Dyrs velfærd skal tælle først – også i rewilding-projekter

Af: Kødudvalget og Mælkeudvalget, Økologisk Landsforening

Når mennesker sætter hegn op – uagtet om det er mindre folde eller store arealer - og der sættes dyr ud, skal dyrene passes. Man skal som dyreholder til hver en tid som minimum opfylde kravene i dyreværnsloven.

Er arealerne økologiske, lægges de regler naturligvis ovenpå. Det må der ikke herske tvivl om, er både Kød- og Mælkeudvalget helt enige om.

De historier, vi har set og hørt om på det seneste, hvor dyr sulter, så de aborterer, mistrives og i yderste konsekvens dør, er helt uacceptabelt.

Argumenter om, at dyrene skal tabe sig i vinterhalvåret, og at de bare bevæger sig hen, hvor der er føde, holder jo ikke. Når der er sat hegn op, er dyrene ikke frie, og de kan derfor ikke flytte sig til andre arealer med føde. Dyrene er dyreholderens ansvar, og dyrene skal ikke lide, men holdes ved huld, ligesom de naturligvis skal tilses hver dag, så vi tager klart afstand fra det, som er dokumenteret foregået bl.a. i Mols Bjerge.

Dispensationer fra dyreværnsloven burde være en umulighed. Hvem tror på, at en dispensation er til det bedre for dyrene? Det værste er, at de ønskede landskabsmæssige og naturudviklende resultater, som rewildingprojekterne vil opnå, kan opnås uden at plage dyrene. Giv os naturplejetilskuddet og lad os med velpassede dyr passe arealerne.