Folkets økologi

Hvordan udbreder vi allerbedst økologien? Hvordan kommer vi helt ud til Hr. og Fru Sørensen med budskabet om, at økologi ikke kun er mad dyrket uden pesticider og kunstgødning, men at økologi i lige så høj grad er omsorg for vores drikkevand, styrkelse af biodiversiteten og recirkulering af de vigtige næringsstoffer? Hvordan når vi ud og ind til politikere og meningsdannere og sikrer, at den økologiske dagorden er present, og at vi altså arbejder benhårdt for at nå en målsætning om 30 pct. økologi i 2030?

Og hvordan kan vi få budskabet ud, uden at vi altid skal stå i kø til forværelset på Borgen, mens vi spejler næser i skosnuderne?

Det gør vi blandt andet ude i landet på de folkemøder, der igennem de seneste 10 år er vokset op ad bornholmske klipper, af den sorte muld fra Lolland og den barske vestjyske kyst.

Det er her vi møder hinanden i øjenhøjde - uanset ståsted.

Det er der i de politiske telte på Folkemødet i Allinge, at vi kan tale og debattere den økologiske sag med folk og folkevalgte. Men det er også her, vi skaber partnerskaber med andre organisationer og virksomheder med hvem, vi har de samme snitflader og mærkesager, og derigennem får gearet vores indsats og når ud til endnu flere.

Det er i den smukke lade på Engestofte på Madens Folkemøde, at alle de valfartende lollikker, godtfolk og madfolk får mulighed for at give deres mening til kende og spørge ind til økologiens plads i klimamærkedebatten, og vi får mulighed for at fortælle om det økologiske helhedssyn, at klima, biodiversitet, rent drikkevand og balance mellem land og by ikke kan skilles ad, når de møder op til den økologiske samtale i det Økologiske Telt.

Men det er også her, vi møder vores medlemmer i det økologiske fællesskab og vores forening. Virksomheder, landbrugere og køkkener, der kan vise det allerbedste, de har på hylderne, viser deres økologiske spisemærker og går i dialog om, hvorfor økologien er så vigtig en retning, når de skal sælge deres produkter.

Vi skriver vægge op og stolper ned om økologiens fortræffelighed.

Vi sender høringsbreve og laver indlæg til magasiner, på de sociale medier og i aviser, som den du sidder med lige her, men det er vigtigt, at vi når uden for eget ekkokammer.

For i en lukket klub kommer der sjældent nye medlemmer til, og vi der allerede er medlemmer, er vel dem, vi kan kalde ”de allerede frelste”.

Men den økologiske bevægelse skal have vokseværk. Det er en vision og mission, at økologien skal vokse, og derfor så skal vi ud blandt folk og fæ, ud blandt godtfolk og politikere og ud og snakke med dem, der ikke umiddelbart tænker at økologien er en del af løsningen.

Så vi og I er i den grad til stede der, hvor folket er. Der hvor vi kan arbejde for økologiens relevans. Vi er der som forening, som virksomhed, som køkken, som landburger og som forbruger.

På folkemøderne er vi alle ambassadører for folkets økologi.