Rabarbergaardens direktør vil være formand for Økologisk Landsforening

Louise Køster, indehaver af og direktør for Rabarbergaarden, har valgt at stille op som formand i Økologisk Landsforening. Økologisk Nu bringer her hendes egen præsentation. Alle, der er interesserede i at stille op som formand for foreningen på den forestående generalforsamling d. 4. marts, kan sende en præsentation til hhk@okologi.dk, hvorefter den vil blive bragt her på www.økonu.dk.

Fællesskabet er vores hjerte og forskellighederne vores styrke. Økologien stiger år for år, både i areal og afsætning. Men trods fremgang er økologien under pres. For klimaet, markedet, forbrugerne og de nye generationer vil det hele, bare mere, meget bedre og endnu hurtigere.

Den gode nyhed er, at vi som økologer aldrig har stået et bedre sted end nu. Vi er bevidste om udfordringerne, og økologien er født ind i løsningen af dem. Med en stærk forening af engagerede økologer, en god ledelse og en kompetent videns- og rådgivningsenhed til vores rådighed har vi alle muligheder for at tage fat. Vi er en forening med stor forskellighed, både i størrelse, i det vi gør, og dem vi er. Det er en styrke, for det er forskelligheden, der gør os til et stærkt hold. Ingen kan løfte opgaven alene, men sammen kan vi gøre en væsentlig forskel.

Det kræver, at vi stiller os skulder ved skulder på tværs af den økologiske værdikæde, genfinder fællesskabet og tilliden. Til at lede det fællesskab og forestående arbejde i foreningen, melder jeg mig som kandidat til forperson for Økologisk Landsforening.

Mit hjerte banker for foreningsarbejdet. En god forening har en energi, der kan skabe unikke fællesskaber og forandringer. Som bestyrelsesmedlem i skolehaveforeningen Haver til Maver arbejder jeg for udbredelse af skolehaver i hele landet. Jeg kan næsten ikke komme på noget vigtigere end at give børn og unge jord under neglene, klimadannelse og fødevarekendskab.

Jeg er førstegenerations landbruger, uden familiebaserede traditioner og erfaringer at trække på. Netop derfor har opsøgning og skabelse af faglige netværk inden for primær- og fødevareproduktion været alfa og omega.

Formand for Gribskov Spisekammer

I 2013 tog jeg initiativ til stiftelsen af producentforeningen Gribskov Spisekammer, hvor jeg som formand i otte år stod i spidsen for dannelsen af et fagligt fællesskab. Her har jeg arbejdet for at forbedre primærproducenternes produktions- og afsætningsvilkår samt skabe et attraktivt produktionsmiljø, der kan tiltrække nye generationer. Det arbejde har resulteret i kommunale og regionale fyrtårnsprojekter til gavn for producenter og forbrugere. At realisere det kræver politisk bevidsthed, kendskab til finansieringsmuligheder og evnen til at kommunikere budskabet ud både kommunalt, regionalt og landspolitisk.

Forandringsskabelse er nøgleordet i min plads i Madtanken, en tænketank under Madkulturen og Fødevareministeriet. Her sidder jeg sammen med producenter, detailhandlen, kokke, køkkener og kommunikatører og er med til at forme de bevægelser, der skal skabe forandring ude hos danskerne. Så når der skal flyttes kalorier fra kød til bælgfrugter, og danskerne skal lave mere af deres mad selv, så sætter vi hjernerne i sving på tværs af værdikæde og netværk og finder sammen bud på løsninger og ideer, som vi kommunikerer ud.

At være en del af Madtanken giver mulighed for en stemme, der både når ud til forbrugerne og ind til politikerne på Christiansborg. Ledelse er en stor del af min hverdag. Sammen med min mand Thomas og dygtige medarbejdere driver jeg Rabarbergaarden - en agronomisk gastronomisk virksomhed på Sjælland. Vi beskæftiger på årsbasis fra 6 til 30 medarbejdere, et hold af gartnere, landbrugsmedarbejdere, kokke, elever, tjenere, butiksmedarbejdere og ungarbejdere.

Vi har skabt en fælles forståelse for projektet jord-til-bord, og alle medarbejdere er ambassadører for principperne. I de seneste 11 år er vi gået fra fire til 26 hektar og har udviklet gården og forretningen fra konventionelt landbrug til en holistisk, regenerativ økologisk virksomhed med jordbrug, restaurant, bageri, Grøn Købmand, planteskole og skolehaver. Vi er stort set selvforsynende med grønt, frugt, gris og lam til restaurant, sommer CSA (Community Supported Agriculture om sommeren) og til egenproducerede produkter, der sælges i gårdens grønne købmand.

Der bliver skubbet til økologien

Nye vinde blæser over verden, også når det gælder måden, vi gør tingene på i økologien, i Danmark og i foreningen. De nye generationer af jordbrugere og producenter vil organisere sig på nye måder, der passer til den fremtid, de drømmer om. Vi kan ikke længere tage for givet, at de ser økologien og foreningen som det oplagte valg. De skubber til os, og det er ikke skidt; det får os til at tænke nyt.

Fællesskabseje, økofonde og andelsgårde bliver en del af ordforrådet, når vi som forening skal være med til at skabe nye generiske og økonomiske modeller, der skal realisere de generationsskifter, som står foran os, og det er uanset størrelse af bedrift eller virksomhed. At brødføde verden er et af verdens bedste job, og vi skal gøre, at de nye generationer ser økologien som en grundsten at stå på og foreningen som det fællesskab, de kan stole på. Vi skal være deres førstevalg.

Ligeledes skal vi sikre os, at alle, der har knoklet for økologien, kan afhænde deres værk på bedste vis. I ØL er vi andet end landbrug: Vi er også køkkener, virksomheder og forbrugere. Alle har vi det til fælles, at vi ser økologien som en del af løsningen. Det betyder, at vi er massivt til stede i danskernes hverdag. Vi er der med det røde ’Ø’, når de køber mad, tøj, kosmetik, vælger rengøringsmidler og restaurant. Den tilstedeværelse skal vi bruge til noget og gøre økologien evigt relevant for alle danskere. Ø’et skal og må være talk of the town - det kan vi sikre ved at indgå relevante partnerskaber og fællesskaber ude af huset. Finde gode match i andre aktører, der kan bidrage med gennemslagskraft, kommunikation og ikke mindst finansiering til den målrettede indsats for økologien og sagen.

Markedet er vores forudsætning og vores akilleshæl. Med afregningspriser, der falder, og forbrugerpriser, der stiger, er vi i et prisparadoks, både for forbrugere og producenter. Vi og økologien er også en del af løsningen på det paradoks, men markedet og forbrugerne skal være med. Som forening skal vi sætte en fælles dagsorden og kommunikere den klart og stærkt ud til forbrugerne; Vi kan producere klimavenlige produkter, arbejde for en stærk biodiversitet og sikre en bæredygtig fødevareproduktion.

Forbrugernes indsat er blandt andet at vælge økologien, være kritiske forbrugere og betale den pris, økologien koster. Så kan vi i fællesskab løfte opgaven. Vi skal sammen se op og ind i fremtiden. Være modige og stærke. Fællesskabet er vores hjerte og forskellighederne vores styrke.

Læs om de øvrige formandskandidater her: