Vi har levet 299.900 år økologisk, så det burde være normalen
Før de seneste 100 år har det moderne menneske levet af mad produceret uden brug af pesticider og kunstige tilsætningsstoffer. Derfor er økologien det naturlige udgangspunkt, og de konventionelle gulerødder burde kaldes kemiske gulerødder, sprøjtede gulerødder eller risikable gulerødder.
Den økologiske andel af danskernes madindkøb i dagligvaresektoren er faldet til omkring 12 pct. af det samlede forbrug, viser en ny international undersøgelse. Det er en lille tilbagegang, og Danmark har vinket farvel til førstepladsen, som er overtaget af Schweiz.
Det vil sige, at 88 pct. af den mad, vi køber og spiser i Danmark, er ikke-økologisk. Denne mad er tilsat noget, som naturen ikke har skabt af sig selv. Den er ”beriget” med noget, som er udtænkt i laboratorier og produceret på fabrikker. Den har fået tilført noget, som har kemiske navne og betegnelser.
I menneskehedens samlede levetid (ca. 300.000 år) minus ca. 100 år, altså i 299.900 år, har menneskeheden levet økologisk. I ca. 12.000 generationer har vi givet gode gener videre til næste generation. Før de seneste tre-fire generationer kendte menneskeheden ikke til pesticider og tilsætningsstoffer. Når 11.996-11.997 generationer har levet økologisk, må det være det naturlige, det sande, det rigtige, det autentiske.
Det vil være svært at føre bevis i en retssal, men det er min vurdering, at den kemiske andel af fødevaremarkedet især skyldes de, som har mest behov for stordriftsfordele, internationale brands, ultraforarbejdede produkter og grænseoverskridende koncerner.
Alt andet må derfor betegnes som unaturlig mad, usande fødevarer, urigtig kost og uautentisk ernæring. Hvorfor slår det ikke igennem i vores sprogbrug? Hvorfor skal økologiske gulerødder hedde økologiske og ikke bare gulerødder? Hvorfor skal konventionelle gulerødder bare kaldes gulerødder? De konventionelle gulerødder burde kaldes kemiske gulerødder, sprøjtede gulerødder eller risikable gulerødder.
Alt det kemiske fungerer med grænseregler. Man ved godt, at det ikke er sundt, og derfor sætter man en grænse for, hvor usundt det må være. Men hvem kender langtidskonsekvenserne af disse grænseværdier?
Problemet er, at vi har glemt at være kritiske over for grænseværdierne. Varerne er jo godkendte af nogle myndigheder. Men man bør huske på, at denne godkendelse nærmere skyldes behovet for at kunne forarbejde madvarer effektivt og transportere dem over store afstande, end det skyldes hensynet til den menneskelige organisme, der skal bearbejde kemiske forbindelser, som 11.996-11.997 generationer har været forskånet for at skulle håndtere/bekæmpe/nedbryde.
Hvem er skurkene så? Det vil være svært at føre bevis i en retssal, men det er min vurdering, at den kemiske andel af fødevaremarkedet især skyldes dem, som har mest behov for stordriftsfordele, internationale brands, ultraforarbejdede produkter og grænseoverskridende koncerner.
Lad os derfor få opgjort økologiprocenten ikke blot på landeniveau, men også på mærkevareniveau. Hvilken økologiandel repræsenterer Kellogg’s, Nestlé, Unilever, Danone, Mars og lignende? Jeg tror, at procenten vil være nul-komma-ingenting.