Regeringsgrundlaget er en god start

Når vi går ind i det nye år bliver det med en ny regering. Regeringsgrundlaget, der blev fremlagt den 14. december, er en god start.

Målet om fordobling af det økologiske areal til 2030 er opretholdt. Økologi udpeges som et virkemiddel til at sikre rent drikkevand. Ambitiøs omstilling af fødevaresektoren er et element og herunder, at økologien skal styrkes.

Det fremgår eksplicit, at indsatser og udfordringer skal ses i en sammenhæng, og regeringen vil derfor nedsætte et partnerskab med landbruget, grønne organisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug. Usikkerheden, om der kommer en CO₂-afgift, er ligeledes manet i jorden.

Det er et godt grundlag til at bygge videre på de mange gode initiativer, som den nu afgåede regering leverede med dens støttepartier og henholdsvis Mogens Jensen og Rasmus Prehn som fødevareminister.

De har:

• sikret et fordoblingsmål for økologi i landbrugsaftalen, som nu er videreført,

• reserveret midler til økologisk arealstøtte frem til 2030,

• prioriteret økologien da de etablerede en plantefond,

• indsat krav om mindst sølvmærke i alle statslige professionelle køkkener,

• afsat midler til etablering af Innovationscenter for Økologisk Landbrug

• sikret midler til omlægningsrådgivning, markedsudvikling, forskning, kompetenceløft i både mark, stald og køkken,

• prioriteret forskning i udarbejdelse af et marknaturindeks og i sprøjtemidlers påvirkning af jordbundslivet og samfundsomkostninger i form af miljø-, sundheds- og naturbelastningen ved henholdsvis økologisk drift og brug af pesticider,

• givet ØL en plads i dialogforum for Klima- og Biodiversitetsrådet og en plads i det Bioøkonomiske panel.

Og de to ministre har også leveret taler til diverse fødevaremesser, blandt andet BioFach, verdens største årlige økologimesse i Nürnberg, som mange lande har misundt os, fordi de har sendt så klare signaler om deres store prioritering af økologien som en løsning på fremtidens bæredygtige fødevaresystem.

Om regeringen er rød eller blå, så er det afgørende for udbredelsen af økologien, at markedet spændes for den grønne omstilling. Det kræver imidlertid, at der er sammenhæng mellem prisen på maden og dens aftryk på kloden. Jo større aftryk, jo dyrere. I dag er det omvendt. Så længe det er omvendt, kan markedet ikke trække den grønne omstilling, og økologien ikke blive normen.

Det er i det lys, Økologisk Landsforening (ØL) har formuleret 'Pris på bæredygtighed', som er vores forsøg på at lade de fælles ressourcer som klima, natur, biodiversitet, drikkevand, vandmiljø, dyrevelfærd komme til udtryk i produktionsomkostningerne.

'Pris på bæredygtighed' læner sig op ad liberal markedsøkonomi. Vi har umiddelbart oplevet en stor opbakning fra de røde partier til vores forslag. Hvis de blå partier er tro mod deres grundlag, så burde den også falde i god jord hos dem.

På samme måde bør alle partier uanset partifarve kunne se, at der er behov for at tage fat i momsen, så staten ikke har en større indtægt fra salg af økologi end fra ikke økologi. De bør også kunne se, at det er markedsforvridende at arbejde med teknologitilskud, eftersom tilskuddet sætter sig i prisen på teknologi og i øvrigt favoriserer de store bedrifter, der qua deres størrelse kan håndtere store investeringer.

Der er trods en god start også mangler i det fremlagte grundlag, som vi kommer til at samle op. Den offentlige indkøbsmuskel skal aktiveres for at skabe omstilling i såvel landbruget som på tallerkenen. Og ØL vil fortsat arbejde for nødvendige tilpasninger i uddannelserne inde for fødevaresektoren, så de afspejler den grønne omstilling med direkte kompetencemål og specialer inden for økologi og mad af planter.

Da valget blev udskrevet, havde vi gang i en intens indsats for at rette op på en meget uheldig udformning af kravet om 4 pct. natur på landbrug, der modtager EU's landbrugsstøtte. Det tager vi op igen som en af de første sager. Af hensyn til naturen skal landbruget selvfølgelig kunne medregne eksisterende småbiotoper, når de skal opfylde 4 pct. naturkravet, og 4 pct. kravet skal ikke kunne opfyldes med fjernbrak. Det skruer forpagtningspriser på de ringere jorder højt op til ugunst for de aktive landbrug på de sandede jorde og sikrer ikke bedre natur eller et mere intakt økosystem i agerlandet.

Der er også et par overflødige regler, som vi mener, at en ny regering med det aftalte regeringsgrundlag kan hjælpe os med. Fødevarevirksomheder, der importerer økologiske produkter, skal ikke have omkostninger til at om-mærke produkterne, så der i stedet for 'EU/non-EU agriculture' står 'EU/ikke EU-jordbrug' under det obligatoriske økologiblad. Og kravet om, at æg skal opbevares på køl, skal ikke opretholdes, uden at der er gode fødevarehygiejnemæssige grunde til dette. Tænk hvad der kan spares på energi til gamle køleskabe, kølevogne, kølerum og kølemontre rundt om ude i butikkerne og landbrugene med direkte salg.