En af nøglerne til mere biodiversitet er også at give den plads på dyrkede arealer

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt på ecotech.dk d. 21/6

På Folkemødet i midten af juni fik Miljøminister Magnus Heunicke (S) overrakt anbefalingerne fra det Biodiversitetspartnerskab, han og regeringen nedsatte sidste år.

Partnerskabet fik til opgave at udpege, hvordan virksomheder kan engagere sig med frivillige indsatser for at genoprette biodiversiteten både på land og i havet.

Økologisk Landsforening har medvirket i udarbejdelsen af anbefalingerne sammen med 21 andre organisationer, der bl.a. repræsenterer den private sektor, civilsamfundet og universiteterne. Anbefalingerne retter sig både mod virksomheder, myndigheder og videninstitutioner.

For os i Økologisk Landsforening har det været vigtigt at sikre, at anbefalingerne ikke kun handler om at tage arealer ud af produktion. Landbrugets intensivering har skabt en markant tilbagegang for biodiversitet i det åbne land. Og uagtet at der tages arealer ud, vil landbruget fortsat optage meget plads. Det er derfor også vigtigt, hvordan vi dyrker arealerne, og at indsatsen for øget biodiversitet også retter sig mod det åbne land.

Mennesket har sat sig præg

Det har ikke været en selvfølge, at anbefalingerne også skal rumme de dyrkede arealer i det åbne land. Begrebet rewilding har fået stor opmærksomhed de seneste par år, og beslutningen fra december 2020 om udpegning af 15 naturnationalparker anses for en vigtig milepæl.

Ser vi på udviklingen i Danmark, må vi imidlertid konstatere, at det ligger flere tusinder af år tilbage, at Danmark var dækket af urørt natur. Landbruget har siden bondestenalderen i stigende grad sat sit tydelige præg på Danmark.

Det er mennesket, der har forårsaget, at der kom hede i Danmark, og det er mennesket, der har opdyrket heden og inddæmmet både kystland, fjorde og søer, og stort set alle marker er drænede i et eller andet omfang.

Generationerne over 50 år kan med deres egne øjne se og opleve, at biodiversitet er gået tabt, men det skyldes ikke, at skoven er blevet fældet. Tværtimod er der meget mere skov og trædække i Danmark nu end for 50 år siden, og den samlede længde af landbrugets læhegn er gået frem på trods af mange marksammenlægninger.

Krak har etableret en sjov funktion, hvor man kan slide hen over Danmark set med luftfotos fra 1954 og til satellitbilleder fra nutiden. Det viser, hvad der er sket. I 1954 var Danmark mere bar end nu, og der var mere opdyrket areal, men markerne var mindre, dyrene var på græs, vandet var mindre reguleret, der var større diversitet i landskabet.

Udbredelse af kunstgødning og sprøjtegifte

Det er uorden og afbrydelser, der giver diversitet. Hvad man ikke kan se, når man slider sig gennem tiden fra Kraks historiske kort til nu, er den udbredelse, kunstgødning og sprøjtegift har fået, og at afgrøderne var mere åbne end nu, så der også var plads til blomstrende urter til gavn for insekter og fugle. Fremfor husdyrgødning, som ikke kun sikrer næring til markens afgrøder men også mad til jordens mikroliv, er der givet kunstgødning, som kun kommer planterne til gavn, og sprøjtemidler har erstattet hakke og harve.

Biodiversitet må ikke kun handle om at tage arealer ud af produktion, og det vil være en stor fejl at skulle vælge mellem rewilding og biodiversitet i sameksistens med økonomisk aktivitet.

Det ser vi også i EU's forslag til naturgenopretningslov, der indeholder et eksplicit mål om at forbedre biodiversiteten i landbrugsøkosystemerne, idet udbredelsen af sommerfugle og agerlandets fugle bruges som indikator på tilstanden, og der er et mål om at øge kulstofindholdet i mineraljordene og nå en tilstand, hvor landskabselementer og udyrkede arealer dækker 10 pct. af det registrerede landbrugsareal.

En biodiversitetsindsats, der matcher den tid vi lever i, er nødt til at gå på to ben og skal både fokusere på at give arealer tilbage til naturen og på at bedrive vores aktiviteter på en måde, der sikrer god sameksistens med naturen.

Lad det blive begyndelsen på en æra

Det er det, økologien er rundet af. Og økologi er lige nu det bedste bud på en landbrugsdrift, der sikrer samtidigt plads til natur, hvilket giver sig udtryk i, at der er 30 pct. flere vilde plante- og dyrearter på og omring økologiske marker, og der udvaskes mindre kvælstof fra økologiske marker til gavn for livet i det omkringliggende vandmiljø.

Jordens mikroliv er endnu ikke kvantificeret, men mon ikke, vi også her vil kunne se en effekt af den højere tilførsel af organisk materiale på en økologisk mark.

Økologi er imidlertid også under pres for at levere højere udbytter pr. ha., hvilket uvægerligt risikerer at blive på bekostning af biodiversitet.

Økologisk Landsforening hilser initiativet med anbefalinger til frivillige indsatser velkommen. Lad anbefalingerne fra Biodiversitetspartnerskabet blive begyndelsen på en æra, hvor biodiversitet er en integreret del af den måde, vi som mennesker lever med og i vores omgivelser. Økologi er gået foran. Nu har den behov for hjælp til at holde fast og levere endnu bedre.