Forbrugere er nødt til at betale en fair pris for landmændenes varer

Af: Steen Nørhede, cand.agro. økologisk landmand, medlem af Økologisk Landsforenings planteavlsudvalg og selvstændig økologikonsulent

Vi økologiske forbrugere er i stigende grad klimabevidste. Vi forventer, at økologiske produkter udleder mindre CO₂  sammenlignet med de konventionelle produkter. 

Vi forventer også, at økologisk produktion skåner vores natur, forøger kulstofindholdet i jorden, giver rent grundvand og holder husdyr, som lever et naturligt liv.

Men er vi villige til at betale, hvad det koster at producere klimaneutrale fødevarer, eller forventer vi klimaneutrale fødevarer til de nuværende økologiske discountpriser? 

Eksempler på klimaneutralt landbrug

I det klimaneutrale landbrug skal køer ikke leve at produktionsfoder (soja) importeret fra Sydamerika og af enårige danske kornafgrøder (hvede, byg, havre), men af kløvergræs, som køerne selv henter på marken om sommeren og af hø og ensilage om vinteren. Produktion af korn og soja kræver et stort energiinput i form af dieselolie til markarbejde, transport og el til tørring og forarbejdning.

Kløvergræs er en flerårig afgrøde, som kan producere kvægfoder 15 år eller mere på samme mark uden energi tilførsel. Dette kræver dog, at køerne afgræsser små folde og skifter fold hver dag, hvorefter græsset hviler ca. 4 uger inden køerne kommer tilbage. 

Produktionsformen kaldes holistisk afgræsning og er relativt nyt i Danmark. En af grundene til at marken kan afgræsses i 15 år er, at køerne træder græsset ned i jorden sammen med kokasser og dermed tilfører mikroorganismerne materiale til opbygning af en kulstofholdig produktiv jord. Desuden bøvser køerne mindre metan og trives bedst, når de æder græs.  

Vi er vant til at spise enårige grøntsager og korn. Dyrkning af korn og de fleste grøntsager med tilførsel af svinegylle og traditionel mekanisk jordbehandling kræver et stort energiinput i modsætning til vedvarende regenerative dyrkningssystemer med flerårige grøntsager, flerårige kornplanter, græsmarksplanter og robuste flerårige bælgplanter. 

Bærbuske, frugttræer, N-fikserende elletræer, hassel, valnød og spisekastanje træer i nøje planlagte mønstre kan udplantes i grøntsagsmarkerne og i de vedvarende græsmarker.

Hvorfor producerer vi så ikke bare klimaneutrale fødevarer?

Mange økologiske landbrug vil gerne agere mere økologiske, end økologireglerne foreskriver og har behov for ekstra betaling for denne ekstra indsats for at kunne eksistere. 

De afholder årligt et utal af succesfulde åbent hus-arrangementer, såsom 'Køerne danser' (Øko-dag, red.), 'Sofari' og 'Økologisk Høstmarked', hvor børn med forældre kan komme i tæt kontakt med gulerødderne på marken, mærke livet på landet og bruge alle deres sanser. 

Disse arrangementer fungerer som et vindue til den gode fortælling om, hvor godt de økologiske dyr behandles. Hønsene, grisene og de øvrige dyr er ofte tamme og har bedre dyrevelfærd, end økologireglerne foreskriver.

Herefter kan man gå i discountkæderne og eksempelvis købe økologiske gulerødder til kun 5 kr. pr kg., som er på niveau med de mest effektive landmænds fremstillingspriser. Discountkæderne har kun plads til de professionelle intensive økologiske landbrug, som kan producere bulkvarer i store stabile mængder og til priser, de fleste producenter finder urentabelt. 

Yderlige oplever dagligvarekæderne, at der udbydes rigelige mængder af økologiske produkter på markedet, således at de tryner bønderne på priserne. Kun de mest rationelle industriproducenter kan levere på den korte bane.

Økologisk Landsforening forudser, at der om få år opstår mangel på økologiske grøntsager, frugter, bær og korn, og opfordrer flere landmænd til at omlægge produktionen. Økologiske landmænd vil rigtig gerne opfylde alle disse forventninger, men det kræver nytænkning og højere priser for varerne til landmændene.

Det bliver dyrt at fremstille klimaneutrale fødevarer 

I Danmark har vi et særligt ansvar for at passe på klimaet og vores klode. Vi er nemlig et af de lande, der med vores forbrug belaster klimaet mest. 

At skabe klimaneutrale fødevarer kræver nye måder at drive landbrug på. Landmanden skal reducere sit forbrug af f.eks. el, dieselbrændstof, plastic og meget andet vi tager som en selvfølgelighed. Det bliver en kæmpe udfordring at producere den samme mængde fødevarer pr. ha. - nu med et mindre energiinput.

Mit bud er, at den nødvendige omlægning til et mere klimaneutralt landbrug kræver et paradigmeskifte. Indtil videre må landmændene indstille sig på et lavere udbytte for at kunne producere klimaneutralt. Dette kræver, at vi forbrugere er nødt til at betale en fair pris for landmændenes varer  - ellers vil ingen overleve på den lange bane heller ikke vores jordklode.