Ung økolog: Man har været for dårlig til at fortælle forbrugerne, hvad økologi handler om
DEBAT: Økologien har dybe rødder og er vejen til et bæredygtigt fødevaresystem - i modsætning til det konventionelle industrilandbrug. Men tiderne skifter, og økologien er under pres fra flere sider.
Af Rasmus Dose Sandorff, forperson i Økologisk Ungdomsbevægelse
I mine bedsteforældres generation havde alle en tilknytning til landbruget, og med et agerland præget af små naturnære gårde var det nemt at se, at vi mennesker og landbruget er en del af naturen.
I dag er historien en anden; mange føler sig desværre distanceret fra naturen og landbruget, selvom vi stadig har en dyb trang hertil, og agerlandet er præget af store kemiske industrilandbrug, der ødelægger naturen, som de ellers er en del af.
Ikke alle ved, hvad økologien faktisk handler om.
Vores faste skribenter
Økologisk Nu har en gruppe faste skribenter tilknyttet. Disse er lige nu:
- Britta Riis, direktør, Dyrenes Beskyttelse
- Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
- Rasmus Dose Sandorff, forperson, Økologisk Ungdomsbevægelse
- Alfred Josefsen, medejer og adm. direktør, Alma Madmarked
- Sofie Graarup Jensen, biolog og dyreretsforkæmper
Vores distancering fra landbruget og naturen har gjort det vanskeligt for økologer at komme igennem med det økologiske budskab. Befolkningen forstår ikke nødvendigvis præcis, hvorfor det giver så uendeligt god mening at have kvæg til at afgræsse kløvergræsmarker holistisk i stedet for at producere mælk mere "effektivt" på en stald med sojafoder tilsat det metanhæmmende Bovaer.
Ikke alle ved, hvad økologien faktisk handler om, og at den betegner alle former for naturlige hav- og landbrugspraksisser, hvad end det er biodynamisk, permakulturelt, økologisk-regenerativt, og arbejder efter de økologiske principper om retfærdighed, sundhed, forsigtighed og kredsløb.
Det tyder på, at vi i den økologiske bevægelse ikke har været helt gode nok til at oplyse forbrugere og beslutningstagere om, at økologien er den holistiske "schweizerkniv", der gør op med silotænkning og faktisk viser en vej til at løse alle samfundets og naturens mange kriser relateret til landbruget.
Såvel forbrugere som beslutningstagere forbinder ofte økologien med minimumskravene i den statskontrollerede økologi og har samtidig en forestilling om, at økologien ikke er bæredygtig. Når jeg sidder til debatter om fremtidens landbrug, er et typisk argument imod økologien, at "økologien har jo kun marginalt bedre dyrevelfærd end det konventionelle landbrug, og økologiske dyr prutter stadig og forurener klimaet".
Det er et klassisk eksempel på, hvordan vores distancering fra naturen får os på afveje. At komme på rette vej kræver en forståelse for økologien som en ambitiøs og holistisk løsning på kriserne.
Jeg giver økologiens kritikere ret i, at der er visse punkter, hvor økologien er for industriel og ikke er 100 pct. i tråd med et agroøkologisk landbrug.
FN fastslår, at vi har brug for et agroøkologisk/naturnært landbrug og fødevaresystem, hvor befolkningen har madsuverænitet - dvs. medbestemmelse over frø- og fødevaresystemer, i stedet for blot 'fødevaresikkerhed' hvor alle sikres næring nok.
Jeg giver økologiens kritikere ret i, at der er visse punkter, hvor økologien er for industriel og ikke er 100 pct. i tråd med et agroøkologisk landbrug. Men grunden hertil er, at økologien er tvunget til at konkurrere med det konventionelle landbrug på markedsvilkårene i det industrielle fødevaresystem.
Løsningen er ikke flere teknologiske quick fixes såsom pesticid- og biotekindustriens nye GMO'er. Industrien har lobbyet kraftigt for EU's kommende deregulering af GMO'erne og den nye frøforordning, der knægter vores frøsuverænitet og gør det ulovligt at bytte frø. Det sætter økologien under pres, løser ikke problemerne og bør derfor stoppes øjeblikkeligt.
Det er afgørende, at vi går ud over de industrielle logikker, så økologien kan leve op til de økologiske principper. Det kræver, at vi inviterer hele samfundet med ind i den økologiske bevægelse og organiserer os om økologien på tværs af organisationer for at ændre lovgivningen og selve grundvilkårene for fødevaresystemet.
Med andre ord er vi nødt til at udvikle landbrugslovgivningen for at udvikle økologien og samtidig styrke vores formidling af de økologiske principper, og hvad økologien egentlig er.
En samlet økologisk bevægelse kræver samarbejdsvillighed fra både Økologisk Landsforening og alle andre med ønsket om et grønnere landbrug.
For præcis et år siden var vi en gruppe unge økologiske landbrugselever, der mødte op på Økologisk Landsforenings generalforsamling med et kritisk syn på foreningens arbejde for økologien, men vi blev mødt med så åbne arme af de økologiske ildsjæle, at vi startede Økologisk Ungdomsbevægelse. Nu har vi bidraget med utallige frivilligtimer for at skabe den økologiske fremtid, vi ønsker - i samarbejde med Økologisk Landsforening.
Foreningen er altså allerede godt i gang med at invitere samfundet ind i den økologiske bevægelse - men vi kan komme endnu længere. Den proces begynder nu! Og nu står jeg klar for at give den varme velkomst videre til nye kritikere af den økologiske bevægelse.
Lad os sammen arbejde for retfærdighed, sundhed, forsigtighed og levende kredsløb!
Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.