Ny model skal hjælpe tunge landbrugsmaskiner til at pakke pløjelag optimalt
En nyudviklet model skal hjælpe landmændene med at skabe optimale forhold for nedbrydeligt materiale og bioaktiviteten i jordens øverste lag, hvor strukturen i høj grad påvirker afgrødeudbyttet. Forskere fra Aarhus universitet har nu præsenteret en ny model, der kan forudsige deformation af pløjelagene forårsaget af landbrugsmaskiner.
Gigantiske gyllespredere og tunge mejetærskere kan presse jorden sammen og påvirke både plantevækst og miljøforhold. Men en utilsigtet pakning af de øverste jordlag kan undgås ved hjælp af en ny beregningsmodel, mener forskere fra Aarhus Universitet, der har udviklet den nye model.
”En meget stor del af planternes rodmasse findes i de øverste lag. Det betyder, at ikke-optimale forhold for de ilt-krævende kemiske og biologiske processer kan forringe afgrødernes udnyttelse af næringsstoffer, ligesom det kan føre til udledning af bl.a. lattergas. Derfor er det yderst vigtigt, at vi undersøger processen med komprimering også af pløjelaget,” siger seniorforsker og emeritus Per Schjønning fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der nu har offentliggjort en artikel hvor han præsenterer den nye model, der kan forudsige deformation af jorden forårsaget af landbrugsmaskiner.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Tager højde for både jordens og maskinernes karakteristika
Forskningen er baseret på omfattende feltundersøgelser, hvor Per Schjønning og hans kolleger gennem mange år har målt og analyseret de mekaniske kræfter under dæk og de fysiske ændringer, der opstår i muldjorden som følge af marktrafik. På baggrund af de indsamlede data og avancerede statistiske metoder har han udviklet en model, der kan beregne pløjelagsjordens deformation.
“Modellen tager højde for forskellige egenskaber ved jorden - indhold af organisk stof, tæthed før overkørsel, ler- samt vandindhold. Tilsvarende anvendes viden om hjullasten, dæktype, samt anbefalet og anvendt dæktryk. Når vi kombinerer alle de her variabler, kan modellen give et bud på den forventede deformation i pløjelagsjorden. Det kan være særdeles værdifuld viden for landbrugsrådgivere og ikke mindsk landmanden selv,” forklarer Per Schjønning.
Den nye model har potentialet til at forbedre planlægning og forvaltning af landbrugsaktiviteter. Når landmanden har en præcis forudsigelse af, hvad der vil ske med pløjelagsjordens tæthed, hvis han vælger at køre med en bestemt maskine på en given mark på et givet tidspunkt, kan han lettere optimere betingelserne for afgrødevæksten.
“Det bliver altså nemmere for landmanden at vælge hjulmontering, -vægt og dæktryk på maskinerne samt det optimale tidspunkt (vandindhold) for en bestemt operation i marken” siger han.
Modellens anvendelse i praksis
Modellen er primært baseret på danske jorde, der er forholdsvis sandede. Skal modellen anvendes mere generelt på internationalt plan, vil det kræve, at den testes på mere lerholdige jorde og evt. justeres på grundlag af supplerende målinger.