør ligge på samme niveau.

Cepos fraråder samtidig specifikke tilskud til drivhusgasreduktioner i landbruget, da det kan medføre uensartede skyggepriser - altså øgede indirekte omkostninger - og forvride udledningerne.

Hvis CO2e-prisen fastsættes på et endnu lavere niveau end 750 kr. - eller helt undlades - vil det medføre en unødvendig samfundsøkonomisk omkostning, da det vil øge kravene til andre sektorer, som er nødt til at finde endnu dyrere reduktioner. Meromkostningen ved at undtage landbruget er tidligere beregnet af Cepos til 5,2 mia.kr. om året.

70 pct.-målet vil under alle omstændigheder medføre store omkostninger for erhvervet, medmindre der indføres kompenserende ordninger, lyder det i analysen.

De miljøøkonomiske vismænd har tidligere foreslået at hæve afgiften til 1.200 kr. pr. ton, mens Klimarådet har anbefalet 1.500 kr.

Flere artikler fra samme sektion

Efterspørgslen på økologi stiger - men arealet har lige taget det største dyk i 20 år

Sidste år bød på den største årlige tilbagegang i det økologiske areal siden 2004-2005. Det sker dog, samtidig med at efterspørgslen på økologi er stigende. Minister ærgrer sig over udviklingen.

03-04-2025 4 minutter Statistikker,   Forbrug

Kolding, Randers og Odense er blandt de områder, som gerne skulle se en effekt af Miljøministeriets nye krav til spildevand

16 fjorde og kystvande skal mærke en positiv effekt af, at Miljøministeriet netop har fastlagt konkrete initiativer, der skal nedbringe udledningen af kvælstof fra spildevand. 22 kommuner bliver berørt af de skrappere krav til rensningsanlæggene.

02-04-2025 4 minutter Miljø,   Politik

Kommuner forventer ikke, at miljøministerens anmeldelse ændrer noget som helst

Det får næppe nogen praktisk betydning, at Magnus Heunicke (S) har meldt 25 kommuner til Ankestyrelsen, fordi de ikke har overholdt loven om at udsende påbud om et sprøjtestop ved sårbare drikkevandsboringer. Det siger formanden for KL's miljø- og klimaudvalg.

02-04-2025 3 minutter Politik,   Drikkevand,   Pesticider