Koens rolle

Med de seneste måneders mediebevågenhed omkring klimaet, er det nok ikke gået hen over hovedet, at kød og dermed husdyr og særligt koen er blevet den politisk ukorrekte syndebuk. 

Før vi kaster håndklædet i ringen, er det godt at huske på, at koen har været uløseligt forbundet med vores fødevareforsyning og forsyningssikkerheden gennem mere end 4.000 års dansk historie. Koen har en formidabel evne til at udnytte, hvad vi mennesker ikke kan spise, til at skabe frugtbarhed og være rygraden i et sundt og velfungerende landbrugssystem. 

Vi ønsker ikke bare at sikre klodens og menneskets fremtid, men så sandelig også dyrenes. Dyr passet ordentligt kan have et bedre liv end deres vilde frænder. Vi fjerner ikke dyrenes indflydelse på klimaet, fordi vi udfaser koen. Aldrig har der været så meget hjortevildt. Hvor der omkring 1950 var 1½ mio. malkekøer, er vi i dag snart nede på ca. ½ mio. 

Koen spillede dengang en helt afgørende rolle på samtlige landbrug i at skabe et meget frugtbart sædskifte med kløvergræsmarker i omdriften og med intensiv udnyttelse af egnens vedvarende enge. Møget og ajlen skabte basis ikke alene for kornet men også for de produktive rodfrugter (foder- og kålroer) og for havebruget. 

Med specialiseringen og industrialiseringen er koens rolle ændret, og landbruget er samtidig blevet dybt afhængigt af udefra kommende, energikrævende input. 

Ser vi ind i fremtiden, så må vi forvente en ligeså dramatisk forandring, hvor den overordnede faktor kommer til at handle om naturbeskyttelse og at reducere forbruget og dermed fremstillingen af animalske produkter. 

Kvæget skal i økologisk forstand forstås som landbrugets erstatning for naturens store græsædere. Modsat den konventionelle tænkning så skal drøvtyggerne i langt højere grad leve af grovfoder. Dyrene selv skal avlsmæssigt tilpasses bedre til at leve af det, de er skabt til nemlig græs og løv. Og kvæget kan med udtrykket ’eng er agers moder’ føre næringsstoffer den rigtige vej tilbage og medvirke til at sikre forsyningssikkerhed, økonomi og naturbeskyttelse af arealer, der skal udtages.

Denne økologiske tilgang er formentlig på ingen måde i modstrid med at udvikle et landbrug, som ikke bare er langt mere klimavenligt end i dag, men som endda kan blive klimaneutralt som fastlagt af EU allerede i 2050. Det er imidlertid et budskab, der er svært at kommunikere. Og skal vi som økologer lykkes, skal vi skabe konkrete faglige modeller for kvægets økologiske fremtid bygget på den nødvendige faglige pondus. Og så skal vi skabe en historiefortælling, der sikrer den brede forståelse og brobygning mellem land og by. 

Vi kan og skal som økologer repræsentere en enkel form for klogskab parret med sund fornuft, der tør sige, at køerne spiller en vigtig rolle, samtidig med at vi skal sige, at vi skal spise langt mere grønt. 

Det er foreningens ønske at starte diskussionen om en klimamodel, der kan sikre løsninger og handlekraft i landbruget. Vi skal ikke sidde og vente, men tage fat på det, der kan gøres med eksisterende viden. Og så skal der selvsagt genereres ny viden på basis af den økologiske tilgang. Og parret med effektive politiske tiltag skal der skabes den ny vej til at sikre forsyningssikkerheden med fremtidens bæredygtige, økologiske landbrug. Og koens fremtid er økologisk. Alt andet er naturstridigt.