Fælleshaverne får 10 uger til at vise, om de kan gøre mine fumlefingre grønne

Af: Henrik Hindby Koszyczarek, ansvarshavende redaktør på Økologisk Nu og Økologisk Landbrug

Uge 1.

Jeg er typen, der begynder at samle møblerne, før jeg har læst hele samlevejledningen. Deraf har jeg udviklet mit mantra: Jeg laver altid mindst én fejl, når jeg samler eller monterer et møbel. Det fik min søster også at vide, da hun bad mig om at hænge sit tv op. Hun tog alligevel chancen.

Det er det samme med opskrifter: Jeg danner mig et overblik over ingredienserne og går så i gang uden at have læst fremgangsmåden til ende. Jeg kan i øvrigt fortælle, at panerede auberginer ikke skal smøres ind i olie før paneringen, for så sidder den ikke fast. Olien er til stegepanden.

Jeg har også forsøgt mig med en lille køkkenhave. Jeg købte lidt jordbærplanter og ærtefrø, som kom i nogle højbede, og så fik de ellers noget vand og hjemmekompost, der ikke var helt komposteret. Det tager virkelig lang tid for en avocadoskræl at blive nedbrudt. Der kom nogle jordbær ud af det, men ærterne var en sjælden gæst i haven.

Så var det, at jeg interviewede Niels Ranum, indehaver af Fælleshaverne, der sælger startpakker til private - ovenikøbet med rabat hvis man er medlem af Økologisk Landsforening. Kunne deres koncept gøre en kontormus som mig i stand til at dyrke og pleje en nogenlunde velfungerende køkkenhave, uden jeg skal til at finde bunker af litteratur, indkøbe frø og alt andet nødvendigt for at komme i gang?

Et af Fælleshavernes salgskoncepter er, at de tager kunden i hånden gennem hele processen: Man skal blot bruge et par timer om ugen på det, man får ugentlige mails med instrukser helt fra forspiring til høst, adgang til en Facebook-gruppe med deres gartner og invitation til et webinar og spørgetime.

Det hele varer ti uger, og så har jeg en kraftig formodning om, at køkkenhaven mere eller mindre passer sig selv derefter, men det er nok noget, jeg lige skal have læst op på.

I hvert fald har jeg nu modtaget min startpakke. Jeg valgte 'Min Køkkenhave', hvor jeg får frø, stikløg, potter og materialer som fiberdug og insektnet. Pakken indeholder over 20 sorter, heriblandt gulerødder, rødbeder, grønkål, ærter, spinat, squash, radiser, salat, bønner, purløg og persille. Der er nok til at fylde over 20 m², men 12 skulle være nok. Vil du have endnu mere, kan du bestille en større pakke, og bor du i lejlighed, kan du bare bestille en altankasse. Der er også blomsterkasser til gavn for vores vigtige bestøvere.

Og så kommer den næste udfordring: Anlægningsarbejdet.

Jeg har valgt, at nogle af planterne skal dyrkes i højbede og andre direkte i jorden, men lige så lidt jeg kan researche om ét emne, lige så meget kan jeg researche et andet: Hvad er materialerne lavet af? Er de miljøvenlige? Er de langtidsholdbare? Hvor er de produceret? Hvor er de billigst? Hvad er mest praktisk? Jeg glemte at få brugt mit gavekort i bestillingen, kan jeg få beløbet udbetalt? Og så kommer man på fornavn med kundeservicemedarbejderen hos havehandel.dk.

Jeg havde lagt mig fast på rammer af cortenstål, fordi den rustne farve kan noget, men så faldt jeg over et indlæg på havenyt.dk om, at corten-legeringen faktisk er noget skidt, fordi den er fyldt med tungmetaller, som risikerer at sive ud i afgrøderne.

En anden mulighed var sibirisk lærketræ, som eftersigende er særligt hårdført, men jeg kunne så læse, at det kan være noget skidt at købe det fra Sibirien, fordi der muligvis er noget ulovligt skovbrug, og jeg er ikke lige i humør til at give penge for varer med russisk ophav.

Det endte med rammer af ubehandlet jern - de holder næppe lige så længe som cortenstål, men de får den eftertragtede rustfarve og skulle være uproblematiske at dyrke spiselige afgrøder fra.

Men bedst som jeg var i gang med at bestille varerne, henledte hjemmesiden min opmærksomhed på bunddække. Og ikke den kedelige bunddække med bark - nej, her var tale om kasserede kakaoskaller, som tilmed skulle give jorden ekstra næring. De er endda godkendt til økologisk dyrkning, men der stod intet stod om, at kakaoen selv kom fra økologisk produktion. Ergo kan skallerne sagtens være sprøjtede, og det går jo ikke.

Så det store spørgsmål var: Er skallerne sprøjtet eller ej? Efter et par opkald har jeg nu sendt to forhandlere af produktet på overarbejde, for det var kunne de ikke lige svare på, så de måtte have fat i leverandøren. Det er ca. to uger siden, og jeg venter stadig spændt på et svar.

Et godt tip herfra er i øvrigt at få åbnet kassen fra Fælleshaverne og set instruktionsvideoen, før du begynder al gravearbejdet og researchen på bunddække, for første trin er faktisk bare at påbegynde forspiringen. Her bliver man vejledt meget pædagogisk af Fælleshavernes gartner, og det ville bestemt ikke gøre noget, hvis hun talte lidt langsommere og måske gentog sig selv lidt.

Jeg fik sået bladbeder, persille og romainesalat i de små jordpotter, som fik drysset lidt vermikulit over sig for at holde på fugten, og nu skal stå og passe sig selv, indtil de er klar til at blive plantet ud i haven. Det er dog vigtigt at sørge for, at jorden hele tiden er fugtig. Tørrer den ud, er det en god idé at bruge en forstøver til at fugte jorden.

Nu sidder jeg bare med spørgsmålene: Hvad med de andre knap 20 frøarter, som bare ligger i poserne og ikke er blevet forspiret? Og hvad er der i den ene af de to brune og meget anonyme poser, som jeg har fået?

Det håber jeg at få svar på i uge 2.

Fælleshaverne har sponseret startpakken, men har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.