Annonce

Annonce

Blandede grøntsager

EAT-Lancet Kommissionen anbefaler, at vi spiser 300 gram rigtige grøntsager hver dag. Arkivfoto: Økologisk Landsforening

Grøntsager er fremtiden

KRONIK: Den bæredygtige udvikling sætter fokus på plantebaserede fødevarer, i særdeleshed grøntsager. De skal dyrkes intensivt og bæredygtigt som en del af Den Store Fødevare-forandring.

Af: Hanne Lakkenborg Kristensen, forskergruppeleder, AU-FOOD Årslev

Grønt i front!Plant Power! Hvad skal du ha’ til din grøntsag? De stærke aktører inden for markedsføring vil være med på den grønne bølge, som er sat i gang. Grøntsager er fremtiden. De er sunde, klimavenlige, miljørigtige, og de skal fylde meget mere på vores tallerkener og i den daglige kost for lige præcis vores egen skyld.

I en nyligt publiceret artikel i The Lancet lancerer den såkaldte EAT-Lancet Kommission Den Store Fødevare-forandring (Great Food Transformation). Kommissionen anbefaler, at vi spiser 300 gram rigtige grøntsager hver dag, og dertil kommer frugt, bælgfrugter, nødder, kornprodukter og umættede olier, samt små mængder af fisk og kylling. Og så skal vi skære ned på kød, mælkeprodukter, fedt og sukker.

Men EAT-Lancet Kommisionen går videre endnu, for Den Store Fødevare-forandring kræver en ændring af vores fødevareproduktion, hvis ressourcerne ikke skal slippe op - og klima, miljø og biodiversitet skal styrkes. Der skal mange ændringer til - og på mange planer. 

Én af ændringerne er at producere plantebaserede fødevarer med bæredygtige såvel som intensive metoder, så spild og tab af kvælstof og fosfor minimeres, mens udbytter og kvalitet optimeres. Det arbejder vi på i en række projekter ved Institut for Fødevarer AU i samarbejde med vidensinstitutioner og erhvervsliv.

Projektet DoubleCrop er et godt eksempel. Vi dyrker grøntsager, korn, efterafgrøder og grøngødninger i et femårigt sædskifte, hvor grøntsagerne er den økonomiske motor. Der dyrkes intensivt med flere hold af grøntsager pr. sæson og med plantning mellem rækkerne før høst for at vinde dage med lys og temperaturer, der sikrer vækst. 

Den intensive dyrkning kobles med brug af plantebaserede gødninger, frigjort fra strømmen af konventionel gylle, vinterplantedække til at holde på næringsstoffer og stimulere jordens liv, samt bælgplanter til kvælstofopsamling. 

Alt i alt tænkes en intensiv produktion af grøntsager ind i et sædskifte med fokus på frugtbarhed, effektivitet, biodiversitet og kulstoflagring.

DoubleCrop er et vigtigt skridtpå vejen, men løser ikke alle problemer. Ser man ud i grøntsags-’landskabet’, er der fortsat ømme punkter, hvis økologien skal gå foran. Eksempler på emner er udfasning af konventionel gødning, mere præcis gødskning og reduktion af kvælstoftab, fokus på jordens frugtbarhed og kulstoflagring, recirkulering af organiske kilder, højere plantediversitet også i marken - og så skal naturen have plads. 

Sidstnævnte kommer nemt, hvis vi følger rådene for Den Store fødevare-forandring og producerer og spiser mere plantebaseret mad.

Projektet DoubleCrop har deltagere fra AU-FOOD, HortiAdvice, Skyttes Gartneri, Skiftekær Økologi, Vostrup Øko-Grønt og Nordisk Tang og er en del af Organic RDD 3-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet.

Flere artikler fra samme sektion

Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget

DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.

22-11-2024 5 minutter Debat,   Politik

Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads

Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.

19-11-2024 3 minutter Politik

Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing

DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.

12-11-2024 6 minutter Debat,   Regenerativt landbrug