Økologisk Landsforening handler på naturhensynet

Økologisk landbrug bygger på fire globalt gældende grundprincipper – sundhed, økologi, retfærdighed og forsigtighed – der alle indeholder hensynet til det naturlige. 

Mest direkte findes naturhensynet i økologiprincippet, der siger, at ”Økologisk jordbrug bør bygge på levende økologiske systemer og kredsløb, samarbejde med dem, efterligne dem og hjælpe med at bevare dem”. 

Derfor funderes Økologisk Landsforenings natursyn af påstanden om, at natur og landbrug ikke er hinandens modsætninger, da landskab og fødevareproduktion gennem århundreder har udviklet en synergi og balance via deres gensidige påvirkning.

• Læs også: ØL håber på naturkrav for økologer i 2021

Imidlertid har de seneste årtiers intensivering af landbrugsdriften, med udbredt brug af kemiske hjælpestoffer og øget maskinkraft, fjernet os så langt fra denne balance, at mange efterhånden har glemt, at den findes.

Økologisk Landsforening deltager i Naturmødet 2019 i Hirtshals for at formidle, at spørgsmålet om natur og landbrug ikke er et enten/eller men derimod et både/og. 

• Relateret artikel: Kom forbi ØL's telt på Naturmødet

Vi støtter, at der i fremtiden skal tages mere landbrugsjord ud af drift, som kan overgå til at have natur-, miljø- og klimahensyn som den primære fremtidige funktion. Men vi mener samtidig, at der også skal tages hensyn til den natur, der er knyttet til de omdriftsarealer, der fortsat skal dyrkes. Det gælder for de arter, der lever i selve dyrkningsjorden, på markernes afgrøder og i de permanente landskabselementer – skel, markveje m.m. – som opdeler landbrugslandskabet.

Økologisk Landsforening taler for en landbrugsdrift, der gennem sine dyrkningssystemer med dyr på græs, varierede sædskifter og fravalg af kemiske hjælpestoffer understøtter både/og-hensynet. 

Økologisk landbrugsdrift påvirker ikke eksisterende permanente naturområder gennem afdrift af kemikalier, men tværtimod kan vi levere dyrene, der er eksperter i den afgræsning, som er nødvendig for at bevare disse naturarealer. Samtidig indeholder den økologiske markdrift mere følgeflora (ukrudt) i afgrøderne, og dermed findes grundlaget for de agerlandsfødekæder, som over de seneste 30-40 år har vis tilbagegange på 60-80 pct. for mange af de insekt- og fuglearter, der er karakteristiske for landbrugslandet.

Men Økologisk Landsforening vil ikke nøjes med de afledte indirekte natureffekter af driftsformen. På det politiske plan påvirker vi, hvor muligheden byder sig, mod et større naturhensyn i love og bekendtgørelser om økologisk landbrug. 

Det gælder blandt andet ønsket om krav om arealbestemte naturtiltag i økologireglerne, udbetaling af grundstøtte efter bruttoarealmodellen og ændring af tilskudssystemet, så landbrugene modtager støtte i forhold til de leverede samfundsgoder. Alt sammen afgørende betingelser for udviklingen mod et mere naturvenligt landbrug i en fremtidig balance.

Bent Rasmussen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening