Efterafgrøde-løsning trækker fortsat ud

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

I en kronik i fagmediet Økologisk Nu 11. marts påpeger professor Jørgen E. Olesen, at efterafgrøder - rigtigt anvendt - bidrager til højere udbytter i det økologiske jordbrug, og at den primære årsag hertil er mindre kvælstofudvaskning og sekundært N-fiksering fra bælgplanterne i blandingerne.

Økologisk Landsforening har de seneste fire år arbejdet intenst for, at Landbrugs- og Fødevareministeriet anerkender, at efterafgrøder er en integreret del af de økologiske sædskifter, hvor de opfylder flere funktioner samtidig: de samler overskydende næring op, de er er en vigtig del af N-forsyningen i sædskiftet, og de bidrager til at reducere ukrudtstrykket. Pligtige efterafgrøder bør derfor kunne indeholde bælgplanter.

Det trækker imidlertid ud med at finde forståelse for dette, selv om det Økologiske Erhvervsteam allerede i 2017 anbefalede det til ministeriet, og ministeriet gentagne gange har stillet økologerne en løsning i udsigt.

En forudsætning for et velfungerende sædskifte

Efterafgrøder med en vis andel bælgplanter er ifølge eksperter lige så gode til at opsamle overskydende næringsstoffer i jorden som efterafgrøder uden bælgplanter. Og for økologer, der generelt opererer med en gødningskvote på 60 eller 100 kg N/ha, er bælgplanter – som afgrøde såvel som i efterafgrøder – en forudsætning for et velfungerende sædskifte og for, at vi overhovedet kan drømme om at øge de økologiske udbytter.

I økologiske sædskifter med lavt N-niveau er der stor risiko for, at efterafgrøder uden bælgplanter etableres dårligt og mistrives. Det fører til større ukrudtstryk og behov for mere maskinel bekæmpelse, som i sidste ende også kan føre til tab af næringsstoffer.

Vi har i Økologisk Landsforening forståelse for, at ministeriet gerne ser samme regler gælde for alle landbrug. Vi vil gerne behandles lige, men i dette tilfælde er det økologiske landbrugs vilkår og udgangspunkt vidt forskelligt fra det konventionelles, fordi vi ikke kan udbringe så store mængder gødning.

Et lille lyspunkt i mørket

Økologisk Landsforening har udarbejdet et forslag til en model for pligtige efterafgrøder, der tager hensyn til såvel behovet for at beskytte miljøet mod udvaskning som økologernes behov for kvælstof. 

Et lille lyspunkt i mørket er, at ministeriet nu endelig anmoder Aarhus Universitet om en faglig vurdering af vores forslag. Det har vi bedt om i tre år.

Det er godt, at vi måske kommer videre, men voldsomt frustrerende, at det skal trække ud så længe. Vi har i den grad behov for at øge udbytterne i økologisk planteavl, bl.a. af hensyn til klimaet, og der kan de rette efterafgrøder spille en vigtig rolle.