Annonce
Annonce
Derfor har vi stævnet Danish Crown for brud på markedsføringsloven
BLOG: Producenter, som forsøger at gøre en reel indsats, skal ikke undermineres af andre aktører, der producerer klimaskadelige fødevarer, men forsøger at give forbrugerne det indtryk, at disse fødevarer er klimavenlige.

Det er stærkt problematisk, at en stor koncern forsøger at få forbrugerne til at tro, at de køber klimavenligt, når virkeligheden er en anden. Forbrugerne skal beskyttes mod den slags vildledning, så alle kan træffe et oplyst valg om, hvilke fødevarer de vælger at købe og spise, skriver Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
Dette er en blog. Økologisk Nu har flere bloggere tilknyttet, som skriver om deres syn på fremtidens bæredygtige fødevaresystem og den aktuelle debat om bæredygtige fødevaresystemer og forbruget. Indlæggene er ikke udtryk for Økologisk Nus holdning. Se alle blogs her
Som jeg tidligere har nævnt her i dette forum, indeholder fremtidens bæredygtige kost højst kød 1-2 gange om ugen. Ellers kan verden ikke brødfødes bæredygtigt, samtidig med at vi bremser klimaforandringerne. Der er med andre ord behov for en markant kostforandring på globalt plan.
Mange landmænd og fødevarevirksomheder gør en reel indsats for at producere bæredygtige fødevarer på måder, der lever op til FN’s Verdensmål. Det gælder i særdeleshed mange økologiske producenter.
Blå bog
Født den 22. marts 1982. Uddannet antropolog. Har arbejdet på FAOs kontor i Bruxelles, undervist i bæredygtige fødevaresystemer og forsket i landbrugsudvikling i Mozambique og Etiopien.
Han er i dag generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening og bestyrelsesmedlem i International Vegetarian Union (IVU).
Disse producenter, som forsøger at gøre en reel indsats, skal ikke undermineres af andre aktører, der producerer klimaskadelige fødevarer, men forsøger at give forbrugerne det indtryk, at disse fødevarer er klimavenlige.
Danish Crown bruger betegnelsen “klimakontrolleret gris” og har desuden i deres kampagne anvendt udtrykket “dansk gris er mere klimavenlig, end du tror”. “Mange danskere finder det svært at træffe det klimavenlige valg, når de står ved køledisken,” skrev Danish Crown desuden i en pressemeddelelse om kampagnen.
Hvis man medregner de arealer, som især foderproduktionen lægger beslag på, og den CO2, der kunne lagres her i skov og anden natur, når den samlede klimabelastning ved svinekødsproduktion op på 10,8 kilo CO2 per kilo svinekød. Det kan således aldrig være et klimavenligt valg at vælge svinekødet.
Men den direkte klimabelastning fra produktionen af ét kilo svinekød er omkring 4,6 kilo CO2. Det er således en meget høj klimabelastning sammenlignet med f.eks. plantebaserede fødevarer, hvor klimabelastningen typisk er 0,2-1,0 kilo CO2 per kilo produceret fødevare.
Hvis man medregner de arealer, som især foderproduktionen lægger beslag på, og den CO2, der kunne lagres her i skov og anden natur, når den samlede klimabelastning ved svinekødsproduktion op på 10,8 kilo CO2 per kilo svinekød. Det kan således aldrig være et klimavenligt valg at vælge svinekødet.
Kritikken af Danish Crowns klima-kampagne er langt fra ny. Både Forbrugerrådet Tænk og den grønne tænketank Concito har tidligere kritiseret kampagnen.
At give forbrugeren et indtryk af, at dansk gris er klimavenlig og underlagt en reel kontrol af klimaaftrykket, kan være i strid med markedsføringslovens §5.
Klimabevægelsen har derfor flere gange henvendt sig til Forbrugerombudsmanden for at få stoppet virksomheder, der på falsk grundlag markedsfører sig som klimavenlige. Det gjorde den også i efteråret 2020 vedrørende Danish Crowns kampagne. Forbrugerombudsmanden har efterfølgende sendt sagen videre til Fødevarestyrelsen. Men der er intet sket, og Danish Crown fortsætter sin kampagne.
Det kan ikke blive ved på den måde. Der er behov for at trække en streg i sandet, både i forhold til Danish Crowns kampagne og i forhold til andre virksomheder så det ikke sker igen fremover.
Det er et personligt valg, om man vælger at spise svinekød. Men valget skal naturligvis været baseret på oplysning.
Derfor har vi i DVF sammen med Klimabevægelsen i Danmark valgt at tage sagen videre til domstolene.
Vi stiller tre krav til Danish Crown:
Danish Crown skal anerkende at have overtrådt markedsføringsloven ved at bruge udsagnene ‘klimakontrolleret gris’, og ‘dansk gris er mere klimavenlig, end du tror’.
Danish Crown skal stoppe med at bruge disse udtryk i fremtidige kampagner.
Danish Crown skal rette op på fejlen ved at indrykke nye annoncer, der viser, at dansk gris ikke er klimavenlig.
Det er et personligt valg, om man vælger at spise svinekød. Men valget skal naturligvis været baseret på oplysning. Og derfor er det stærkt problematisk, at en stor koncern forsøger at få forbrugerne til at tro, at de køber klimavenligt, når virkeligheden er en anden. Forbrugerne skal beskyttes mod den slags vildledning, så alle kan træffe et oplyst valg om, hvilke fødevarer de vælger at købe og spise.
Danmark producerede 1,97 mio. ton grisekød i 2018 (Landbrug & Fødevarer 2019). Det svarer til en samlet årlig belastning fra dansk griseproduktion på 21,28 millioner ton CO2. Til sammenligning er Danmarks målsætning for hele landets samlede maksimale CO2-udledning i 2030 (70 pct.-målsætningen) på godt og vel 22 millioner ton CO2.
Det siger derfor sig selv, at en stor griseproduktion er uforenelig med at nå klimamålet. Og i det omfang, at der stadig vil være en griseproduktion, og denne skal gøres mindre klimabelastende, er vejen frem i hvert fald ikke en frivillig kontrolordning med ikke-bindende reduktionsmål og uden konsekvenser for landmænd, der ikke overholder målsætningerne.
Vi skal som samfund støtte de producenter, som gør en reel indsats for klima, miljø, dyr og mennesker.
Og de, som på et tvivlsomt grundlag smykker sig med grønne fjer, skal stå til regnskab overfor markedsføringsloven.
Flere artikler fra samme sektion
Ultraforsimplede fødevareskribenter
DEBAT: Politikens uklare og forsimplede formidling af, hvad der er sundt og ultraforarbejdet, og hvad folk advares imod at spise, er skadelig for de fødevarevirksomheder, der leverer gode, sunde produkter, og skadelig for almindelige mennesker, som prøver at navigere fornuftigt i dagligdagen.
Skab bedre dyrevelfærd og undgå greenwashing i professionelle køkkener
KLUMME: Som professionelt køkken har man et stort ansvar for at bidrage til at drive forandring, også når det drejer sig om dyrevelfærd. Og det er ikke godt nok, hvis turbokyllingen erstattes af en lidt langsommere voksende kylling, som lever under tilsvarende produktionsforhold - bare lidt længere.
Økologisk dyrevelfærd er mere end minimumskrav
FORPERSONENS ORD: Som økologer skal vi stille krav til os selv og til økologien som helhed. Hvis vi kun lever op til minimumskravene, risikerer vi, at økologien bliver uinteressant og sakker bagud.