Lad tørken gøre os endnu dygtigere

Tørkeindekset er, sammen med yr.no og DMI.dk, blevet det site, vi slår op på, inden vi stikker fødderne i arbejdsstøvlerne og tager den første slurk af morgenkaffen.

Med en indekspil, der nærmest er groet fast på 10, og et fravær af betydelig regn i ugevis står vi i det økologiske landbrug med udfordringer, der ikke kun mærker vores dyr og planter, men også det vi værner om i økologien; nemlig dyr som fodres så naturligt som muligt og frø, samt plantesorter, der gror, uden at vi trækker for meget på vandings- og jordressourcer.

Græsset til vores dyr vokser ikke, når det er så tørt. Det gør, at vores dyr ikke kan hente nok mad i kløvergræsmarkerne, men det betyder også, at vi ikke kan få hentet de slæt hjem, som skal sikre grovfoder til hele vinteren. Nogle har endda måttet sende dyrene ud at græsse i kornmarken, hvilket er af nød, og fordi vi holder fast i, at vi ikke vil fodre med konventionelt grovfoder.

Det er godt, at vi holder fast, men det er selvsagt ikke godt for pengepungen hos landbrugeren.

Hos vores plante- og grøntsagsavlere smider hestebønnerne blomsterne, løgene går i stok, og kartoflerne er små og få på planten.

Vandingsmaskinerne kører alt det, de kan og må, og mange har nået deres vandingskvoter og sætter deres lid til, at kommunen kan og vil hastebehandle dispensation for yderligere vanding. Jorden er stenhård, og den smule regn, vi får, fugter overfladen, men få centimeter nede er der stadig knastørt.

I foreningen knokler vi på for, at der bliver lavet mere smidige systemer, som har et længere perspektiv end fra år til år. Denne tørke er ikke en del af en tiårs-hændelse - det er noget, vi vil se med kortere og kortere intervaller i nær fremtid.

Ovenstående lyder nærmest som en passus fra Det Gamle Testamente, hvor naturkatastrofer var straffen for, at menneskene ikke havde opført sig efter bogen. Og vi kan måske med rette sige, at det, vi oplever nu, er planetens straf for, at vi ikke har opført os over for Jorden, som vi burde.

At vi generelt som menneskehed har toldet på jordens ressourcer og har taget for meget uden at give nok tilbage.

Vi økologer hævder jo at gøre det bedre end andre, især når det kommer til jordens beskaffenhed, så hvor efterlader det os i denne situation?

Det sætter os præcis der, hvor vi skal gøre det endnu bedre for og med vores jord.

Selv om vi kan pudse glorien, når vi snakker hensyn til grundvand, glade naturlige dyr, natur og biodiversitet, så har vi til stadighed ploven og radrenseren i jorden for at komme ukrudt til livs. Frugtbarhed i jorden og nænsomhed i dyrkningen for at fremme mikroliv, svampehyfer og iltrig struktur er det, der kan være med til at gøre vores jord bedre til at stå imod de ekstremer vejret vil byde på de kommende år.

En frugtbar og plantedækket jord er ikke kun bedre til at holde på fugt og dermed modstå tørkeperioder bedre, den er også langt bedre til at binde kulstof og mindske CO2.

Resiliens i vores dyrkningsformer er rykket helt frem på dagsordenen, og heldigvis har vi ikke sovet i timen.

Innovationscenter for Økologisk Landbrug er nogle af de fremmeste, når det kommer til at udforske alle de bæredygtige håndtag, vi kan gribe og gøre i.

Vores landbrugsmedlemmer lægger nysgerrigt mark og arbejdskraft til de vildeste forsøg, så vi sammen sætter jordfrugtbarhed på dagsordenen i et fælles ønske om at sætte maskinen mindre i jorden og lade planter, kompost og mikroliv gøre et større del af arbejdet, står højt.

For som jeg plejer at sige: Økologi er ikke en religion, men er det allerbedste redskab til at omstille vores landbrug og fødevareproduktion. Og lige nu er økologien og økologerne (på trods af den modstand fra klima og vejrlig, der for den største del er forårsaget af andre dyrkningsformer end den økologiske) i en rivende udvikling.

Og det er en nødvendighed, at vi lægger os i selen, for vi skal blive dygtigere, vi skal gøre det bedre. Det beder fremtiden og de kommende generationer os om.