Annonce

Annonce

Gylle slangeudlægges på mark

En række nye forskningsprojekter skal bl.a. give mere viden om udvaskningen af kvælstof fra landbruget. Foto: Colourbox

10 forskningsprojekter skal gøre os klogere på bedrifters udledninger

10 forskningsprojekter med i alt 138 mio. kr. i ryggen skal bidrage til bedre opgørelser af landbrugets drivhusgas- og kvælstofudledninger og være med til at skabe grundlaget for fremtidens regulering.

Der er stadig mange uvisheder, når det kommer til at beregne udledninger af drivhusgasser og kvælstoffer, og 10 forskningsprojekter skal derfor hjælpe med at skaffe den fornødne viden, så myndighederne bedre kan regulere landbrugets aftryk i fremtiden.

Landbrugsstyrelsen har i samarbejde med Fødevarestyrelsen, Miljøministeriet og Energistyrelsen tildelt de 10 forskningsprojekter 138 mio. kr. i alt. Det er Landbrugsstyrelsen, der har godkendt projekterne på baggrund af en indstilling fra et forskningskyndigt vurderingsudvalg.

"De 10 forskningsprojekter giver os en unik mulighed for at få en dybere forståelse af landbrugets udledninger og dermed bedre vilkår for at implementere mere effektive klima- og miljøvenlige praksisser i fremtiden," forklarer Sonja Canger, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Projekterne spænder over et bredt felt, da de undersøger både drivhusgasemissioner, ammoniakemissioner og udvaskning af kvælstof og tæller bl.a. projekter med fokus på forskellige dyrkningspraksisser, udbringning af gylle, vådlagte organiske lavbundsjorde, og udegående dyr.

Skal supplere igangværende projekter

De 10 nye projekter skal sammen med de ni projekter, der i 2022 blev igangsat under bedriftsudledningsprogrammet for i alt 130,7 mio. kr., alle bidrage med at forbedre vidensgrundlaget for landbrugets klima- og miljøpåvirkning.

”Det er myndighedernes håb og forventning, at resultaterne fra forskningsprojekterne kan bidrage til, at opgørelsen af danske landbrugsbedrifters udledninger af drivhusgasser og udvaskningen af kvælstof bliver langt mere nøjagtig. Det skal sikre, at vi fra myndighedernes side kan understøtte landbrugets grønne omstilling på et oplyst grundlag, så omstillingen kan blive så målrettet og omkostningseffektiv som mulig," fortæller Sonja Canger.

Projektdeltagere under programmet tæller blandt andet forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, samt SEGES, GEUS og Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

De fleste af de igangsatte projekter udføres på tværs af institutter og/eller forskningsinstitutioner.

De 10 projekter

NITAGRO - A machine learning approach to predict nitrate leaching at field scale
Projektet vil udvikle en ny og mere præcis model til prædiktering af nitratudvaskning på markniveau baseret på maskinlæring. Modellen er tænkt som supplement til, eller erstatning af, den eksisterende NLES5-model, der planlægges anvendt til den kommende kvælstofregulering.

KlimaKalk - Improved inventories of liming effects on net greenhouse gas emissions and nitrate leaching
Projektet vil levere data til brug for beregning af optimale kalkningsniveauer og målsætte pH-værdi for minimerede lattergasemissioner fra jorden og CO2-udledninger direkte fra kalken. Dette kan forbedre tier-niveauet for opgørelser af emissioner fra kalkning. Projektet måler desuden effekten af kalkning på nitratudvaskning fra rodzonen, og modelværktøj benyttes til at estimere effekten på kulstofopbygning og det samlede klimapotentiale ved optimeret kalkning.

RECALL - Total greenhouse gas Reduction potEntial of CArbon rich agricultural LowLand
Projektet vil måle lattergas-, metan-, kuldioxidemissioner fra forskellige typer af vådlagte organiske lavbundsjorde, der varierer i kulstofindhold, vandstand og vegetationstype.

N2OResidue - New emission factors for nitrous oxide from crop residues
Projektet vil udvikle og validere en ny og forbedret metode for mere præcise bedriftsnære og nationale opgørelser af lattergas fra afgrøderester afhængig af afgrødetype og dyrkningspraksis.

orgANiC - Loss of organic carbon and nitrogen forms from agricultural systems and pathways
Projektet vil anvende eksisterende og nye måledata til at kvantificere tabet af organiske N-forbindelser fra forskellige jordtyper og dyrkningssystemer.

N-Grass - Nitrogen losses (N2O, NH3, NO3-) from slurry applied to grass - effects of soil type, rainfall, and application method
Projektet fokuserer på at tilvejebringe viden om den relative betydning af N-tabsposter efter udbringning af gylle med slæbeslange og skiveskær til græs på tre forskellige typiske danske jordtyper. Derudover vil projektet skabe grundlag for differentiering af de forskellige kvælstoftab på markniveau som følge af jordtype- og nedbørseffektet, mhp. at kunne fastlægge den bedste overordnede managementstrategi ved udbringning af gylle på græs med hensyntagen til kvælstoftab og drivhusgasudledninger.

BRAK II - Miljø- og klimaeffekter af kort- og langvarig brak
Projektet er søgt som en forlængelse af projektet BRAK (fra 2021). Fælles for de to projekter er, at de søger at tilvejebringe solide data for miljø- og klimaeffekter af forskellige typer af braklægning, der kan anvendes i bedriftsnær reguleringssammenhæng. Projektet vil således bl.a. bestemme kvælstofudvaskning, lattergasemission og eftervirkning ved omlægning af kortvarig brak (<5 år) til almindelig dyrkning samt udvaskning fra langvarig brak (>25 år).

GHG-Græs - Kvantificering af emissioner fra malkekøer på græs og de tilknyttede arealer
Projektet vil måle og dokumentere udledninger fra udegående malkekøer og tilhørende arealer. Det gælder ift. prædiktion af enterisk metan fra dyrene og dets tidslige variation (døgn/sæson/år), og om denne variation kan forklares ud fra græssets kemiske sammensætning. Endvidere kvantificeres emissioner fra hotspots i marken af ammoniak, lattergas og metan. Derudover vil projektet kvantificere sammenhængen mellem staldfodring og emissioner under afgræsning med fokus på N-omsætning og brug af metanreducerende foderadditiver.

STOREMIS - Greenhouse gas and ammonia emissions from treated and untreated liquid slurry storage
Projektet vil kvantificere drivhusgas- og ammoniakemissioner fra udendørs gylletanke til udvikling og forbedring af bedriftsnære modeller og emissionsfaktorer. Der skal gennemføres pilotforsøg på gylletanke med forskellige gylletyper og behandlingsteknologier til reduktion af drivhusgas- og ammoniakemissioner. Desuden har projektet fokus på at sikre den nødvendige aktivitetsdata til at kalibrere og udbygge eksisterende bedriftsnære modeller.

N-LIFE - Kvantificering og reduktion af kvælstoftab og emission af drivhusgasser fra malkekvæg og kvæggylle
Projektet vil kvantificere kvælstoftab og drivhusgasemissioner fra malkekvæg og kvæggylle. Med introduktion af begrebet Livstidskvælstofudnyttelse vil projektet belyse dyrets samlede N-aflejring mælk og kød ift. N-indtag. Projektet vil kigge på emissioner af lattergas fra kvæggylle ved forskellige niveauer af foderprotein, for at kunne fastlægge en malkekvægbedrifts samlede N-udledning. Derudover vil projektet bl.a. kigge på vekselvirkningen mellem gyllens N-indhold og metanudledningen.

Flere artikler fra samme sektion

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

27-02-2024 3 minutter Drikkevand,   Miljø,   Pesticider

Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening

Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.

26-02-2024 4 minutter Økologisk Landsforening

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet