En minimodel af fremtidens landbrug er reddet

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

Livø forsætter som statsejet demonstrationslandbrug – det er en del af den politiske aftale, der blev indgået i fredags mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet om etablering af to naturnationalparker i Danmark.

Økologisk Landsforenings både-og-politik er nu også blevet Christiansborg-politik. Vi skal både have mere natur i og ved markerne og mere sammenhængende vild natur. Det er sådan, vi i Økologisk Landsforening formulerer os i vores politik for natur i fremtidens landbrug.

Som landbrugs- og fødevarepolitisk chef i en bred grøn interesseorganisation for fødevaresystemer, så er det dog fortsættelsen af Livø som demonstrationslandbrug, mere end det er udlægning af to naturnationalparker, der optager mig mest i den aftale, rød blok nu har indgået.

Jeg vil med dette ikke sætte det mindste spørgsmålstegn ved, om naturen skal have mere plads. Det skal den, vi skal sikre autenticitet, alder og naturlig succession. Men det skal ikke kun foregå adskilt fra dyrkningsarealerne. 

Danmark er så tæt befolket og så opdyrket et land, at det er helt nødvendigt også at finde plads til økologisk rum i og ved markerne. Ja i et land, som Danmark og med jorden som en knap ressource, hvor der både skal være plads til natur, landbrug, skovbrug, rekreation, by og infrastruktur, kan det måske være pladsen i og ved markerne, der gør den største forskel.

Og derfor er det så glædeligt, at rød blok gik i rette med den aftale, den forrige regering havde indgået med støtte fra DF om at omlægge alt statsejet landbrug til natur, og valgte at opretholde landbruget på Livø. Der er et kæmpe behov for at vise, hvordan vi både kan have bæredygtig drift med plads til natur i og ved det dyrkede areal og give plads til ”vild” natur i samspil med landbruget. 

For det er den spilleplade, vi har i Danmark, hvis vi skal gøre noget for naturen og samtidigt stoppe klimakrisen, sikre sunde fødevarer og passe på drikkevandet og de levende landdistrikter.

Livø har sådan en vekselvirkning mellem arealer, der er mere eller mindre dyrkningsværdige, og som demonstrerer hele grænselandet mellem den pløjede jord og den ’fredede’ natur. Man kan sige, at Livø er en minimodel af et dansk landbrugsareal, der skal fungere i vekselvirkning og side om side med vild natur.

EU-kommissionen har med sin grønne pagt og den efterfølgende jord-til-bord-strategi og biodiversitetsstrategi talt sit tydelige sprog og efterspurgt reel grøn omstilling i landbruget. Nu har regeringen og rød blok vist en første handling og bevaret et statsligt demonstrationslandbrug, hvor de kan fremvise, hvordan et bæredygtigt landbrugssystem kan indrettes.

Regeringen har endnu ikke genoptaget arbejdet med sin varslede natur- og biodiversitetspakke. Der har dog været en proces i det tidlige forår, hvor alle borgere og organisationer i Danmark har kunnet fremsætte forslag til, hvad der skulle indgå i pakken. Og her indsendte Økologisk Landsforening et forslag om at fastholde Livø som statens demonstrationsbrug på et bæredygtigt landbrug i pagt med både klima og natur.

Den del er vi nu i mål med, det glæder mig, og det giver os mod på, at der er flere end os, der kan se, at der er behov for at gentænke udviklingsvejen for det danske landbrug og ikke bare intensivere os ud af problemerne, for det kan vi ikke!