Mens vi venter

Det snerper til for planeten og politikerne.

Planeten har det svært, for vi mennesker forbruger langt flere end de ressourcer, den kan nå at regenerere, og i skrivende stund har vi overskredet seks ud af de ni definerede planetære grænser.

Det snerper til for politikerne, fordi de skal træffe de nødvendige beslutninger, skabe de love og vilkår, der gør os i stand til at ændre kurs, så vi ikke skrider ud over alle planetens grænser.

Jeg kan godt forstå, at politikerne synes, det er svært at træffe de rigtige beslutninger. For hvad er egentlig det rigtige at gøre? Hvilke nye regler og love vil skabe de helt nødvendige adfærdsændringer, som reducerer vores CO₂-udledninger, skaber plads til natur og biodiversitet og sikrer vores vandmiljø?

Men det er jo derfor, der findes civilorganisationer som vores. Det er derfor, vi har politiske medarbejdere i Økologisk Landsforening, som hver dag læser rapporter og undersøgelser, studerer nye metoder og tendenser i ind- og udland, og ikke mindst snakker med alle jer medlemmer.

På baggrund af al den viden og på baggrund af de økologiske principper, udarbejder de konkrete forslag og modeller, som vi kan præsentere for politikerne - modeller, som politikerne kan udmønte til konkret brugbar politik.

Det er derfor, vi i 2019 satte os til arbejdsbordet og udviklede vores model til en klimaafgift. Den vi har kaldt ’Pris på Bæredygtighed’, fordi vi vidste, at det var en svær opgave for politikerne, men også fordi vi havde brugt tid og kapacitet på research og til at udvikle noget, der var både gangbart og brugbart, ikke kun for os økologer, men for hele landbruget.

’Pris på bæredygtighed’ blev også skabt, fordi vi vil have indflydelse på de fremtidige vilkår, vi skal bedrive landbrug og fødevareproduktion under i fremtiden.

Det er bedre at kende til forandringerne, der kommer, så vi kan forberede os. Men det er også godt at have haft en finger med i spillet, når der skal skabes adfærdsændringer i den størrelsesordning, som venter forude.

Lige nu kan det føles som et vakuum, fordi alle sidder og venter. Landbrugere, virksomheder, politikerne og ja, hele det danske samfund venter på, at en særlig gruppe mennesker skal udkomme med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan en adfærdsændrende afgiftsmodel kan skrues sammen.

Gruppen, bedre kendt som Svarer-udvalget ledet af økonom Michael Svarer, udkommer med en række anbefalinger, som man fra politisk side afventer, før man handler og tager næste skridt. Det er det svar, vi får, når vi præsenterer vores model for dem.

Men vi skal huske på, at de anbefalinger, udvalget kommer med, er anbefalinger - det er ikke en lov.

Afgiftsmodellens udformning skal først laves efterfølgende, og derfor klør vi på for at påvirke med vores model til en klimaafgift. Svarer-udvalget skulle have lanceret sine anbefalinger for længst, men den hvide røg lader vente på sig.

Imens snerper det til for planeten. Den kan ikke rigtigt vente meget længere på, at der bliver skabt ændringer.

Det snerper også til for os i landbruget. For lige meget hvor svært, vi også synes, det er at skulle ændre adfærd og kigge ind i et afgiftssystem, så er det meget bedre at være forberedt på de forandringer, der vil komme.