Økologien viser vejen i kampen mod antibiotikaresistens
DEBAT: Vi taler ofte om økologi som et spørgsmål om rent drikkevand, færre pesticider, biodiversitet og bedre dyrevelfærd. Og det er det også. Men økologi handler også om at modkæmpe en af de største trusler mod folkesundheden.
Af Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening
Forestil dig en fremtid hvor en lungebetændelse, en infektion efter en operation eller et inficeret sår igen kan blive livstruende. Ikke fordi vi mangler antibiotika, men fordi antibiotikaen ikke længere virker. Det er den alvorlige virkelighed, vi risikerer at bevæge os imod.
Antibiotikaresistens kan blive en dræber på linje med kræft og andre store sygdomme, vi i dag bruger enorme ressourcer på at bekæmpe. Derfor er kampen mod antibiotikaresistens en af de vigtigste sundhedspolitiske opgaver i vores tid. Og mere økologi er et vigtigt skridt i den kamp.
Statens Serum Institut betegner - med henvisning til WHO - antibiotikaresistens som en af de største aktuelle trusler mod den globale sundhed. Samtidig peger instituttet på, at et stigende og ukontrolleret forbrug af antibiotika gennem årene – både til mennesker og i dyreproduktionen – har ført til en kraftig udvikling af resistente bakterier.
Derfor handler kampen mod antibiotikaresistens ikke kun om, hvad der sker på sygehusene og hos den praktiserende læge. Den handler i høj grad også om, hvad der sker ude i staldene.
Færre dyr skal blive syge
Når vi taler om antibiotika i landbruget, kommer diskussionen ofte til at handle om medicinering af det enkelte dyr, og selvfølgelig skal et sygt dyr behandles. Men den vigtigste diskussion handler om noget andet: Syge dyr skal behandles, og vores ansvar er samtidig at indrette produktionen, så færre dyr bliver syge. Hvordan skaber vi en husdyrproduktion, hvor dyrene er så sunde og robuste, at behovet for antibiotika fra begyndelsen er så lille som muligt?
Her viser økologien vejen - og det er ikke kun noget, vi i Økologisk Landsforening siger. Det Etiske Råd anbefaler, at Danmark går foran med en grundlæggende omlægning af den intensive animalske produktion. Rådet peger blandt andet på, at store kuldstørrelser og en lav fravænningsalder for smågrise øger risikoen for sygdom og dermed behovet for antibiotika.
Samtidig fremhæver Det Etiske Råd økologien som et konkret forbillede. En omlægning i retning af mere økologisk produktion kan både forbedre dyrevelfærden og reducere antibiotikaforbruget markant.
Tallene fra svineproduktionen taler deres tydelige sprog: Antibiotikaforbruget i den økologiske svineproduktion ligger ifølge Det Etiske Råd på omkring syv pct. af niveauet i den konventionelle produktion.
Robuste dyr
Det er ikke tilfældigt. De økologiske principper giver dyrene bedre muligheder for naturlig adfærd, mere plads og adgang til det fri. Sammen med fokus på sundhed og robuste dyr bidrager det til at forebygge sygdom og mindske behovet for antibiotika. Derfor foreslår Det Etiske Råd også, at antibiotikaforbruget i den økologiske svineproduktion bliver et pejlemærke for fremtidens landbrug.
Syv pct. Det er et tal, der er værd at hæfte sig ved. Det viser, at et markant lavere antibiotikaforbrug i landbruget ikke er en utopisk forestilling om en fjern fremtid. Vi har allerede et konkret eksempel på, at det kan lade sig gøre.
Vi taler ofte om økologi som et spørgsmål om rent drikkevand, færre pesticider, biodiversitet og bedre dyrevelfærd. Og det er det også. Men økologi handler samtidig om bedre folkesundhed. Kampen mod antibiotikaresistens viser, at økologi også handler om noget helt fundamentalt: Vores sundhed og vores mulighed for også i fremtiden at behandle alvorlige infektioner.
Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.