Slip husdyrene fri

Husdyrene spiller en fortsat vigtig rolle i økologien, og det bliver de ved med. For nok tager vi livtag med den tidsaktuelle klimakritik af husdyrene, men vi omfavner også det faktum, at de har en afgørende betydning for os som mennesker og gør gavn i det store kredsløb, som alle levende væsener spiller ind i.

Netop den grundholdning betyder, at vi skal sætte pris på dyrene ved at give dem plads, grønsvær, himmel, lys og livsvilkår, der er så tæt på deres naturlige adfærd som overhovedet muligt. Det er økologiens rod og fundament.

Det er ligeledes vores argument for, at det økologiske kød, æggene og mejeriprodukterne er de animalske fødevarer, som fremtidens forbrugere spiser med god samvittighed sammen med det grønne og planteproteinerne. Når bare det er gjort rigtigt.

For nogle vil det at slagte et dyr opfattes som en brutal handling. Det er det ubestridt også. Men det er ligeledes en forudsætning for, at mennesker får mad. Derfor bør vi både for vores egen og for dyrets skyld, omgærde både husdyrhold og slagtning med respekt og ydmyghed.

Den engelske kogebogsforfatter Hugh Fearnley- Whittingstall (kendt fra River Cottage) sagde engang meget nøgternt: »Before any meal, murder must be committed.« I diskussionen om vores forhold til husdyr, bør der ikke opstå en Disneyficering, som efterlader os med en projektion af menneskelige følelser over i dyrene. Dyr har deres eget følelsesregister - ingen tvivl om det, men lad os i respekt for dyrene undlade at kloge os for meget på det.

Vi kan i stedet tage udgangspunkt i, hvad vi både har videnskabelig og praktisk viden om, når det handler om vores husdyr og måden, vi behandler dem på. Lad os med økologiens principper opdrætte stærke og sunde dyr, der lever under de bedste betingelser. Det vil alt andet lige gøre det til en mindre brutal handling at slagte og spise dem, når vi ved, at vi har gjort vores ypperste for dyrene, mens de levede.

Som økologer kommer vi aldrig til at anerkende de metoder, som husdyr i den industrielle sektor skal finde sig i. Ingen plads, ingen himmel, ingen naturlig adfærd, ingen frisk græs og ingen udfoldelse af sansning og omgang med afkom.

Vi kommer aldrig til at nikke til foder, der er designet til at udnytte dyrenes fysiologi og ikke deres adfærd eller et medicinforbrug, som ikke alene maskerer en fejlagtig produktion, men som udsætter mennesker for risiko. Og som sidste skud på stammen, at det enorme industrielle husdyrhold udvikler potentielle zoonoser og dermed pandemier.

Nutiden og fremtiden viser, at økologien er den rette udviklingsvej. Vi skal holde fast i at slippe dyrene fri inden for rammer, der både sikrer dyrene gode levevilkår og landmanden en bæredygtig forretning. Vi skal bevidst rykke grænserne, når det er nødvendigt, og fortsætte det samspil med husdyrene, der har skabt lighedstegn mellem dyrevelfærd og økologi.

Til det samspil hører naturen, dyrene og menneskene – og forståelsen for, hvordan vi er indbyrdes afhængige. At dyr og natur giver os rigdom og muligheder mod, at vi yder respekt og anerkender dyrs adfærd og behov for velfærd.