Annonce
Annonce
Nu kan jeg endelig høste frugten af mit arbejde!
BLOG: Jeg er omsider begyndt at kunne høste de første grøntsager fra min køkkenhave. Følelsen af at spise noget, man selv har dyrket, gør det al besværet værd.

Mine bladbeder er også ved at være plukkeklar. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek
Uge 6-10.
Den der følelse, som gennemsyrede kroppen, da jeg for første gang kunne høste grønt fra min køkkenhave, gjorde al besværet det hele værd.
Det er en følelse af tilfredsstillelse over at se noget vokse, en følelse af stolthed over at lykkedes med noget nyt og en følelse af sparsommelighed, fordi jeg nu - for en stund - slipper for at købe salat, squash og ærter i supermarkedet.
Og hvis jeg havde plejet at købe radiser, slap jeg helt sikkert også for det nu. Vi spiser nu rigeligt med radiser i salaten, hvilket er meget mere end de nul radiser, vi spiste førhen. De smager faktisk ganske godt, og så er de rige på B- og C-vitamin og mineralet kalium, der styrker blodomløbet og sænker kolesteroltallet.
Min første køkkenhave
Jeg har sat mig for at få gang i min egen køkkenhave, og det vil Fælleshaverne hjælpe mig med. Jeg har derfor modtaget en af deres startpakker til en køkkenhave, der bl.a. indeholder frø og jord og giver adgang til en ugentlig instruktionsvideo og et webinar. Fra april til juni skal jeg blive klogere på, hvordan man anlægger og vedligeholder en køkkenhave, og der skal meget gerne komme noget spiseligt ud af det.
Fælleshaverne har sponsoreret startpakken til 1.295 kr., men har ikke haft indflydelse på artiklernes indhold.
Mine største udfordringer de seneste uger har været at skelne mellem spirer fra mine afgrøder og ukrudt. Den hvidmelede gåsefod gjorde sit indtog hurtigere end en ungdomspolitiker på Bornholm under Folkemødet, inden jeg fangede, at den ikke hørte til i mine bede. Jeg har især svært ved at holde ukrudtet væk i det bed, jeg har anlagt på friland, mens det går lidt lettere i højbedene.
Derudover har der også været en længerevarende tør periode, hvor jeg selvfølgelig har sørget for at vande rigeligt, fordi mange af skuddene endnu var så små, at jeg tænkte, de nok ikke har etableret sig så godt endnu, og særligt for bønner gælder, at de ikke tåler at mangle vand. Det er også værd at huske på, at jorden i højbedsrammer tørrer hurtigere ud end jord på friland, som holder bedre på vandet.
Jeg vil også lige pege på en lille succeshistorie, for den squashplante, som jeg plantede uden afhærdning, ligner nærmest et rent muskelbundt nu med sin tykke stamme og brede blade. Den lå ellers noget sølle og slattent på jorden i flere dage efter udplantningen, men vanding, en god organisk gødet jord og omsorgsfulde blikke fra mig må have reddet den.
Med hensyn til de ugentlige instruktionsvideoer fra Fælleshaverne er jeg atter kommet bagud. Jeg mangler at se de seneste tre videoer, så det er på min to do-liste. Jeg kan se, at den seneste video (som vistnok også er den sidste) handler om, hvordan jeg skal passe haven resten af sommeren, så særligt dén er relevant for mig at få set hurtigst muligt.


Flere artikler fra samme sektion
Ultraforsimplede fødevareskribenter
DEBAT: Politikens uklare og forsimplede formidling af, hvad der er sundt og ultraforarbejdet, og hvad folk advares imod at spise, er skadelig for de fødevarevirksomheder, der leverer gode, sunde produkter, og skadelig for almindelige mennesker, som prøver at navigere fornuftigt i dagligdagen.
Skab bedre dyrevelfærd og undgå greenwashing i professionelle køkkener
KLUMME: Som professionelt køkken har man et stort ansvar for at bidrage til at drive forandring, også når det drejer sig om dyrevelfærd. Og det er ikke godt nok, hvis turbokyllingen erstattes af en lidt langsommere voksende kylling, som lever under tilsvarende produktionsforhold - bare lidt længere.
Økologisk dyrevelfærd er mere end minimumskrav
FORPERSONENS ORD: Som økologer skal vi stille krav til os selv og til økologien som helhed. Hvis vi kun lever op til minimumskravene, risikerer vi, at økologien bliver uinteressant og sakker bagud.