Annonce
Annonce
Ren Madglæde-kampagnen med popfænomenet Gulddreng i spidsen har affødt kritik fra dele af landbruget. Foto: M2 Film/Blonde Media/Universal Music
ØL-medlem svarer på kritik: Vi skal også fortælle om forskelle
Der skal også være plads til, at man må tale økologien op, mener ØL's bestyrelsesmedlem Mads Helms efter kritik af landsdækkende øko-kampagne.
Dette debatindlæg er oprindeligt bragt på landbrugsavisen.dk den 28. september som et svar på kritik fra Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, af kampagnen Ren Madglæde.
Af: Mads Helms, medlem af Landbrug & Fødevarer og bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening
Kære Martin Merrild.
Kampagnen Ren Madglæde har skabt en del debat, og du har selv udtrykt skuffelse over, at vi fra Økologisk Landsforening laver skrækkampagner, der hænger det konventionelle landbrug ud.
Samtidig opfordrer du til, at vi står sammen og taler hele det danske landbrug op, hvad vi er enige i. Men vi må også være stærke nok til at fortælle, om de forskelle der er. Jeg startede selv som konventionel landmand.
I alle de timer jeg tilbragte med en sprøjte ude i marken, havde jeg ikke på noget tidspunkt en bekymring for, at det kunne få konsekvenser i grundvandet eller i naturen 30 år frem, for det var jo godkendte produkter, vi brugte.
Som tiden gik, blev jeg motiveret af den økologiske udfordring og efter 20 år som økolog, kan jeg ikke forestille mig igen at sprøjte. For selv om du siger, at alt i dag er gennemprøvet og kontrolleret, så findes sporene fra det, jeg gjorde dengang, stadig i grundvandet.
Måske har I ret, og det derfor bare er mig, der er unødigt bekymret, men min tvivl er der, og jeg vil agere forsigtigt ved ikke at sprøjte mere. At jeg ikke vil sprøjte er mit valg, ligesom det er min konventionelle nabos valg, at han vælger at gøre det. Så længe han gør det lovligt med godkendte midler, kan han gøre det med god samvittighed.
Er systemet godt nok?
Min tvivl til kemien er ikke rettet mod, hvad han gør, men om den godkendelse systemet udfører er god nok. Og jeg er nervøs for konsekvenserne deraf. Man kan sige, at det må jeg leve med, men som aktiv borger i et demokratisk samfund har jeg ytringsfrihed til at dele mine bekymringer. Da vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor marked og markedsføring fylder meget, også i politisk forstand, har jeg gennem mit medlemskab i ØL valgt at støtte op om en kampagne og få budskabet ud den vej.
Tilbage til det vi var enige om: At stå sammen om at tale hele dansk landbrug op. Med kampagnen har vi alletiders chance for det.
Vi økologer har nu været ude og prøve at slå hul igennem den store mediemølle, og her ville det være oplagt for de konventionelle at følge trop. Der findes produkter til alle slags forbrugere. Vi slår på økologiske produkter til de forsigtige forbrugere.
Til de andre har konventionelle landmænd lavet noget lige så godt, der er produceret ved hjælp af de nødvendige godkendte hjælpemidler. Og så er de ovenikøbet billigere. Det er forbrugernes valg. Som du skriver, kan og skal vi alle i dansk landbrug være stolte af det, vi laver, ellers bør vi lave noget andet.
Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.