Annonce

Annonce

Nærbillede af Lars Bredahl

Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget i Økologisk Landsforening, håber, at hele værdikæden vil stå sammen om at tackle de mange udfordringer, der rammer ægbranchen lige nu. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Skal vi kunne købe danske økologiske æg i fremtiden?

DEBAT: Fugleinfluenza, brystbensbrud, højere omkostninger og lavere afregningspriser har ramt de økologiske ægproducenter hårdt. Spørgsmålet er, om vi kigger ind i en fremtid med en uddøende økologisk ægproduktion i Danmark? skriver ægproducent Lars Bredahl.

Af: Lars Bredahl, formand for Æg- og Fjerkræudvalget, Økologisk Landsforening

De økologiske ægproducenter har i en længere periode været ramt af store udfordringer og meget lave afregningspriser, hvilket naturligvis rammer os økonomisk, men det rammer os også på vores økologiske stolthed.

Spørgsmålet er, om vi kigger ind i en fremtid med en uddøende økologisk ægproduktion i Danmark? I Økologisk Landsforening gør vi alt, hvad vi kan, for at løse udfordringerne, og jeg vil opfordre til, at vi står sammen på tværs af hele værdikæden for at sikre et klart ”ja” til overskriftens spørgsmål.

Næsten hvert 3. æg, der i dag sælges i butikkerne i Danmark, er økologisk. Gennem de seneste 25-30 år har producenterne udviklet og kommercialiseret den økologiske ægproduktion. Dette er sket med afsæt i økologiens grundprincipper, hvor velfærd og bæredygtighed har spillet en central rolle, og vi er gået forrest i udviklingen af økologien. For eksempel har vi længe kørt med økologisk opdræt af hønniker samt daglig tildeling af grovfoder. Disse områder er først nu ved at blive lovgivning i hele EU.

Influenza og brud

Situationen har over de seneste år desværre ændret sig for produktionen af de økologiske æg. Set ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv er vi blevet meget klogere vedr. omfanget af brystbensbrud. Fugleinfluenzaen bliver mere og mere fremherskende og presser ægproduktionen, fordi hønsene i lange perioder af året skal være indelukkede, hvilket er hårdt for høns, der er vant til masser af bevægelse udenfor.

Vi forsøger løbende at tage ejerskab over udfordringerne og arbejder aktivt hver eneste dag på tiltag, der skal sikre, at dyrene rammes mindst muligt, for kun på denne måde kan vi som økologer se både vore dyr og forbrugerne i øjnene.

Lave afregningspriser for økologiske æg i dag gør ikke situationen bedre, snarere tværtimod, fordi det bliver sværere og sværere at have råd til at have høje økologiske ambitioner.

Vi må i den forbindelse erkende, at fugleinfluenzaen har givet flere æg på det danske marked på grund af begrænsninger i eksporten. Krigen i Ukraine har sendt foderpriserne på himmelflugt, hvilket giver en markant meromkostning til produktionen af æg. Og så må vi kigge indad, for spørgsmålet er, om der igennem de seneste år er bygget flere økologiske stalde til høns, end markedet og efterspørgslen kan bære?

Også danske æg fremover

Selvfølgelig skal vi kunne købe danske økologiske æg i fremtiden, men vi vil gerne arbejde for mere økologi og bedre økologi hos hønsene såsom velfærd og bæredygtighed. Grundlaget for dette arbejde er udfordret, som situationen ser ud i dag og risikoen er, at producenterne må gå mere og mere på kompromis for at overleve.

Hvis vi skal løse denne ulykkelige situation og i første omgang komme de stigende omkostninger til livs, er der i mine øjne brug for en højere værdisætning af de økologiske æg.

Jeg håber indtrængende, at hele værdikæden kan arbejde sammen for at finde løsningerne på vores udfordringer, for det skylder vi både dyrene og forbrugerne.

Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.

Flere artikler fra samme sektion

Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget

DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.

22-11-2024 5 minutter Debat,   Politik

Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads

Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.

19-11-2024 3 minutter Politik

Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing

DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.

12-11-2024 6 minutter Debat,   Regenerativt landbrug